Om afdelingen
Kort om Øjenafdelingen
Øjenafdeling E består af 3 ambulatorier, et operationsafsnit og en forskningsenhed. Derudover råder vi over en enkelt sengeplads i Øre-næse-halsafdelingens sengeafsnit.
I vores ambulatorier har vi ca. 50.000 årlige besøg. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, optikere, ortoptister, fotografer, sekretærer, farmakonomer og serviceassistenter for at vi på trods af mange patientkontakter, kan sikre vores patienter gode og sammenhængende forløb.
På Øjenafdeling E rekrutterer og uddanner vi dygtige medarbejdere. Afdelingen varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.