Om forkalkninger, forstadiesygdom og kræft i brystet

Du har fået taget vævsprøver fra dit bryst på grund af forkalkninger i brystvævet. Denne information fortæller om sammenhængen mellem kalk, forstadiesygdom og kræft i brystet.

Man kan have kalkaflejringer i brystet af mange årsager. Nogle mennesker har kalkdannelse i deres blodkar. Da der også er blodkar i brystet, kan man sommetider se aflejring af kalk i dem. Små vandcyster kan også have fine små halvmåneformede kalkaflejringer i væggen og godartede knuder, der har ligget i brystet i mange år, kan forkalke og ses på røntgenbilleder. Den type forkalkninger er vi ikke bekymrede for.

De kalkaflejringer, vi reagerer på, er kalkaflejringer, der følger brystets eget gangsystem. Når vi er bekymrede for dem, så er det fordi, de kan sladre om, at der er sygdom i gangsystemet.

Brystets gangsystem er et bundt af rør. Når man ser et tværsnit af sådant et rør en gang fra et raskt bryst i mikroskop, kan man se, at det har et fint lag af helt ensartede celler på væggen.

Det er de celler, der ændrer sig, når en kræftsygdom begynder at opstå. Først ændrer en celle sig fra at være rask til at blive kræftcelle, så deler den sig, og stille og roligt fylder kræftcellerne gangen op.

Når gangen bliver fyldt, kan de kræftceller, der ligger inde midt i gangen ikke længere få den næring, de har behov for. Så dør de og forkalker. Når de forkalker, opstår der en aflejring af kalk, som ligger inde midt i gangen, og som følger gangsystemet, når vi ser det på vores røntgenbilleder. Kalken i sig selv er altså ikke sygdom, men den sladrer om, at der måske er noget galt med mælkegangen.

Så længe de syge celler ligger inde i gangen og ikke er vandret gennem gangens væg og ud i det omkringliggende væv, så siger vi, at der er tale om forstadiesygdom; men ligger der kræftceller uden for gangen, er der tale om egentlig kræft. På dette tidlige stadie, vil der i reglen ikke være noget at føle, og meget ofte kan man heller ikke se noget med ultralyd, fordi der ikke er nogen egentlig knudedannelse endnu.

Når der er fundet forstadiesygdom i brystet, anbefaler vi, at det område af brystet fjernes. Vi må formode, at det med tiden vil udvikle sig til en egentlig kræftknude, hvis vi bare efterlader det. Vi ved også, at der indimellem allerede er en meget lille kræftforandring i et forstadieområde, selv om vi ikke kan vise det med vores vævsprøve. Prøvenålen tager jo

kun en lille del af vævet med ud.

Da områder med forkalkninger jo er større end spidsen af nålen, vil der være en del tilbage i brystet, vi først kan analysere, når vi har opereret det ud. Derfor vil operation for forstadiesygdom oftest ligne en tilsvarende operation for kræft du har muligvis allerede fået en forklaring om det af den kirurg, der har givet dig dit prøvesvar.

Sommetider er området med forstadier så stort, at man ikke kan anbefale en brystbevarende operation. Det kan være dobbelt svært at acceptere, fordi man jo skulle tro, at man behøver et mindre indgreb til en mindre farlig sygdom. Det man skal huske på er, at det er arealet af sygdommen, der afgør, hvad vi kan tilbyde kirurgisk. Det er hele det syge område, der skal fjernes også selv om det kun er forstadier.

En stor knude eller et stort forstadieområde kan gøre det nødvendigt at fjerne brystet, mens et lille forstadieområde eller en lille kræftknude kan opereres med bevarelse af brystet.

Personalet Brystkirurgisk Center