Undersøgelse af armhulen

Du har fået påvist kræft i brystet, og den operationsmetode, vil skal anvende til dit bryst, afhænger af, om du har spredning til din armhules lymfeknuder. Metastaser/dattersvulster kan være så små, at de hverken kan ses ved ultralydsundersøgelse, eller føles når kirurgen undersøger dig. Derfor er det nødvendigt at tage den forreste lymfeknude ud fra armhulen og undersøge den under mikroskop, for med sikkerhed at vide, om den er rask.

Det gør vi ved skildvagtmetoden (sentinel node).

Det er en metode til at afmærke og finde den eller de lymfeknuder, der er de første til at blive syge.

Hvordan?

Skildvagtlymfeknuder udtages ved en lille operation i armhulen

Om morgenen på operationsdagen, sprøjter man lidt radioaktivt sporstof ind i brystet. Sporstoffet transporteres ad lymfebanerne ud til den første lymfeknude. Lymfeknuden fanger sporstoffet, og så kan vi finde den ved hjælp af en lille geigertæller. Skildvagtlymfeknuden ligger oftest i armhulen.

Den mængde radioaktivitet, der anvendes, er beskeden og ganske ufarlig. Den stråling man får, svarer til at få taget et røntgenbillede af

lungerne.

Indsprøjtningen foretages på Nuklearmedicinsk Afdeling.

Når du er bedøvet, sprøjter kirurgen også lidt blåt farvestof ind under huden i brystet. Den blå farve løber ud i armhulen på samme måde som radioaktiviteten og gør skildvagtlymfeknuden blå. Det gør det lettere for kirurgen at finde lymfeknuden, og det øger metodens sikkerhed.

Under operationen fjerner kirurgen skildvagtlymfeknuderne.

Huden lukkes med en tråd, som kroppen selv opløser efter et stykke tid.

I det første døgn efter operationen, kan du være lidt gusten at se på, og din vandladning kan være grøn. Det skyldes udskillelsen af det farvestof, vi har anvendt.

Fordele og ulemper ved metoden

Indimellem kan man ikke påvise placeringen af de forreste lymfeknuder, fordi sporstoffet ikke vil gå ud i lymfeknuderne. Så må man opgive metoden, og det betyder så desværre, at man er nødsaget til at fjerne alle lymfeknuderne i armhulen i samme operation, som man fjerner knuden fra brystet.

De bivirkninger, der kan opstå til fjernelse af en eller få lymfeknuder er betydeligt mindre, end de bivirkninger, der kendes efter fjernelse af samtlige lymfeknuder.

Ved at udpege de lymfeknuder, der er i størst risiko for at rumme dattersvulster/metastaser, giver metoden også patologen mulighed for at lave en ekstra grundig undersøgelsen af netop de lymfeknuder, der er vigtigst.

Metoden fortæller os også, om den forreste lymfeknude ligger anderledes placeret end sædvanligt. Den kan for eksempel ligge inde mellem ribbenene ved brystbenet. Hvis den gør det, vil vi ofte forsøge at få den ud derfra, for at bedre sikkerheden ved stadieinddelingen af din sygdom.

Der er over 97 % sikkerhed for, at man lokaliserer de korrekte lymfeknuder ved hjælp af det radioaktive stof og farvestoffet.

Komplikationer

Lymfeknuderne i armhulen ligger i en fedtpude, der også omsvøber blodkar og nerver mellem armen og resten af kroppen.

Når de fjernes, fratager man armen noget af dens lymfeafløb. Det vil oftest blive overtaget af andre lymfeknuder, men der er en risiko for, at de andre lymfeknuder ikke magter opgaven. Det vil få armen til at hæve (lymfødem). Behandlingen af denne tilstand er fysioterapi og eventuelt støttestrømpe til armen. Det kan få hævelsen til at svinde, men ikke fuldstændigt. Risikoen for lymfødem er ca. 20-30 %, hvis alle lymfeknuderne i armhulen fjernes. Vi ved ikke, hvor hyppigt lymfødem er hos de patienter, der ved skildvagtmetoden får lov at beholde de fleste lymfeknuder, men det er sjældent.

Når vævet i armhulen erstattes af arvæv, kan der komme nedsat bevægelighed i skulderleddet og en tendens til hurtig trætbarhed. Det forebygger vi ved fysioterapi.

Ved operation i armhulen overskæres ganske tynde følenerver til overarmens bagside. Den vil ofte være lidt bedøvet at føle på i månederne efter operationen. Følesansen bliver gradvist bedre, men der kan efterlades en lille blivende følenedsættelse.

Når lymfeknuderne fjernes, vil kroppen i en periode tømme lymfen ud i operationshulen i armen. Det kan genere og spænde, og vi vil da tappe væsken med en tynd kanyle. Det gør sjældent ondt, da området er lidt bedøvet på grund af føletab efter operationen.

Det blå farvestof efterlader en tatovering i det område, hvor den er sprøjtet ind. Den vil hos langt de fleste forsvinde med tiden, men enkelte får en lille blivende blå skygge i huden.

Når man opererer, vil der altid være en lille risiko for blødning efterfølgende. Det kan i meget sjældne tilfælde kræve fornyet

operation.

Ved operation er der også en lille risiko for betændelse. Det vil oftest kunne klares med antibiotika.

Armhulen gennemløbes af flere vigtige nerver og store blodkar. Når man opererer i et sådant område, vil der altid være risiko for skade på disse strukturer, men det er heldigvis uhyre sjældent.

Hvis man fjerner lymfeknuder inde ved brystbenet, fordi sporstoffet er gået derud, opererer man tæt på lungehinden, og det kan give en lille risiko for lungesammenfald. Skulle det ske, lægges der et dræn i lungehulen, der vil kunne fjernes i løbet af et par dage. Også dette er en uhyre sjælden komplikation.

At forstå og skulle tage stilling til forskellige behandlingsmetoder kan være både forvirrende og vanskeligt, når man er patient. Det er imidlertid meget vigtigt, at man forstår og accepterer de planer, der bliver lagt for en. Ellers kan man ikke føle tryghed og lære at leve med de ændringer, operationen påfører en.

Derfor er det uhyre vigtigt, at du spørger, reagerer og protesterer til os, så vi får forklaret os godt nok. Du er altid velkommen med spørgsmål.

Personalet i Brystkirurgisk Center

Egne noter