Skip til primært indhold

Fagprofessionel information

Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

På Neurologisk Afdeling varetager vi undersøgelse, behandling og pleje af patienter med sygdomme i nervesystemet og musklerne. Vi behandler patienter med blodprop i hjernen, hjerneblødning , epilepsi, Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose, nervebetændelser, hovedpine, demens og en række andre neurologiske lidelser.

Behandlingen er oftest medicinsk, men der indgår også neurorehabilitering i samarbejde med bla. fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Vi lægger stor vægt på, at dit møde med afdelingen bliver så positivt som overhovedet muligt, og vi arbejder løbende på at sikre at vore ydelser har en høj faglig og patientoplevet kvalitet.

Vores kerneopgave er, at give patienter med neurologiske symptomer den bedste hjælp og behandling til rette tid i et tæt samarbejde med patient og pårørende.

Det er afdelingens bærende værdi, at din behandling sker i et gensidigt respektfuldt samarbejde, hvor du og dine pårørende inddrages i dit forløb. Derfor lægger vi vægt på at både du og dine pårørende føler jer velinformerede om undersøgelser og behandling. 

Højt specialiseret behandling

Vi er en højt specialiseret afdeling med hoved- og regionsfunktion i flere neurologiske specialer. Vi har derfor en særlig forpligtigelse til at tage os af de mere sjældne, komplicerede eller vanskelige tilfælde fra neurologiske afdelinger i hele Region Syddanmark.

Forskning

Som universitetsafdeling bidrager Neurologisk Afdeling med forskning på internationalt niveau indenfor sit specialområde. Det betyder at personalet har et højt fagligt niveau og tilbyder en behandling baseret på den nyeste internationale viden på området.

Uddannelse

Afdelingen deltager i uddannelse af plejepersonale, læger og lægesekretærer samt efteruddannelse af disse faggrupper. 

 

Michael Oettinger

Ledende overlæge

Neurologisk Afdeling


65 41 24 76

Marianne Gehring

Oversygeplejerske

Neurologisk Afdeling


23 31 64 39
APPFWU01V