Gode råd til at forberede dig til samtale

Det er vigtigt for os, at du føler dig forstået efter samtalen med din behandler. Du skal også føle tillid til din behandling og dit videre forløb.

Som behandlere er vi eksperter i sygdomme og behandling generelt. Du er eksperten i dit liv. Derfor skal vi bruge hinandens viden og erfaringer, så vi kan skabe det bedste forløb for dig.

For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, er det derfor en stor hjælp, hvis du forbereder dig på samtalen.  

Du kan få enkle og gode råd til, hvordan du får gode samtaler med din behandler på www.ouh.dk/gode-samtaler

Det kan du gøre

Der er flere ting, du selv kan gøre, når du skal til samtale med din behandler.

1. Tænk over, hvad du vil tale om

Forbered, hvad du gerne vil tale om. Er der noget du har tænkt på, noget der bekymrer dig eller noget du ikke forstår?

Skriv gerne din dagsorden ned, så du bedre kan huske, hvad du gerne vil tale om. Prioriter det vigtigste først. Drøft eventuelt din dagsorden med en pårørende. En pårørende kan have vigtige input eller minde dig om noget, du har glemt.

Du kan for eksempel tale med din behandler om:

• hverdagen med sygdom
• spørgsmål til din behandling
• bivirkninger
• træthed og smerter
• trivsel og hvordan sygdommen påvirker dig psykisk
• fysisk aktivitet og sygdom
• seksualitet og sygdom.

2. Genopfrisk oplysningerne om dig

Du er den, der mærker sygdommen i det daglige. Det kan være ændringer i symptomer, sygdomsfølelse eller andet.
 

Tænk derfor over, om der har været ændringer siden sidste kontakt med din behandler, som kan være gode at få nævnt.

3. Husk blodprøver

Det vil være en fordel, hvis du planlægger at få taget dine blodprøver så tæt på en læge- eller sygeplejerskekonsultation som muligt.
 

Vi bruger blodprøverne til at kontrollere, om du tåler medicinen, og om der er tegn på aktivitet i din sygdom.

4. Tag en pårørende med
Det kan være trygt at have en nær pårørende med til samtalen. I et sygdomsforløb kan man ofte være presset fysisk og følelsesmæssigt, og det kan være svært at høre og forstå alt det, I taler om.
 

En pårørende kan derfor være et ”ekstra sæt ører”, der hjælper med at spørge om det vigtigste og får samlet op efter samtalen.  

5. Forstå, hvad der bliver sagt
Det er vigtigt, at du forstår hvad din behandler siger, og hvad I aftaler. Er du i tvivl, så spørg.
Vi gør os umage for at forklare og spørge ind, men vi kan ikke læse tanker. Så er du i tvivl om noget, så spørg. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

6. Kend planen og saml op
Slut samtalen med at samle op eller spørg din behandler, hvad I aftaler. Du kan eventuelt skrive aftalerne ned.
 

Har du haft en pårørende med til samtalen, så anbefaler vi, at I sammen samler op på de tanker og refleksioner, samtalen har efterladt hos dig.

Bliver du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte afdelingen.
 

Mød op - også selv om du ikke har forberedt dig. Vi har sat tiden af til dig.    

Kontakt Reumatologisk Afdeling 65 41 44 45 Skriv til os på www.ouh.dk/post-lbs

pinfoOUH-176431832-102 |   16.06.2026

Gode råd til at mindske risikoen for hjertekarsygdomme, når du har gigt

Patienter med betændelse i leddene kan have højere risiko for hjertekarsygdomme end andre. Vi kender ikke den præcise årsag. Det kan muligvis skyldes, at langvarig betændelse i kroppen kan give åreforkalkning.

For at mindske din risiko for hjertekarsygdom er det vigtigt, at din gigt er godt behandlet. Det er også vigtigt at afklare, om der er andet, der øger risikoen. Det kan fx være forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller sukkersyge.

Det kan du gøre

Der er flere ting, du selv kan gøre for at mindske din risiko for hjertekarsygdomme.

Undgå rygning

Undgå at ryge. Rygning øger risikoen for hjertekarsygdomme, også for gigtpatienter. Rygning øger også risikoen for at få visse typer gigt og kan gøre, at din gigtmedicin virker dårligere. Det kan gøre det sværere at få ro på gigten.

Bevæg dig

Bevæg dig i hverdagen. For lidt fysisk aktivitet øger risikoen for hjertekarsygdomme. Både konditions- og styrketræning kan have god effekt på din gigt. Det kan også øge din livskvalitet og dit velvære. Der er ikke tegn på, at træning skader leddene hos gigtpatienter.

