Viden om analyser og biobank
Værd at vide om analyser og biobank
Viden om analyser og biobank
Ansøgning til Videnskabsetisk Komité
Videnskabsetisk Komité (VEK) skal informeres om samt godkende blodvolumen ved blodprøvetagning.
Når du ansøger hos VEK, skal du angive, hvor meget blod der ønskes udtaget fra hver patient. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at der er forskel på mængden af blod, der udtages fra patienten i forhold til mængden der efterfølgende kan fryses til biobank.
For beregning af nødvendigt blodvolumen til dit biobankprojekt, se linket "Volumen til nedfrysning fra forskellige prøvetagningsrør".
For beregning af nødvendig blodvolumen til rutineanalysering, se linket "Blodvolumen til rutineanalyser"
Løbende eller batch analysering - hvornår skal jeg bruge en biobank?
Analysering af blodprøver kan ske som en del af driften, hvor analysering sker fortløbende sammen med rutine- blodprøverne. Dette er i reglen den billigste måde at foretage analysering på, da meget arbejdsgang omkring prøvehåndtering er automatiseret. I sjældne tilfælde kan det ske, at prøver mislykkes, eksempelvis hvis udstyret går ned. Selvom det hører til sjældenhederne, kan laboratoriet også skifte analysemetode undervejs i et forskningsprojekt, dog informeres forsker selvfølgelig om dette.
Analysering af prøver kan også fortages i batch. Her indsamles materialet, præpareres, fryses ned og gemmes i biobank.
Ved sådanne analysering foregår optøning og analyse af alle prøver samtidigt. Dette kan være nødvendigt ved nogle typer analyser, for at holde omkostningerne nede, da reagenserne f.eks. kan have en kort holdbarhed, eller et analysekit kan håndtere mange prøver samtidigt. Batchanalysering kan ligeledes være en fordel, hvis der er usikkerhed omkring, om variation på analysen kan have betydning. Batchanalysering er i reglen dyrere, idet prøverne skal håndteres til/fra fryseren, og selve analyseprisen er ofte også dyrere på de analyser, hvor batchanalysering er nødvendig.
Opbevaring af biologisk materiale i biobank kan også være relevant, hvis det endnu ikke er endeligt afklaret, hvilke analyser der ønskes udført, hvis analyser endnu ikke er sat op, eller hvis materiale skal sendes til analysering på et andet laboratorium.