Skip til primært indhold

Frivillighedsprisen 2024 i Region Syddanmark

To frivillige initiativer med tilknytning til Odense Universitetshospital løb med priser, da årets frivillighedspris i Region Syddanmark skulle kåres.

Frivillighedsprisen 2024 i Region Syddanmark

To frivillige initiativer med tilknytning til Odense Universitetshospital løb med priser, da årets frivillighedspris i Region Syddanmark skulle kåres.

Den flotte hovedpris gik til Social Sundhed Odense, som hjælper borgere med at navigere i sundhedsvæsenet, ved for eksempel at hjælpe dem til lægen eller på sygehuset.

Dommerkomitéens begrundelse var blandt andet, at Social Sundhed Odense gør en prisværdig indsats for at mindske ulighed i sundhed og derfor i høj grad fortjener at modtage Hovedprisen.

 

Trivselsprisen gik til de studerende på Danish National Academy of Music, som spiller levende, roligt musik på OUH’s intensivafdeling.

Dommerkomitéens begrundelse var blandt andet, at den levende musik skaber en beroligende stemning og kan være en tiltrængt pause til patienter og pårørende fra det tankekaos og de bekymringer, som ofte er forbundet med en indlæggelse på en intensivafdeling.

 

Vi deltog i en dag med spændende dialoger og passionerede frivillige, der delte deres motivation og drivkraft. Meget af det samme gik igen, nemlig tanken om at gøre en forskel for andre.

En sætning, som særligt stak ud, var: ”Den frivillige indsats er og bliver et bærende element i fremtiden.”

Tillykke til de nominerede og vinderne. En særlig tak til ALLE frivillige for deres indsats.

APPFWU01V