Hjælp til digital post
Sådan sender du sikker mail
Når du som patient eller pårørende skal skrive til en afdeling på OUH, skal du bruge digital post. Det gør din mail sikker, så dine personfølsomme oplysninger ikke ender det forkerte sted.
Når du skal kontakte os via digital post, skal du:
- Find og vælg en postkasse fra den afdeling, du ønsker at komme i kontakt med. Find afdelingernes digitale postkasser her.
- Der åbner nu en ny fane, hvor du skal logge på med dit MitID.
- Du kan nu skrive din besked og afslutte ved at sende den. Afdelingens postkasse er automatisk sat på som modtager.
Når du modtager svar fra afdelingen, kan du finde det i din egen digitale postkasse på borger.dk