Neurologisk specialistrådgivning flyttes til Neurologisk Afdeling
Kort nyhed fra Neurologisk Afdeling N.
Neurologisk Afdeling, OUH har fra den 1. januar 2025 ansat Mustapha Itani som ledende overlæge for den akutte neurologi og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der er tale om en nyoprettet stilling hvor Mustapha Itani vil have følgende to fokusområder:
- Akut området ved at styrke samarbejdet med FAM og det præhospitale område i relation til neurologiske patienter
- Primærsektoren ved at styrke samarbejdet med almen praksis, de praktiserende speciallæger i neurologi, og kommuner omkring patienter med en neurologisk sygdom
Mustapha har som første tiltag været med til at forstærke neurologisk specialistrådgivning, hvilket sker som led i at styrke samarbejdet med de almen praktiserende læger på Fyn og i tæt dialog med Praksiskonsulentordningen. Neurologisk specialistrådgivning tilbydes alle hverdage i tidsrummet fra kl. 8.00-15.30 og kan kontaktes gennem omstillingen på tlf. nr. 65 41 18 85.
Neurologisk specialistrådgivning er ment som en mulighed for faglig drøftelse af generelle neurologiske problemstillinger der ikke relaterer sig til patienter i allerede pågående ambulant forløb eller patienter der ønskes indlagt. For disse to kategorier gælder følgende:
- Patienter der ønskes indlagt meldes fortsat gennem Akut Visitations Enhed (AVE)
- Patienter i pågående ambulant forløb rådføres der om gennem korrespondance til den behandlingsansvarlige læge i ambulatoriet
I løbet af 2025 vil Neurologisk Afdeling deltage i fyraftensmøder, hvor vi gerne vil lytte til forslag omkring yderligere samarbejder med almen praksis.
Kontaktoplysninger
Neurologisk Afdeling N
Cheflæge Michael Oettinger
Mail: Michael.Oettinger@rsyd.dk – Tlf.:
Ledende overlæge Mustapha Itani
Mail: Mustapha.Itani2@rsyd.dk – Tlf.: