Skip til primært indhold

Åbent hus på det nye OUH 2023

Der er Åbent hus på det nye OUH søndag den 3. september. I år kan man opleve Psykiatrien, Steno Diabetes Center og en del af den af den østlige hospitalsfløj med operationsstuer, enestuer og behandlingsrum. Man kan også møde forskere, der deler ud af deres nyeste viden inden for deres sundhedsfaglige felt som forsmag på, at OUH og SDU bliver bygget sammen.

besøgende kommer strømmende til Åbent hus

Der er Åbent hus på det nye OUH for syvende år i træk søndag den 3. september. I år kan man som noget nyt bl.a. komme ind i Steno Diabetes Center, som er langt i byggeprocessen. Man kan også  komme ind i Psykiatrien, hvor der vil være en model af en patientstue.

Der er ligeledes en rute i den østlige del af sygehusbyggeriet,  vor man kan blive klogere på, hvordan faciliteter som operationsstuer, patientstuer mm. bliver, man kan høre om farver og indretning og om,  hvordan det nye sygehus er bygget til at skabe gode sammenhængende patientforløb.

Man kan også møde forskere, der deler ud af deres nyeste viden inden for deres sundhedsfaglige felt som forsmag på, at OUH og SDU bliver bygget sammen.

Gåturene vil inkludere en del trapper og kan være vanskelig, hvis man er gangbesværet. Der anbefales godt fodtøj.

Dette kan man opleve:

  • Et enkelt stop med letbanen (gratis)
  • En gåtur igennem Psykiatrien med en model af en patientstue
  • Et besøg i Steno Diabetes Center, hvor OUH/SDU- forskere deler ud af deres nyeste viden og man kan møde nogle af de mange samarbejdspartnere i byggeriet. 
  • En guidet bustur på ringvejen rundt om hospitalet
  • En gåtur på to af etagerne i den østlige behandlingsfløj med rårum af operationsstuer + sengestuer og ambulatorier samt fortællinger om tankerne bag det nye sygehus.
  • Kaffe og kage serveret af regionspolitikere ( i Steno Diabetes Center)

Tidspunkt: Søndag den 03. september klokken 10.00 - 13.00

Vi glæder os til at tage imod jer.

Tilmelding for bilister:

​Der er et begrænset antal parkeringspladser. Derfor SKAL man tilmelde sin bil, hvis man vælger at køre til besøget. Antallet af personer i bilen er underordnet, da vi har masser af plads til alle gæster i selve sygehusbyggeriet.

Tilmelding her:

Der bliver også arrangeret en særlig tur for kørestolsbrugere. Tilmelding her:

 

APPFWU02V