Information CfV

Til dig der har været udsat for et overgreb

Denne pjece er skrevet til dig, der har været udsat for voldtægt/voldtægtsforsøg. I pjecen her kan du læse om, hvordan man typisk kan reagere efter at være udsat for et overgreb, hvilke muligheder for hjælp der er, om den retsmedicinske undersøgelse og kort om politiets arbejde. Pjecen er primært skrevet til dig, der har været i Center for Voldtægtsofre (CfV), men indholdet er også relevant for dig, som ikke har været i CfV, men alligevel været udsat for et overgreb.

Om Center for voldtægtsofre

CfV er en tværfaglig modtagelse for piger, kvinder, drenge og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb.

I CfV er der tilknyttet læger, sygeplejersker, psykologer og en socialrådgiver.

• Vi har døgnbemanding
• Tilbuddet er gratis
• Der behøves ikke en henvisning
• Der er ingen anmeldelsespligt over for politiet
• Vi kan hjælpe med at skabe kontakt til relevante parter i din sag
• Hvis du er under 15 år, vil du modtage hjælp i Børneafdelingen

Kontakt Center for Voldtægtsofre

CfV er åbent hele døgnet.

Vi træffes akut på tlf.: +45 65 41 23 48 (Akut betyder at overgrebet er sket indenfor 7 dage).

Ved IKKE akutte henvendelser (Overgreb der er sket for mere end 7 dage siden) træffes vi på:

Tlf.: +45 30 57 09 22, alle hverdage kl. 9-13, hvor en sekretær vil tage imod dit opkald.

Kontakt os hvis du efter et overgreb føler:

• Angst eller har reaktioner, du ikke forstår eller gør dig bange
• Er usikker på hvad du skal gøre
• Oplever at dine omgivelser ikke forstår dine reaktioner
• Er i tvivl om noget i lige netop din situation
• Har andre spørgsmål eller brug for en snak

Hvad er et seksuelt overgreb

Der er tale om et seksuelt overgreb, hvis man bliver udsat for en seksuel handling mod sin vilje. Det kan for eksempel være at blive tvunget til samleje eller at nogen forsøger at tiltvinge en til samleje. Ifølge straffeloven er det ligeledes et overgreb, hvis man bliver udnyttet, mens man ikke er i stand til at sige fra, hvis man er bevidstløs, sovende eller meget beruset. Kvinder og mænd kan blive udsat for et

overgreb, og såvel mænd som kvinder kan begå overgreb.

Gerningspersonen kan være helt ukendt, men oftest bliver seksuelle overgreb begået

af én man kender, for eksempel en tidligere eller nuværende kæreste/ægtefælle, en ven eller én man har haft frivillig kontakt med i byen eller til en fest.

Retsmedicinsk undersøgelse

Den akutte undersøgelse og sporsikring

Hvis du henvender dig i CfV inden for 7 døgn efter overgrebet, og enten er i tvivl om, eller ved at du vil anmelde overgrebet, vil du evt. blive tilbudt en retsmedicinsk undersøgelse.

Du vil under den retsmedicinske undersøgelse blive tilbudt test for blandt andet kønssygdomme, graviditet og HIV og hepatitis. Blodprøver som HIV og hepatitis skal gentages efter 3 måneder enten ved egen læge eller i blodprøvetagningen på Odense Universitetshospital.

Hvis du henvender dig senere end 7 døgn efter overgrebet, kan der ikke tilbydes retsmedicinsk undersøgelse og sporsikring. Grunden til det er, at sporene er forsvundet fra din krop og dit tøj. Der er mulighed for, at vi stadig kan hjælpe dig ved at henvise støtte ved kommunen eller til vores psykologer. Vores psykologer vil indkalde dig til en visiterende samtale, hvor I sammen kan finde ud af, hvad der hjælper dig bedst muligt.

