Algoritmen for serologisk udredning af cøliaki er ændret. Se hvad det betyder for bestilling og svar på blodprøver.
Kort nyhed fra Klinisk Immunologisk Afdeling
Efter gennemgang af nyeste litteratur på cøliakiområdet har Autoimmunlaboratoriet på KIA, OUH ændret algoritmen for den serologiske cøliakiudredning. Analyse for anti-DGP IgG udgår af cøliakiscreening-pakken, da den ikke tilfører yderligere værdi til udredningen hos personer med normalt IgA niveau. Analysen er flyttet til pakken for udredning hos personer med nedsat eller manglende IgA.
Ved mistanke om cøliaki vælges pakken: Cøliakiscreening (NPU14503), indeholdende analyserne; IgA anti-vævstransglutaminase (anti-tTG) (NPU14566) og IgA (RSD00325).
https://infonet.regionsyddanmark.dk/?DokID=1104840
https://infonet.regionsyddanmark.dk/?DokID=1105092
Hvis patienten har tidligere erkendt IgA-mangel eller nedsat IgA, skal pakken ”Cøliaki-suppl. v. IgA-mangel” bestilles (RSD00336). Pakken indeholder analyserne; IgG anti-vævstransglutaminase (anti-tTG) NPU18189, IgG anti-deamideret gliadinpeptid (IgG anti-DGP) NPU28161 og IgG anti-endomysium (EMA) NPU14342.
https://infonet.regionsyddanmark.dk/?DokID=1104845
https://infonet.regionsyddanmark.dk/?DokID=1104444
https://infonet.regionsyddanmark.dk/?DokID=1104481
Til monitorering af respons på glutenfri diæt hos personer med normalt IgA, kan tTG IgA nu bestilles som enkeltanalyse; IgA anti-vævstransglutaminase (anti-tTG) (NPU14566).
Til serologisk bekræftelse af cøliaki-diagnosen anvendes IgA anti-endomysium (EMA), NPU12538. Denne kan bestilles som enkeltanalyse og skal optimalt udføres på en ny blodprøve.
Tolkning
Resultater skal altid tolkes i relation til patientens kliniske symptomer. IgA anti-tTG, IgG, anti-DGP og anti-endomysium har alle høj specificitet og sensitivitet (omkring 90%).
Vær opmærksom på, at disse cøliaki antistofanalyser kan blive negative hos patienter, som er på glutenfri kost. Cøliakiudredning egner sig derfor bedst til personer, der stadig spiser kost med gluten. Antistof-koncentrationerne falder og er hos de fleste normaliseret senest efter 12 måneder på glutenfri kost. En fortsat positiv IgA anti-tTG kan være tegn på, at diæten ikke overholdes. Et negativt resultat er dog ikke ensbetydende med, at patienten overholder streng glutenfri kost.
Hvis du ikke har adgang til Region Syddanmarks interne infonet, kan du også finde informationer i KIA’s brugerhåndbog her: https://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/bookframes580.htm .
Kontaktoplysninger
Klinisk Immunologisk Afdeling
Cheflæge Christine Nilsson
Mail: christine.nilsson@rsyd.dk - Tlf.: 2466 9402
Alle OUH Praksisnyt nyhederne er blevet udvalgt og godkendt af Praksiskonsulentordningen.
Spørgsmål til udvælgelsen kan rettes til PKO postkassen; ouh.klu.pko@rsyd.dk