Behandling med insulinpumpe

Overvejer du den mulighed?  

Hvis du bruger en insulin ­ pumpe optimalt, kan den være et godt alternativ til at bruge insulinpen. Insulinpumpen kan hjælpe med at skære toppen af dine høje blod ­ glukose og mindske din lave blodglukose. På den måde kan du få et mere stabilt blod ­ glukose.

Insulinpumper

En insulinpumpe er en lille maskine, som er indstillet til at give dig den mængde hurtigtvirkende insulin.

Der findes 2 typer insulinpumper.

Insulinpumpe med slange

Insulinen føres fra pumpen gennem en slange og et

blødt plastikkateter ind under din hud f.eks. på  

maven. Insulinpumpen kan bæres flere steder på

din krop f.eks. i et bælte om maven eller i lommen.

Slangesæt og kateter skiftes typisk hver 3. dag.

Patchpumpe

En patchpumpe sidder direkte på din hud og styres

via en fjernbetjening. Patchpumpen virker i 3 dage

og skal herefter skiftes.

Insulinpumpe sammen med sensor

Du er sandsynligvis allerede bruger af en sensor og kender til, hvordan data fra sensor kan bruges. Dine data kan bruges til at skabe et overblik over, hvor stor en del af tiden, din glukose er under, over eller inden for dit målområde.

Insulinpumper fungerer nu sammen med en sensor og kaldes AID-systemer. AID betyder Automated Insulin Delivery og oversættes til automatisk insulindosering. Sensoren er adskilt fra insulinpumpen og kan sidde flere forskellige steder på kroppen, f.eks. på din overarm. Sensoren viser løbende glukoseværdier, som du kan aflæse på pumpen eller din smartphone via en App.

Insulinpumpen tilpasser automatisk insulintilførslen ud fra din sensorværdi. Det betyder, at insulinpumpen kan give dig ekstra insulin, hvis din glukose er for høj. Insulinpumpen kan også stoppe med at give dig insulin, hvis din glukose er faldende.

Hvorfor bruge insulinpumpe?

Der kan være flere grunde til at starte behandling

med insulinpumpe. De væsentligste årsager kan

være, at du har:

• store svingninger i din blodglukose, som ikke er blevet velbehandlet via pen behandling
• stigende blodglukose i morgentimerne, selvom insulindosis er forsøgt ændret
• svært ved at mærke, når din blodglukose bliver for lav.

Overvejelser før insulinpumpebehandling

At skifte fra at bruge insulinpenne til en insulinpumpe kan være en stor omvæltning. Der er meget nyt, du skal lære og mange nye ting at forholde sig til. Ofte er det en lang proces fra de første overvejelser til den endelige beslutning.

Du bliver undervist i, hvordan du bruger insulinpumpen, men det kan tage tid at blive helt fortrolig med den.

Det er derfor vigtigt, at du snakker med dine behandlere og familie/netværk om det. Du skal være motiveret og føle dig klar til at gennemgå de forandringer, du vil opleve efter måske mange år i behandling med insulinpen.

Du skal have insulinpumpen på hele døgnet, da den konstant afgiver små mængder insulin. Den kan tages af i en kortere periode, f.eks. hvis du bader, dyrker sport eller har sex. Bagefter tager du den på igen. Hvis du vælger en patchpumpe, er det ikke muligt at bruge den igen. Du skal sætte en ny patch pumpe/pod på, hvis du har taget den af før udløb på grund af særligt behov.

Din følsomhed over for insulin øges, når du bruger en insulinpumpe. Det vil sig at, du kan forvente, at dit behov for insulin falder, når du begynder at bruge insulinpumpe.

Før du starter pumpebehandling, skal du lære at bruge kulhydrattælling. Måske bruger du det allerede, men du vil skulle gennemgå yderligere undervisning ved diætist.

Hvordan fungerer insulinpumpen?

I insulinpumpen bruges kun hurtigtvirkende insulin, og du skal stoppe med din langsomt virkende insulin. Din pumpe indstilles med 2 programmer: basal og bolus insulin.