Følg kostrådene

Følg de officielle kostråd. Middelhavskost kan være et godt valg. Det er kost med mange vegetabilske olier, fuldkorn, frugt, grønt og fisk. Vegetabilske olier findes fx i rapsolie, olivenolie, nødder/mandler, frø, kerner og avocado. Middelhavskost hænger sammen med lavere risiko for hjertekarsygdomme. Nogle studier har også vist god effekt på gigt.

Stræb efter normalvægt

Overvægt øger generelt risikoen for hjertekarsygdomme. Svær overvægt, hvor BMI er over 30, kan give nedsat fysisk funktion. Svær overvægt kan også gøre det sværere at få ro på gigten. Vi anbefaler derfor, at du stræber efter normalvægt.

Alkohol

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol.

Mere viden

Du kan finde tilbud om forebyggelse på sundhed.dk. Det kan fx være tilbud om vægttab eller rygestop. Søg på sundhed.dk, og find de aktuelle tilbud i din kommune.

Kontakt Reumatologisk Afdeling 65 41 44 45 Skriv til os på www.ouh.dk/post-lbs

pinfoOUH-176431832-120 |   04.06.2026

Livet med en kronisk sygdom

Tanker og bekymringer

Når du lever med en kronisk sygdom, er det normalt at have mange tanker og bekymringer om fremtiden. Dine tanker er den måde, du ser og tolker verden på. Tankerne kan påvirke dine følelser, din krop og det, du gør.

Du kan ikke styre, hvilke tanker der dukker op. Men du kan øve dig i at få øje på dem og se dem lidt på afstand. På den måde kan du arbejde med, hvor meget plads de skal have.

Hvad kan jeg selv gøre

Du kan øve dig i at se dine tanker som tanker og ikke som sandheder. Tanker er tolkninger af en situation eller tanker om, hvad der kan ske i fremtiden.
 

Måske lægger du ikke altid mærke til, om dine tanker er rigtige eller hjælpsomme for dig. Derfor kan tankerne komme til at påvirke dit humør og det, du gør.
 

Hvis en tanke ikke hjælper dig, kan du prøve at lade den fylde mindre. Så kan mere hjælpsomme tanker og det, der sker lige nu, få mere plads.

 

Strategier til at takle tanker

Du kan ikke forhindre tanker i at dukke op. Men du kan arbejde med, hvad du gør, når en tanke kommer. Hvis dine tanker belaster dig følelsesmæssigt, kan du bruge 2 strategier, som hænger sammen.

Ændr din relation til tanken
Når du ændrer din relation til en tanke, adskiller du dig selv fra tanken. Du lader tanken komme og gå.

Du kan træde et skridt tilbage og se tanken som det, den er: en tanke. Du kan fx sige: ”Jeg får den tanke, at…”. For det er bare en tanke og ikke nødvendigvis virkelighed.

Det kan også hjælpe at rette din opmærksomhed mod din vejrtrækning eller mod det, du kan se og høre omkring dig.

Ændr tankens indhold
Når du ændrer indholdet i en tanke, udnytter du, at tanker kun er tanker. Derfor kan du vurdere, om tanken hjælper dig. Du kan prøve at erstatte en svær tanke med en tanke, der hjælper dig mere.

Prøv strategierne, hvis du har mange bekymringer. Husk også, at du altid kan tale med din læge om det, der bekymrer dig.

Bekymringstid

Bekymringstid er en øvelse, som kan hjælpe, hvis du ofte oplever at blive opslugt af dine bekymringer. Det er helt normalt at blive fanget af bekymringer. Ved at sætte et fast tidspunkt på dagen af til de svære tanker, giver du din bevidsthed en chance for at udskyde tankerne. Så kan du være mere til stede i det, du er i gang med.

Du kan fx sætte 30 minutter af hver dag klokken 16.00. Her må du fordybe dig i de svære tanker og følelser. Du kan skrive dem ned, tegne dem, ringe til nogen eller tale om dem.

Svære følelser
Du kan også blive opslugt af svære følelser. Når livet er svært, og du fx skal leve med kronisk sygdom, er det helt normalt at føle vrede, tristhed eller håbløshed.

Du kan ikke undgå de svære følelser. Men du kan lære at leve et mere meningsfuldt liv sammen med dem.

Giv din følelse et navn
Når du navngiver den følelse, du mærker, kan du træde et skridt tilbage og se på følelsen med nysgerrighed og omsorg.

Du kan spørge dig selv: Hvad sker der i min krop? Hvilke tanker kommer sammen med følelsen?

Giv følelsen et navn, fx vrede eller tristhed. Når du adskiller dig fra følelsen og samtidig lader den være, som den er, kan det blive lettere at gøre de ting, der er vigtige for dig.

Læs mere i bogen "Når virkeligheden slår hårdt" af Russ Harris (2012).

