Skip til primært indhold

Visitationsretningslinjer for transpersoner, der ønsker kirurgi på kønsorganer

Kort nyhed fra Endokrinologisk Afdeling M og Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Der opleves stigende søgning af transpersoner til centre for kønsidentitet med ønske om hormonbehandling og eventuelt kønsbekræftende kirurgi. Vi har indtryk af, at I ved lægehusene i større omfang kontaktes af patientgruppen, og vi oplyser derfor hermed om Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer.

Al konstruktiv nedre kirurgi på transpersoner er højtspecialiseret og foregår på Rigshospitalet efter visitation og forløb på en af de nationale centre for Kønsidentitet, herunder Center for Kønsidentitet i Odense. Nedre konstruktiv kirurgi indbefatter fuld tildannelse af kønsorganer, og ventetiden til disse operationer kan være over 5 år. Nogle transpersoner kan i stedet ønske helt eller delvis fjernelse af deres kønsorganer, fx. i form af orkiektomi (transkvinder) eller hysterektomi/salpingo-ooforektomi (transmænd). Ønsket kan have forskellige begrundelser (smerter, ubehag, lang ventetid til nedre konstruktiv kirurgi etc.).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kirurgi på kønsorganer hos transpersoner er indbefattet af retningslinje fra Sundhedsstyrelsen omkring øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi, og blandt andet skal forudgås af tværfaglig MDT. Fjernelse af kønsorganer kan kontraindicere senere konstruktiv kirurgi pga. arvæv i området etc. Sterilisation er undtaget og kan fint foretages.

Patienter med ønske om fjernelse af nedre kønsorganer bør henvises til et center for kønsidentitet.

Læs mere her om Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer for øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi.

Kontaktoplysninger

Endokrinologisk Afdeling M, Center for Kønsidentitet

Overlæge Dorte Glintborg
Mail: Dorte.Glintborg@rsyd.dk - Tlf.:


Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Afdelingslæge Camilla Palm
Mail: - Tlf.: 

Alle OUH Praksisnyt nyhederne er blevet udvalgt og godkendt af Praksiskonsulentordningen.
Spørgsmål til udvælgelsen kan rettes til PKO postkassen; ouh.klu.pko@rsyd.dk       

APPFWU02V