Skip til primært indhold

Familiehus for alle familier med alvorligt syge børn

I går åbnede dørene til det nye Ronald McDonald Familiehus tæt ved det kommende H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på det nye OUH. Familiehuset giver forældre, søskende bedsteforældre – eller personer, der er tæt knyttet til familien -  mulighed for at bo tæt på det indlagte barn.

Familiehus for alle familier med alvorligt syge børn


Der findes i forvejen et Ronald McDonald Familiehus ved Rigshospitalet i KBH, hvor familier med alvorligt syge børn med langvarige indlæggelser har mulig for at være samlet. Ved OUH er målgruppen dog bredere. Der skal ikke bare være plads til familier med børn i somatiske behandlingsforløb, men også plads til familier med børn, der er igennem et langvarigt forløb i børnepsykiatrien. Der er også plads til gravide med et sygt barn i maven.

Behov for samvær


Det er en klar forbedring i forhold til de fysiske rammer, vi har nu, hvor vi har tre familierum og mulighed for at en forælder kan overnatte på Patienthotellet, siger chefsygeplejerske Anne Pedersen.

-          På H.C. Andersen Børne- og Ungehospital har vi oplevet, hvordan lange indlæggelser splitter familier og skaber belastninger for søskende og forældre. Der er et klart behov hos alle familier for at samles omkring det syge barn. - Vi har f.eks meget opmærksomhed på søskende til de syge børn, og det kan have store sociale og psykiske konsekvenser, hvis de bare bliver efterladt derhjemme, siger hun.

Eneværelser og fællesrum


Ronald McDonald Familiehuset får udover 15 værelser til familier også et stort fælleskøkken og flere opholdsstuer – og det er faciliteter, der er god brug for, siger oversygeplejerske Louise Baden

-          Stedet skal være et hjem uden for hjemmet. Familierne har brug for deres eget rum til familielivet, men vores erfaring er også, at de har rigtigt meget brug for at dele erfaringer og viden. Det kan de, når de skal dele køkken og opholdsrum med andre. På den måde kan det at lave mad og snakke med andre være med til at opretholde en følelse af normalitet i en unormal periode, siger hun.

Frem til 2027


Når alle afdelingerne flytter ud på det nye OUH i slutningen af 2027 kommer Ronald Mc Donald Familiehuset til at ligge lige over for H.C. Andersen Børne- og Ungehospital samt Børnepsykiatrien. Det betyder, at man kan gå fra behandlingen på sygehuset lige over til Familiehuset. Indtil da må familierne transportere sig ind til sygehuset enten med offentlig transport, egen bil – eller på nogle el-ladecykler, som Ronald Mc Donald Fonden stiller til rådighed.

Nyt Ronald McDonald Familiehus

Huset opføres af Ronald McDonald BørneFond, og det slår dørene op den 19. marts 2025. Det er er et hjem uden for hjemmet for op til 15 familier, hvis barn er indlagt på grund af alvorlig sygdom.

Husets areal er på 1.400 m2 og har 15 møblerede værelser på mellem 20 og 30 m2 plus entré og eget badeværelse. Ud over de 15 værelser har det nye hus blandt andet også et stort fælleskøkken, flere opholdsstuer, legerum, tv-stuer og vaskerum.

Ronald McDonald Børnefond kan opkræve betaling for ophold i Familiehuset fra familier, som

benytter Familiehuset. Det må maksimalt udgøre 40 procent af driftsudgifterne. Selvom familierne selv betaler for opholdet til at begynde med, vil udgifterne som oftest blive dækket af regionen efterfølgende

Mikkel klipper snor
APPFWU02V