Projekt Lungekræftscreening i Syddanmark (PLUS) – til august starter 2. screeningsrunde
Kort nyhed fra projekt lungekræftscreening i Syddanmark
I Projekt Lungekræftscreening i Syddanmark (PLUS) er der inkluderet 1332 fynske borgere, som har gennemgået første screening for lungekræft ved en lavdosis CT-skanning og en supplerende lungefunktionstest. Efter første screeningsrunde ekskluderes dem, som er i kræftbehandling eller forløb, hvor der foretages CT-skanning af thorax. Det betyder, at der vil blive screenet færre i 2. screeningsrunde.
Forberedelserne til 2. runde er i fuld gang og planlægges at starte i uge 34 og løbe frem til og med uge 50. I 2. runde vil der ikke blive lavet lungefunktionstest men kun en CT-skanning. Epikriser vil som tidligere blive sendt til patientens almen praktiserende læge via MedCom.
PLUS forløber fortsat med 2. screeningsrunde i 2. halvdel af 2025 og 3. screeningsrunde i 2. halvdel af 2026.
Kontakt
Maja Refshauge Andresen
Projektkoordinator
E-mail: maja.refshauge.andresen@rsyd.dk
Tlf.: 23 48 56 95