Skip til primært indhold

Fornemt besøg fra Holland

Fra den 28. til den 30. marts var ForSa-P og Patient og Pårørende Service vært ved et fornemt besøg af Professor Hans van Delden fra University Medical Center (UMC) of Utrecht University i Holland.

Besøg af Hans van Delden

Fra den 28. til den 30. marts var ForSa-P og Patient og Pårørende Service vært ved et fornemt besøg af Professor Hans van Delden fra University Medical Center (UMC) of Utrecht University i Holland. Hans van Delden besøgte Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU) sammen med Professor Astrid Janssens, der som bekendt er den tidligere leder af ForSa-P, og nu ansat hos Hans van Delden.

Seminar

Besøgets primære fokus var patient- og pårørendeinvolvering. Derfor blev der onsdag den 29. marts afholdt et formiddagsseminar på SDU, hvor Hans van Delden fortalte om deres arbejde med at involvere patienter i pleje- og behandlingsforløb samt i forskning i Holland.

Efterfølgende var der en paneldebat hvor to forskere og Patient- og Pårørendeleder Janni fra ForSa-P, deltog med deres perspektiver på hvordan involvering af patienter og pårørende både kan udvikles men også udfordres. Det var en meget spændende formiddag, hvor der også var gode bidrag og spørgsmål fra de fremmødte patienter, pårørende, forskere og klinikere.

Besøg hos ForSa-P

Efter seminaret besøgte Hans van Delden og Astrid Janssens, sammen med Hanne Agerskov og Janni Lykke Jensen fra ForSa-P og direktionssekretær Lene Hartmeyer, geriatrisk afdeling (afdeling for alderdomssygdomme) og onkologisk afdeling (kræftafdelingen). Her fortalte Hans van Delden om The Patient Experience Monitor questionnaire, som de anvender i Holland for at bevare overblikket og udviklingen i patienternes oplevelser af mødet med sundhedsprofessionelle.

Det var til stor inspiration at høre Hans van Deldens perspektiver og erfaringer på området, holdt om mod de udfordringer vi står overfor på vores stadie af processen med patientinvolvering.

ForSa-P café 

Onsdag eftermiddag blev der afholdt ForSa-P Café, hvor patienter og pårørende deltog sammen med gæsterne fra Holland, to Ph.d. studerende og personalet hos ForSa-P. Her fortalte Lea Høj Høstrup om hendes spændende Ph.d. projekt, der er en undersøgelse af, hvordan mødre oplever en fødsel, herunder hvordan de deler deres oplevelser om fødselsforløb. Professor Hans van Delden bidrog også her med spændende vinkler på, hvordan patienter og pårørende kan involveres både i forskning men også i pleje- og behandlingsforløb.

Besøget sluttede torsdag med et møde ved direktionen, hvor der blev drøftet flere forskellige muligheder for samarbejder i fremtiden, som vi har store forhåbninger til.

Seminar, Hans van Delden
APPFWU02V