IPF kursus – uddannelse til patienter med IPF og deres pårørende
Et tilbud til dig med IPF med undervisning om IPF, og hvordan IPF tænkes ind i din hverdag.
Hvordan henvises du
Når du får diagnosen IPF, tilbydes du deltagelse til IPF kurset via en læge eller sygeplejerske.
Undervisning
Formålet med IPF kurset er at sikre dig og din pårørende viden om IPF sygdommen og give jer redskaber til at leve med sygdommen i jeres hverdag. Du og din pårørende tilbydes en undervisningsseance af to timers varighed med et tværfagligt team bestående af en speciallæge, to specialsygeplejersker og en specialfysioterapeut. Undervisningen er bygget op omkring dialog, og du er derfor meget velkommen til at komme med spørgsmål eller dele tanker undervejs.
I undervisningen berøres følgende emner:
- Hvad er IPF og hvilken behandling findes der? (oplægsholder: læge)
- Hvad er mestringsstrategier, og hvilke kan der gøres brug af i din hverdag? (oplægsholder: sygeplejerske)
- Betydning af åndenød, mental træning og kost (oplægsholder: sygeplejerske)
- Fysisk aktivitet og træning (oplægsholder: fysioterapeut)
- Pårørendes betydning (oplægsholder: sygeplejerske)
- Samtale om livskvalitet (oplægsholder: sygeplejerske)
- Hvilke tilbud findes til dig med IPF (oplægsholder: sygeplejerske)
Til kurset findes forskelligt skriftlig informationsmateriale, som kan tages med hjem og bruges som støtte til viden efter kurset.
Adresse
Lungemedicinsk Ambulatorie
Kløvervænget 2, Indgang 87-88
5000 Odense C