Skip til primært indhold

Indstilling og anvendelse af krykker

Denne vejledning hjælper dig med at indstille og anvende dine krykker korrekt. Du kan bruge vejledningen hver gang, du skal tjekke højden eller følelsen i krykkerne.

Sådan indstiller du krykkerne

Stå ret med afslappede skuldre. Lad armene hænge ned langs siden med let bøjede albuer. Indstil stokkene, så denne stilling føles naturlig og uden at løfte skuldrene. Du kan indstille underarmsstøtten, så den passer til dig. Prøv dig frem, til støtten ligger behageligt omkring underarmen.

Hvis du kun skal bruge 1 stok
Hvis du kun skal bruge 1 krykke, skal du holde den i armen modsat det ben, der er skadet.

Sådan anvender du krykkerne

Det er vigtigt, at du anvender krykkerne rigtigt, når du går op og ned ad trapper.

Gang ned ad trapper

Stå tæt ved trappen. Hold fast i gelænderet med den ene hånd og krykken i modsatte hånd. Flyt krykken et trin ned, flyt derefter det opererede ben og til sidst det raske ben. Tag altid et trin ad gangen.

Gang op ad trapper

Stå tæt ved trappen. Hold fast i gelænderet med den ene hånd og krykken i den anden hånd. Flyt først det raske ben et trin op, flyt derefter krykken opad samtidig med det opererede ben. Tag altid et trin ad gangen.

Vær opmærksom på

Hvis krykkerne er for høje, vil du hæve skuldrene mod ørerne, og du har svært ved at holde albuerne ind til kroppen. Hvis krykkerne er for lave, vil du runde i ryggen og gå foroverbøjet. Justér underarmsstøtten, til du står ret med afslappede skuldre og let bøjede albuer.

Fodtøj
Brug sko, der sidder godt fast på foden. Det giver bedre støtte og mindsker risikoen for at glide.

Returnér krykkerne


Aflever krykkerne i Udlånsdepotet, J. B. Winsløws Vej 12B, indgang 215B, 5000 Odense C. Der er åbent mandag–fredag kl. 07.30–16.30 og lørdag–søndag kl. 07.30–14.30. Uden for åbningstid kan du aflevere krykkerne i Receptionen.

Kontakt

Fælles Akutmodtagelse

Odense Universitetshospital

65 41 47 26

Skriv til os via www.ouh.dk/post-fam


pinfoOUH-679030782-59 105801 | 29.04.2026

APPFWU01V