Ægdonation - information til donor

At blive ægdonor er en stor og vigtig beslutning, som kræver grundige overvejelser.

Som ægdonor hjælper du de kvinder, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at blive gravide med egne æg. Det kan skyldes sygdom, tidlig overgangsalder, arvelige tilstande eller medfødte forhold som f.eks. Turners syndrom.

Ægdonation kan i disse tilfælde indgå som en del af behandlingen for både enlige kvinder, hetero-seksuelle og lesbiske par.

Du behøver ikke en henvisning fra egen læge, du kan blot tage direkte kontakt til Fertilitetsklinikken, hvis du ønsker at blive donor eller har spørgsmål.

Kriterier for at blive ægdonor

For at blive ægdonor ved Fertilitetsklinikken skal følgende være opfyldt:

• 18-35 år
• Sund og rask
• Ingen kendte arvelige sygdomme i familien
• Testet negativ for HIV, hepatitis B og C, syfilis og gonorré
• Normal fertilitet
• Normal kromosomanalyse og undersøgelse for cystisk fibrose
• BMI under 30

Ægdonation påvirker ikke antallet af æg i dine æggestokke, og har derfor ingen betydning for din mulighed for at blive gravid senere i livet.

Antal donationer, rettigheder og kompensation

Du må ifølge lovgivningen højst donere æg seks gange i alt uanset om donationerne sker her på Fertilitetsklinikken eller på andre offentlige eller private klinikker.

Der skal gå mindst én måned mellem hver donation.

Som ægdonor har du ingen juridiske rettigheder eller forpligtelser over for eventuelle børn, der måtte blive født efter din donation. Ved en eventuel lukning af Fertilitetsklinikkens vævscenter vil dine personoplysninger og eventuelt opbevaret materiale blive overført til et samarbejdende vævscenter.

Du modtager en økonomisk kompensation på 7.200 kr. pr. donation. Beløbet er fastsat som kompensation for den tid og de udgifter, du kan have i forbindelse med donationen - f.eks. transport og fravær fra arbejde. Kompensationen bliver udbetalt til din NemKonto og indberettes som B-indkomst, hvilket betyder, at den er skattepligtig.

Typer af donation

Du skal allerede tidligt i forløbet tage stilling til, hvilken type donation du ønsker at give. Dit valg er bindende, da det afgør, hvilke modtagere dine æg kan doneres til.

Her ved Fertilitetsklinikken tilbyder vi fire forskellige former for ægdonation:

• Ikke-kontaktbar donor: Modtageren og det eventuelle barn har ikke mulighed for at få oplyst din identitet. Modtageren får dog adgang til en basisprofil med oplysninger om din højde, vægt, øjenfarve, hårfarve og fødselsår.

Vi gør dog opmærksom på, at fremtidige muligheder for genetisk testning kan betyde, at fuld anonymitet ikke kan garanteres.

• Kontaktbar donor: Det eventuelle barn har mulighed for at få oplyst din identitet, når det fylder 18 år. Det kræver, at barnet selv henvender sig til Fertilitetsklinikken. Ved donationen får modtageren adgang til samme basisprofil som ved ikke-kontaktbar donation.

• Kendt donor: Du donerer æg til en person eller et par, som du kender i forvejen. Du må ikke være nært beslægtet med manden i modtagerparret.

• Krydsdonation: En mulighed, hvis du gerne vil hjælpe en person, du kender, som er i fertilitets-behandling her på Fertilitetsklinikken, men uden at donere direkte til vedkommende. I stedet donerer du æg til en anden kvinde i behandling her. Til gengæld opnår den person, du kender - f.eks. en veninde eller et familiemedlem - prioritet på ventelisten og får dermed hurtigere adgang til behandling med donoræg. På den måde hjælper I hinanden gennem et krydsdonationsforløb.

Forløbet ved ægdonation

Som ægdonor skal du igennem følgende her ved Fertilitetsklinikken:

• Lægesamtale og forundersøgelse
• Hormonbehandling
• Ægudtagning
• Donation

Lægesamtale og forundersøgelse

Før du kan blive godkendt som ægdonor, skal du til en samtale med en læge på Fertilitetsklinikken. Her bliver du grundigt informeret både mundtligt og skriftligt om hele forløbet, og du vælger, hvilken type donation du ønsker at give. Du skal også udfylde og underskrive de nødvendige samtykkeerklæringer.

