Skip til primært indhold

Temadag: Forskning for og med patienter

Torsdag d. 07. september var den strategiske arbejdsgruppe for forskning for og med patienter og pårørende vært for den første temadag om patientinvolvering i forskning på OUH.

Temadag: Forskning for og med patienter –sådan kommer du godt fra start

Torsdag d. 07. september var den strategiske arbejdsgruppe for forskning for og med patienter og pårørende vært for den første temadag om patientinvolvering i forskning på OUH.

Temadagen var målrettet forskere og klinikere på OUH’s afdelinger, og der var mere end 50 tilmeldte, som ud over forskere og klinikere også talte forskningssekretærer, fundraisere og frivillige patienter og pårørende.

Dagens program

Direktør Kim Brixen bød velkommen og formand for arbejdsgruppen Hanne Agerskov tog herefter over og var vært for resten af den inspirerende eftermiddag, som bød på gode oplæg og spændende debatter.

For eksempel var der flere inspirerende oplæg fra både patienter, pårørende og forskere om netop deres erfaringer med patientinvolvering; OPEN fortalte om de praktiske og lovmæssige opmærksomhedspunkter, når man involvere patienter- og pårørende i forskningsprocessen, og Samskabelseskoordinator Mette Amlund holdte i fællesskab med pårørenderepræsentant Bente Skønnemann, et oplæg om, hvad Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende kan tilbyde, og hvad det betyder at være frivillig her hos os.

Endelig blev de første tanker om en fælles ”patient/forsker-skole” – et samarbejde mellem STENO og Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende præsenteret.

Eftermiddagen blev rundet af med en individuel sparring/matchning mellem de fremmødte forskere og patienter og pårørende.

APPFWU02V