Basaldosis

Den løbende tilførsel af insulin over hele døgnet kaldes basal ­ dosis. Basaldosis sørger for, at din krop får den mængde insulin, som cellerne løbende skal bruge for at fungere, og den dækker behovet for insulin mellem måltider. Din basaldosis varierer i løbet af døgnet og kan indstilles til, at du f.eks. får mindre insulin først på natten og mere insulin sidst på natten.

Bolus

Den insulin, du tager i forbindelse med måltider eller korrektion af højt blodglukose, kaldes bolusinsulin. Det svarer til den hurtigtvirkende insulin, du nu tager på pen.

Insulinpumpen kan ikke automatisk tilføre den ekstra insulin, der er brug for, når du spiser kulhydrater. Det er derfor nødvendigt at kende din blod ­ glukose før et måltid og samtidig vurdere, hvor mange gram kulhydrater du vil spise.

Ved måltider og korrektion tastes mængden af kulhydrater og din blodglukose i en bolusguide i pumpen. Bolusguiden vil så beregne, hvor meget insulin du har behov for. Når du har godkendt forslaget, afgiver pumpen insulinen.

Insulinpumpen kan modtage din blodglukose direkte fra apparat eller sensor, og værdien bruges i bolusguiden.

For at kunne lave beregningen af bolusinsulin kræver det, at bolusguiden kender:

• dit præcise tal for kulhydratforhold (hvor meget kulhydrat, der svarer til 1 enhed insulin)
• din insulinfølsomhed (hvor meget din blodglukose cirka falder, når du tager 1 enhed insulin)
• hvor mange timer den hurtigtvirkende insulin virker (oftest cirka 4 timer)
• dit mål for, hvor din blodglukose skal ligge.

Valg af insulinpumpe

Når du og din behandler har besluttet, at du skal starte behandling med insulinpumpe, vil I sammen sætte mål for din nye behandling. Målet kan f.eks. være, at du bliver bedre reguleret, undgår lavt blodglukose eller at du oplever, at du lever et bedre liv med din diabetes.

I samtalen vil I også komme ind på, hvilke forventninger, der er til dig. Det handler bl.a. om, at du skal deltage i et oplæringsforløb, at du lærer at uploade dine data, og hvordan du håndterer pumpesvigt.

Du vil skulle gennemføre et planlagt forløb hos en diabetessygeplejerske. Her vil du vil blive informeret om pumpebehandling, få vist pumpemodeller, blive oplært i brugen af pumpe og få besvaret din spørgsmål.

Der er i Region Syddanmark indgået en indkøbsaftale vedrørende indkøb af insulinpumper og sensorer. Du vil i præsentationen af pumpemodeller blive informeret om, hvilke insulinpumper din afdeling tilbyder og sammen vil I finde det udstyr, der bedst dækker dine behov og ønsker.

Vigtigt at vide

Som pumpebruger skal man være meget opmærksom på om pumpe ­ systemet får en defekt, eller om nålen løsnes fra under ­ huden. Det kan nemlig betyde, at man efter kort tid ikke har insulin i kroppen, og får for højt blodglukose. Det øger risikoen for, at man efter nogle timer kan udvikle en ketoacidose (syreforgiftning). I forbindelse med din oplæring som pumpebruger, vil du få grundig undervisning i, hvad du skal være særlig opmærksom på, og hvordan du forebygger at få   ketoacidose.

Det er vigtigt, at du altid har mulighed for at måle din blodglukose og tage insulin med en pen.

Mere information om pumperne

Links til mere information om pumperne:

• Læs mere om metronic pumpen på www.medtronic-diabetes.com/en-gb .
• Læs mere om tandem pumpen på www.rubinmedical.dk .
• Læs mere om ypsopump på www.mylife-diabetescare.com/da-DK .
• Læs mere om omnipod pumpen på www.diabetesinfucare.com/da .

Kontakt Medicinsk Afdeling M/FAM Endokrinologisk Ambulatorium 63 20 22 52 Skriv til os på www.ouh.dk/post-med

pinfoOUH-328230677-740 |   03.06.2026