Ved samtalen gennemgår lægen dine helbredsoplysninger, herunder eventuelle arvelige sygdomme i familien, rygning, alkoholforbrug og medicinforbrug. Du får foretaget en gynækologisk undersøgelse, og der bliver taget en blodprøve for HIV, hepatitis B og C, syfilis og gonorré. Når alle prøver er analyseret, og du er godkendt som donor, bliver du kontaktet af en sygeplejerske, der planlægger opstart af forløbet sammen med dig.

Selve behandlingsforløbet varer typisk omkring 14 dage fra tilmelding til ægudtagning. I denne periode skal du forvente at møde på Fertilitetsklinikken 4-5 gange. Hvert besøg varer som regel omkring 30 minutter.

Hormonbehandling

Normalt danner en kvinde én ægblære med et modent æg hver måned. For at modne flere æg ad

gangen, får du en mild hormonstimulation med daglige indsprøjtninger i maveskindet i cirka 10 dage.

Formålet er at stimulere æggestokkene til at modne et passende antal ægblærer.

Under behandlingen bliver du fulgt med ultralydsskanninger gennem skeden, hvor lægen vurderer udviklingen af ægblærerne. Du skal regne med 2-3 skanninger i alt. Når ægblærerne er modne, tager du en ægløsningssprøjte.

I stimulationsperioden op til ægudtagning anbefales så lidt paracetamol (f.eks. Panodil, Pinex eller Pamol) som muligt, da det kan påvirke æggenes udvikling.

Ægudtagning

Ægudtagningen foretages ca. 36 timer efter, at du har taget ægløsningssprøjten. Du skal regne med at være på klinikken 2-3 timer. Det er en god ide at spise et let morgenmåltid og eventuelt medbringe lidt mad til efter ægudtagningen. Medbring også smertestillende tabletter (1 g paracetamol og 200 mg Ipren), som du kan tage ved behov efter indgrebet.

På klinikken får du et morfinlignende smertestillende præparat via en blodåre. Medicinen kan gøre dig døsig og svimmel, og du må derfor ikke selv køre hjem. Du er velkommen til at tage en ledsager med.

Ved selve ægudtagningen lægges en lokalbedøvelse i toppen af skeden. Under ultralydsvejledning føres en tynd nål gennem skedevæggen, og ægblærerne tømmes for væske. En bioanalytiker modtager væsken og undersøger den for æg. Indgrebet varer ca. 20 minutter.

Du kan opleve menstruationslignende smerter under og efter indgrebet. Du skal hvile dig mindst en halv time efterfølgende, og vi anbefaler, at du holder dig i ro resten af dagen. I de følgende dage kan du opleve lette underlivssmerter og pletblødning fra skeden, som typisk ophører efter 1-2 dage. Du kan tage paracetamol efter behov.

Donationen

Når dine æg er afleveret til laboratoriet, betragtes donationen som gennemført, og din beslutning kan ikke længere fortrydes. Indtil da har du altid ret til at trække dit samtykke tilbage, og behandlingen vil i så fald blive afbrudt.

De donerede æg bliver befrugtet med sæd fra modtagerens partner eller med donorsæd - f.eks. hvis modtageren er enlig, i et lesbisk parforhold, eller hvis partnerens sæd ikke kan anvendes. Fører behandlingen til graviditet, registreres modtageren og en eventuel partner som barnets juridiske forældre.

Bivirkninger og risici

Hormonbehandlingen kan give lette bivirkninger som brystspænding, hovedpine, trykken i underlivet, væskeophobning og rødmen eller ømhed ved indstiksstedet i maven.

I sjældne tilfælde kan der dannes mange ægblærer, hvilket kan føre til ovarielt overstimulations-syndrom (OHSS). Symptomerne er typisk lette, men i sjældne tilfælde kan tilstanden kræve behandling.

Ægudtagningen er et mindre kirurgisk indgreb og indebærer en meget lille risiko for blødning i bughulen eller infektion. Alvorlige komplikationer er dog meget sjældne.

Tilmelding til behandling

Når du er godkendt som donor og sammen med en sygeplejerske har aftalt opstart af behandling, kan du tilmelde dig på din første menstruationsdag via app'en eller Fertilitetsklinikken hjemmeside. Du får besked i digital post i løbet af 1-2 hverdage med information om mødetidspunkt og medicin.

Vigtigt: For at undgå graviditet under behandlingsforløbet skal du bruge kondom ved samleje.