Håndtering af blærekateter

Sådan håndterer du et blærekateter

Du har fået et blærekateter (billede 1). Urinen løber ned i en pose eller ud gennem en Ventil (biventprop), som åbnes ved behov eller minimum hver 3. - 4. time i dagstid. Nogle kan selv gøre dette. Hvis du ikke kan, kan du få hjælp af hjemmeplejen.

Der findes flere forskellige ventiler som åbnes på forskellige måder (se billede 3+4).

Posen eller ventilen skal skiftes efter behov dog mindst én gang om ugen. Man skifter ventilen som vist på billede 2. Husk og tør samlingen over med en spritserviet inden du kobler den gamle ventil fra, og kobler den nye på.

Formålet med at anvende en ventil er at bevare blærens evne til at trække sig sammen. I nogle tilfælde kan der være behov for at koble en større pose på til natten. Posen sættes på ventilen (hvis man anvender denne) eller lårposen (hvis man anvender denne). Posen kobles fra om morgenen, og smides ud i restaffald. Du skal anvende en ny pose hver nat.

Sådan passer du dit blærekateter

Følg denne vejledning:

• Drik mindst 2 l væske dagligt
• Vask altid hænder før du rører ved kateteret
• Vask mindst en gang dagligt omkring kateteret
• Som mand skal du vaske dig under forhuden 2 gange dagligt
• Tag gerne brusebad
• Undgå at der kommer afføring på kateteret
• Undgå at ventil og studsen af posen rører gulvet

Hvis du bruger lårpose:

• Tjek jævnligt at der kommer urin i posen
• Tøm posen når den er ¾ fuld

Blærebetændelse

Et blærekateter er et fremmedlegeme i kroppen

og der kan derfor opstå bakterier i urinen.

Bakterierne kan give blærebetændelse.

Den skal behandles, hvis du oplever:

• Svie
• Smerte
• Hyppig vandladningstrang
• Temperaturforhøjelse over 38.5.

Hvis du har tegn på blærebetændelse, skal du

aflevere en urinprøve ved din egen læge. Kateteret bør skiftes før prøven tages fra.

Hvis du sættes i behandling med antibiotika, og kateteret ikke er skiftet, skal det skiftes efter du har været i behandling i 24 timer.

Hvorfor løber urinen ved siden af kateteret?

Der er flere grunde til at urinen kan løbe ved siden af kateteret:

• Det kan være stoppet. Blod og vævsrester kan stoppe kateteret til, så der ikke løber urin ned i posen eller ud af ventilen.
• Du kan have blærekramper fordi blæren er irriteret af kateteret. Det kan føles som smerter/kramper over blæren i perioder. Der løber også urin ud af kateteret.

Hvis kateteret stopper

Hvis kateteret stopper, kan du opleve:

• Smerter i blæren
• Vandladningstrang
• At urinen løber ved siden af kateteret
• At der ikke kommer urin gennem kateteret

Hvis det sker, bør du først:

• Tjekke om der er knæk på slangen
• Tjekke om kateteret er placeret korrekt
• Vurdere om du har drukket nok
• Vurdere om der er blodklumper / grums i urinen

Hvis kateteret stadig er stoppet, kan det være

nødvendigt at skylle eller skifte det. Det sker ved

hjemmeplejen, din egen læge eller en vagtlæge.

Blod i urinen

Der kan komme blod i urinen, især efter fysisk aktivitet. Det stopper normalt af sig selv. Hvis der er meget blod eller blodklumper, skal du drikke ekstra væske og kontakte egen læge.

Kan jeg have samleje?

Ja!

Mænd kan folde kateteret langs penis og anvende kondom.

Kvinder kan tape kateteret fast på låret.

Vask altid omkring kateteret efter samleje.

Det kan være ubehageligt at have samleje med kateter. Husk at du også kan have et kærlighedsliv på andre måder.

Kontakt Urinvejskirurgisk Afdeling 65 41 44 00 Skriv til os på www.ouh.dk/post-uvk

pinfoOUH-985153083-260 107677   |   05.08.2026