Motion og astma

Motion er vigtig i behandlingen af astma

Astmatikere, der snører løbeskoene og får sved på panden, bruger mindre medicin. Derfor bør motion være en del af astma-behandlingen, viser en doktorafhandling fra Syddansk Universitet (1). Patienter, der motionerer, bruger simpelthen mindre medicin (2).

"Alting fungerer så meget bedre, når man er i god form"

Astmapatienter kan have samme aktivitetsniveau som ikke astmatikere. Det kan være svært at skelne astmasymptomer fra åndenød, der skyldes dårlig kondition. Derfor er det vigtigt at tænke over, om man får den rigtige astmamedicin, når man skal i gang med at træne. Vi ved, at når man er i god form, kan kroppen overkomme mere, fordi musklerne bedre kan udnytte den ilt, der bliver tilført med blodet (3).

Generelle helbredsfordele ved regelmæssig motion

I de internationale anbefalinger for astmabehandling (GINA Guidelines) står der, at astmapatienter skal opmuntres til at dyrke regelmæssig motion på grund af de generelle helbredsfordele.

Astmapatienter er forskellige

Vel vidende, at astmapatienter har lige så forskellige opfattelser af regelmæssig motion, som mennesker generelt, skal det her understreges, at ...al motion er bedre end ingen...

Kom godt i gang...

med at gå eller løbe eller hvad, der nu passer dig bedst. Vi har samlet nogle udsagn fra professor Bente Klarlund Pedersens bog "Gå-bogen"(4) til inspiration for dig, der vil i gang.

Gå, så går det nok

Hvad sker der, når du går - og når du går i stå? Hvorfor er det godt at gå:

• Du nedsætter din risiko for 35 sygdomme, herunder kræft, demens og hjertesygdomme.
• Går du en time mere hver dag, kan du tabe 5-10 kg på et halvt år og bekæmper inflammation i kroppen (astma er inflammation i luftvejene).
• Gåture er et stærkt middel mod søvnløshed, depression, stress og angst.
• Går du, skærper du hukommelsen, kreativiteten og evnen til at lære.

Vores krop er skabt til at gå. Men i dag er gangen ved at blive en glemt kunstart. Når vi ikke går, bliver vi syge og skrantende både i fysisk og mental forstand.

Som forsker var jeg (Bente Klarlund Pedersen) optaget af, hvordan musklerne fungerer. Jeg er ikke til sport, men jeg kunne vel sætte det ene ben foran det andet. Og det gjorde jeg så. Jeg tænker bedre, når jeg går. Det klarer hjernen og

jeg bliver modtagelig for ideer og indfald. Efter gåturen kan jeg tage fat på de opgaver, jeg ellers har skubbet foran mig.

Du skal huske at gå, mens du stadig kan huske.

Det modsatte af at gå, er at gå i stå

Kroppen ændrer sig lynhurtigt, når den ikke er i bevægelse. Det er farligt at gå i stå. Men ikke alle er til sport og der er brug for at afsportificere de fysiske aktiviteter og finde glæde ved at gå i dagligdagen.

Når du er fysisk aktiv, opbygger du muskler, mens du nedbryder musklerne, når du er fysisk inaktiv. Og det tager længere tid at opbygge end at nedbryde muskler.

Hvad sker der, når man konsekvent tager elevatoren i stedet for trapperne eller tager bilen i stedet for at cykle eller gå; rækker koppen frem, når man vil have en kop kaffe i stedet for at hente den selv; sender hunden ud i haven i stedet for at gå tur med den eller sender en mail i stedet for at rejse sig for at give en kollega en besked? Vi spørger ikke: hvor mange skridt kan man komme op på? Nej vi spørger, hvor få skridt kan man nøjes med?

Når det nu er så sundt at motionere, hvorfor gør man det så ikke? Rigtigt mange svarer: "Jeg har ikke tid". Men danskerne ser samtidig i gennemsnit TV mere end fire timer dagligt!

I dag er man nødt til at tænke den fysiske aktivitet ind i dagligdagen. Sådan er det, indtil man oplever, at man får mere ud af at være aktiv. At man føler sig raskere, har mindre ondt, får større mobilitet, bliver mere bevægelig, får mere energi, ser bedre ud og bliver i bedre humør. Har man først fået den fysiske aktivitet ind i dagligdagen og oplevet alle bonuseffekterne af at være aktiv, kan man ligefrem blive afhængig. Det svære er altså at komme i gang.

Tips til at komme i gang

• Planlæg hvornår du går
• Skriv det ind i kalenderen
• Flyt til en anden dag i samme uge, hvis der kommer noget i vejen

Får du måske også lyst til at løbe?

Vi kan anbefale programmet "fra 0-5 km på 12 uger". Programmet er perfekt til dig, der ikke er vant til at løbe. Løbeprogrammet starter helt fra bunden og ender med, at du ubesværet kan løbe en halv time i træk.

• Det er vigtigt, at du er motiveret, når du går i gang.
• Planlæg for en uge ad gangen, hvilke dage du løber og hvornår. Notér dag og tidspunkt på skemaet.
• Hæng træningsprogrammet op et sted, hvor du ser det.
• Sæt kryds hver gang du træner.
• Spring ikke en træning over. Flyt den eventuelt til en anden dag i samme uge, hvis der kommer noget i vejen.

Rask gang: Frisk trave-tempo, godt med armsving på.

Roligt løb: Tempoet er ikke hurtigere, end at du kan tale undervejs.

Løb: Du er stadig ikke super presset, men puster og taler kun i korte sætninger.

Rigtig god fornøjelse.

Referencer

1. Rasmussen, F. "Asymptomatic airway hyperresponsiveness, cardio-respiratory fitness, hospitalisation and airway remodeling. Population based longitudinal studies from childhoos to Young adulthood", 2010
2. Videnskab.dk
3. Fysisk træning og astma. Astra Zeneca
4. Pedersen, BK. Gå-bogen. Gyldendal 2018.