Skip til primært indhold

Konferencen ”Når børn og unge er pårørende”

Den 7. marts stod Center for Pårørendeinddragelse (CEPI) bag konferencen "Når børn og unge er pårørende".

Konferencen ”Når børn og unge er pårørende”

Den 7. marts stod Center for Pårørendeinddragelse (CEPI) bag konferencen "Når børn og unge er pårørende". Konferencen, der fandt sted i Kolding, var startskuddet på et nyt dybdegående fokus på tidlig opsporing og støtte til børn og unge, som er pårørende til nogen med psykisk eller fysisk sygdom i Region Syddanmark.

Dagen var spækket med spændende oplæg med flere forskellige perspektiver fra faglige eksperter og pårørende selv. Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark førte alle igennem dagens program, der begyndte med et oplæg fra Formand for regionens Psykiatri- og Socialudvalg, Mette Bossen Linnet, og rundede af med professor i psykologi Svend Brinkmann, der fortalte om børn, unge og mistrivsel.

Under konferencen blev vi flere gange introduceret til begrebet 'skyggebørn', som beskriver situationen, hvor et barn lever i skyggen af en forælder eller søskende med alvorlig sygdom. Mange af disse ’skyggebørn’, står alene i skyggen af et dødsfald eller en sygdom. De lever i en kompliceret situation, hvor de har mistet deres omsorgsperson og tit selv bliver ’små voksne’ i deres familie.

Psykolog og fremtidsforsker Thomas Geuken stod for et oplæg om fremtidens samfund og tendenser. Thomas Geuken understregede, at det er vigtigt at have fokus på både patienten og de pårørende, ikke bare én af delene. I stedet for at tilføje pårørende senere, bør fokus være på familien som helhed fra begyndelsen.

Tak til CEPI for at skabe rammer for en god og fagligt fordybende arrangement.

APPFWU01V