Skip til primært indhold

Rationel brug af diagnostik ved luftvejsinfektioner

Kort nyhed fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Der er sjældent indikation for mikrobiologisk diagnostik ved luftvejsinfektioner i almen praksis. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling begrænser rekvisitionsmuligheder.

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling arbejder med at rationalisere brugen af mikrobiologiske diagnostik på hospitaler og i almen praksis, så patienterne undgår at få taget prøver, der ikke er indikation for.

Det er sjældent indiceret at foretage mikrobiologisk diagnostik ved luftvejsinfektioner i almen praksis – selv, når der er høj forekomst af smitte i samfundet (Akutte luftvejsinfektioner DSAM 2024).

Derfor reducerer KMA muligheden for rekvisition af udvalgte undersøgelser fra almen praksis. Ved særligt behov for undersøgelse af en patient kan den praktiserende læge ringe til vagthavende læge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

Undersøgelse, der påvirkes

Kommentar

Influenza A+B virus DNA/RNA

Der er indikation for undersøgelse ved mistanke om influenza hos patienter, som tilhører en risikogruppe, og hvor der derfor påtænkes opstart af antiviral behandling.

Uden for influenzasæsonen er der stort set aldrig indikation for test - derfor lukkes muligheden for at rekvirere analysen uden for sæsonen

Respiratorisk syncytial virus (RSV) DNA/RNA

Der er stort set aldrig indikation for test i almen praksis – derfor lukkes muligheden for at rekvirere.

Parainfluenza virus type 3 DNA/RNA

Der er stort set aldrig indikation for test i almen praksis – derfor lukkes muligheden for at rekvirere.

Kontakt

Thomas Vognbjerg Sydenham

Overlæge

e-mail: thomas.sydenham@rsyd.dk

Tlf.: 65414798

 

Alle OUH Praksisnyt nyhederne er blevet udvalgt og godkendt af Praksiskonsulentordningen.
Spørgsmål til udvælgelsen kan rettes til PKO postkassen; ouh.klu.pko@rsyd.dk 

APPFWU01V