Introduktion af ny OUH Praksiskonsulent Bjarke Lungholt
OUH Praksiskonsulentordningen er blevet styrket med ny praksiskonsulent. Læs mere om hvad ny praksiskonsulent Bjarke Lungholt har af forhåbninger til samarbejdet og rollen som OUH praksiskonsulent
1. Spm: Hvad fik dig til at melde dig som praksiskonsulent?
Jeg har fulgt med på sidelinjen i nogle år og haft overvejelserne om at gå ind i Praksiskonsulentordningen. Jeg interesserer mig for samarbejdet på tværs og især de vejbump og chikaner, der følger med i spilrummet mellem forskelligartede organisationer
Vi har et unikt samarbejde i Danmark mellem almen praksis og sygehusene. Det vil jeg gerne være med til at støtte op om.
Organisatorisk har vi i min klinik (Lægerne Fredensvej) på Langeland besluttet, at vi læger vil bidrage med vores kompetencer uden for huset.
2. Spm: Hvad vil du først og fremmest have fokus på som praksiskonsulent?
Først og fremmest lære arbejdsområdet at kende.
Jeg tænker, at vi skal udbrede forståelsen for hinandens arbejde og kultur.
Jeg vil tage fat i de umiddelbare problemstillinger og stille spørgsmål til, hvorfor noget er, som det er. Mit indtryk er, at vi gør mange handlinger uden at vide hvorfor, men at det har vist sig at fungere.
3. Spm: Hvor ser du det største potentiale for samarbejde i de næste par år?
Jeg tænker, at der ligger en guldgruppe gemt i Udd. Læger fra almen medicin. De har naturligt deres Udd. på tvær af sektorerne og har derfor en umiddelbar erfaring, som vi ikke gør brug af.
Så kunne det måske være spændende for nogle hospitalslæger/specialer såsom kardiologi, endokrinologi, lungemedicin og geriatri at komme på fokuserede besøg i almen praksis med fx. Fælles konsultationer.
Praksiskonsulent Bjarke Lungholt
Almen praktiserende læge
Lægerne Fredensvej i Rudkøbing
goofty@gmail.com