Skip til primært indhold

Recidiverende stafylokokinfektioner

Information om recidiverende stafylokokinfektioner

Revideret oktober 2022

Baggrund

Staphylococcus aureus er en vigtig årsag til hudinfektioner i sår og rifter og kan give anledning til bylder, børnesår(impetigo) og furunkulose. Lejlighedsvis ses recidiv af infektionerne. Årsager hertil kan være, at den primære behandling ikke har været effektiv, eller at patienten er blevet smittet på ny. Det sidste kan skyldes smitte fra husstandskontakter eller fra patienten selv. Mellem 20-50 % af befolkningen er permanent eller periodevist bærere af Staphylococcus aureus i næsen og på huden. Bærertilstanden er normalt uden klinisk betydning, men kan i noglle tilfælde udgøre et reservoir for recidiverende stafylokoinfektioner hos bæreren selv eller dennes familie/husstandskontakter.

Impetigo kan også skyldes hæmolytiske streptokokker gruppe A, C og G, hvor streptokokkerne kan bæres i svælg, analregion og/eller vagina. Udredning og behandling af sådanne tilfælde (ex. recidiverende erysipelas) er en specialist opgave. Kontakt klinisk mikrobiologisk afdeling.


Definitioner

Bærerbehandling: Lokal behandling i 5 dage af næseslimhinden med desinficerende næsesalve supperet med helkropsvask med desinficerende sæbe

Bærertilstand: Positivt bakteriefund uden at det forårsager af infektion

Familiær furunkulose: Gentagen byldedannelse i en familie ofte forårsaget af stafylokokker eller streptokokker

Impetigo: Hudinfektioner med stafylokokker eller streptokokker der begynder med rød kløende plet, som udvikler sig til en pusfyldt blære. Det er ofte børn, der får disse infektioner og derfor kaldes de også for børnesår. Begynder som regel i ansigtet omkring næsebor, munden og på bagsiden af ørerne og spredes let til andre steder på kroppen


Udredning

Udredning af smitteforholdene er ofte nødvendig for at kunne tilrettelægge en effektiv behandling og bør overvejes efter andet recidiv. Udredning kan ske efter nærmere aftale med Infektionshygiejnisk Enhed og omfatter undersøgelse for stafylokok bærertilstand først af patienten selv, siden evt. også af husstandskontakter.

Undersøgelse for bærertilstand omfatter podning fra begge næsebor og fra svælget og eventuelle hudlæsioner.

Behandling af infektion

Behandlingen af hudlæsionerne består primært i lokalbehandling med klorhexidinsæbe 4 % (med glycerol), evt. suppleret med salve/creme indeholdende klorhexidin 1% eller antibiotikum (fusidin). Brug af fusidin bør dog begrænses grundet risiko for af antibiotikaresistens. Det frarådes at anvende mupirocin, som grundet risiko for resistensudvikling er forbeholdt behandling af methicillin-resistente stafylokokbærere i næsen(MRSA). Systemisk antibiotikabehandling er kun undtagelsesvis indiceret, f.eks. ved meget udbredte læsioner. Klorhexidin kan være toksisk for øjne og ører(indre). Patienter skal instrueres i at undgå øjne og ører når produktet anvendes.

 

Behandling af asyptomatisk bærertilstand

Behandling af stafylokokbærertilstanden omfatter lokalbehandling med klorhexidin 1% salve/creme og helkropsvask med klorhexidinsæbe 4 % med glycerol (Hibiscrub/ Iduscrub).

Systemisk antibiotikabehandling har ingen effekt på stafylokokbærertilstanden, fordi der ikke opnås tilstrækkeligt høje koncentrationer på huden og i næseslimhinden.

•Opfølgning:

◦Der er normalt ikke indikation for at udføre kontrolpodninger efter behandling af stafylokokbærertilstand som led i behandlingen af recidiverende stafylokokinfektioner.

•Miljøindsats:

I forbindelse med bærerbehandling bør patienten og husstanden sørge for at:

◾Have god håndhygiejne (kortklippede negle)

◾Nedbringe mængden af stafylokokker i hjemmet ved jævnligt at fjerne støv/rengøre flader

◾Hvert familiemedlem har eget håndklæde og vaskeklud, som skiftes dagligt

◾Skifte tøj dagligt inklusiv undertøj og nattøj

◾Skifte sengelinned ved behandlingsstart og behandlings afslutning

◾Vasketemperaturen for undertøj, håndklæder og sengelinned er mindst 60 grader C gerne 80 grader C

◾Undgå at dele drikkedunk, tandbørste, barbergrej og lignende

 

Udarbejdet af/revideret:
Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.
Oktober 2022.

 

 

 

 

 

 

 

 

APPFWU02V