 

Følelser er som vejret

Følelser er som vejret. Nogle gange er vejret rart. Andre gange skal du cykle i slud og modvind. Det er træls, og du gider ikke. Men hvis det, der ligger for enden af cykelturen, er vigtigt for dig, gør du det ofte alligevel. På samme måde kan du gøre de ting, der er vigtige for dig, og være den, du gerne vil være, selv om følelsesvejret er dårligt.

Små åndehuller i løbet af dagen
Alle mennesker oplever til tider at blive fanget af negative tanker og følelser. Når det sker, kan det være gavnligt at forbinde dig med verden omkring dig og skabe et lille åndehul.

De følgende videoer er korte øvelsesinstruktioner, du kan bruge til netop dette.
 

Øvelserne er indspillet af psykolog Nanna Skov Ladefoged og kommer fra bogen "ACT teori og praksis" (2011) af Russ Harris.  

Se videoerne på:

www.ouh.dk/læg-mærke-til-5-ting

www.ouh.dk/åndedrætsøvelser

www.ouh.dk/opmærksomhed

En ny hverdag

Når du har en kronisk sygdom, er sygdommen ofte usynlig for andre. Derfor kan du møde undren, manglende forståelse eller sårende spørgsmål.

Andre kan fx sige: ”Du ser da ikke syg ud”, ”Hvornår skal du tilbage på arbejde?” eller ”Hvorfor er du træt?” Du kan måske få behov for at forsvare dig. Det er ikke rart.

Du kan også få lyst til at trække dig fra sociale relationer og aftaler for at undgå spørgsmål. Det er en forståelig og menneskelig reaktion. På længere sigt kan det dog give dig flere svære tanker og følelser om dig selv og andre.
 

Det kan du selv gøre
Det kan blive lettere for dine pårørende at støtte dig, hvis du er åben om din sygdom og om dine ønsker og behov.

Du kan overveje, hvor meget du vil fortælle om din sygdom og til hvem. Dine nærmeste har måske brug for at vide mere om dine behov end fx en kollega, en studiekammerat eller en bekendt.

Til personer, du ikke kender så godt, kan det være en god idé at forberede nogle standardsvar på spørgsmål om din sygdom. Så skal du ikke først finde på et svar, når du står i situationen.

Det er dig, der lever med sygdommen. Derfor bestemmer du, hvad du vil fortælle om din sygdom og til hvem. Ingen har krav på at vide, hvordan du har det.

Erfaringen er dog, at hverdagen med kronisk sygdom ofte fungerer bedst, hvis du inddrager dine nærmeste.

At acceptere kronisk sygdom
Næsten alle med en kronisk sygdom føler sig i perioder vrede, frustrerede, kede af det eller magtesløse. Det er en naturlig reaktion. Det kan føles uretfærdigt, at nogle bliver syge, mens andre går fri. Derfor kan det være et stort krav at acceptere en kronisk sygdom. Det kan være godt at forholde dig til, hvad accept betyder for dig.

Måske ser du accept som en falliterklæring, hvor du tænker: ”Jeg har tabt, og sygdommen har vundet.” Måske kan du i stedet øve dig i at give sygdommen lidt opmærksomhed og forståelse.

Accept af sygdom er en proces. I perioder, hvor sygdommen ikke fylder så meget og ikke begrænser det, du gerne vil, kan accepten være større. I perioder, hvor du mærker meget til sygdommen og føler dig begrænset, kan accepten være mindre.

Med tiden kan du opleve, at du kan få et godt liv på trods af sygdom. Når du prøver kræfter med, hvad du kan og ikke kan i hverdagen, og lærer nye strategier, kan den nye hverdag blive lettere. Så kan det også blive lettere at acceptere sygdommen.

Se en kort video om at acceptere kronisk sygdom på www.ouh.dk/at-acceptere-kronisk-sygdom .

Vær opmærksom på

Det er vigtigt, at du søger hjælp, hvis du ikke har det godt.   Der er tre muligheder for at komme til psykolog:

• Via sygehuset:   Hvis du er tilknyttet en afdeling på Odense Universitetshospital, kan du måske blive henvist til afdelingens psykolog. Henvisningen sker gennem din behandlende læge.
• Via din egen læge: Du kan blive henvist til psykolog via din egen læge, hvis du tilhører en af grupperne i den offentlige tilskudsordning. Med en henvisning betaler du selv en mindre del af prisen.
• Via direkte kontakt til en psykolog: Alle kan søge om hjælp til privat psykologbehandling. Du kontakter blot den psykolog, som du gerne vil tale med, og så aftaler I en tid til samtale. Uden henvisning fra din læge skal du betale det fulde beløb for behandlingen selv.

Kontakt Reumatologisk Afdeling 65 41 44 45 Skriv til os på www.ouh.dk/post-lbs

pinfoOUH-176431832-96 |   03.06.2026