Hvad sker der med tøjet og prøverne

Prøverne bliver gemt hos retsmedicinerne, og tøjet bliver gemt hos os i op til 6 måneder efter overgrebet, hvis ikke politiet har taget det med til videre efterforskning. Det giver dig tid til at tænke over, om du ønsker at melde overgrebet til politiet eller ej. Hvis du vælger ikke at anmelde overgrebet, vil prøver og tøj blive destrueret efter 6 måneder, hvis ikke du har afhentet det.

Du kan dog give samtykke til, at blive kontaktet efter 5 måneder, med en påmindelse om at afhente dine ting.

Politianmeldelse og efterforskning

Politiets opgave ved anmeldelse af seksuelle overgreb er at finde ud af, om en gerningsmand kan anses for, at have haft forsæt til at begå det seksuelle overgreb. Det er derfor, der sker grundige afhøringer, gerningsstedsundersøgelser og personundersøgelser med videre.

Det er helt op til dig selv, om du ønsker at anmelde overgrebet eller ej. Hvis du beslutter dig for at anmelde overgrebet, er det vigtigt, at det sker hurtigst muligt. Det giver politiet bedre mulighed for, at sikre beviser fra gerningssted samt gerningsmand.

Hvis du vælger at anmelde overgrebet, kommer efterforskerne fra politiet i CfV for at afhøre dig. De vil spørge ind til selve hændelsen og ligeledes, om du kender gerningsmanden. Det er muligt, at de tager dig med ind til videre afhøring på politigården.

Hvis politiet finder frem til gerningsmanden, som har begået overgrebet, vil den sigtede blive afhørt. Hans/hendes forklaring er også en del af efterforskningen.

Når politiets efterforskning er færdig, vil det være anklagemyndigheden (politiets jurister) der afgør, om sagen skal videre i retten. Hvis sagen bliver henlagt, er det vigtigt at vide, at det ikke betyder at politiet ikke tror på dig. Men det er vurderet, at der ikke vil ikke være nok beviser til at føre sagen.

Politiets rolle

Politiet har til opgave at være objektive, når de opklarer forbrydelser. Det vil sige at, de ikke kun skal finde skyldige i selve forbrydelsen men også sørge for, at en uskyldig ikke bliver dømt.

Når politiet afhører dig, kan spørgsmålene godt gå lidt tæt på. Politiet kan ligeledes spørge om de samme ting flere gange. Det gør de for, at få den bedste vidneforklaring og ikke, fordi de ikke tror på forklaringen, du giver dem.

Når du har anmeldt overgrebet, vil du få en kontaktperson hos politiet. Du kan altid ringe til ham/hende, hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide, hvor langt de er med sagen.

Bistandsadvokat

Du har lovmæssigt ret til at få gratis bistand fra en advokat, dette gældende fra første afhøring af politiet. Det er politiets opgave at oplyse dig om dette. Din bistandsadvokat har til opgave, at hjælp dig under hele sagen. Bistandsadvokaten hjælper dig både i løbet af politiets efterforskning og ved en eventuel retssag. Hvis du har et ønske om en bestemt advokat, så fortæl politiet det. Så vil de, så vidt

det er muligt, hjælpe med at få fat i vedkommende.Bistandsadvokaten kan hjælpe dig ved at:

• Støtte under afhøring både hos politiet og i retten

• Forklare, hvad der sker i sagen og vejlede dig
• Rådgive dig, hvis du er bange for at gerningsmanden opsøger dig, eller hvis han/hun chikanerer dig
• Rådgive dig i forhold til økonomiske problemstillinger i forbindelse med retssagen
• Hjælpe dig med at søge om erstatning
• Hjælpe dig med vidneforklaring og forberede dig på en eventuel retssag

Hvis sagen kommer for retten

Hvis din sag kommer for retten, er der mulighed for, at du bliver indkaldt som vidne. Tanken om at vidne kan fylde meget. Men det kan være vigtigt, at du vidner af hensyn til din sag.

Der findes forskellige muligheder for at afgive forklaring i retten

• At dørene lukkes. Det vil sige, at INGEN andre end dem, der har med sagen at gøre, må være tilstede
• At der nedlægges forbud mod, at pressen gengiver din forklaring
• At gerningsmanden føres ud af retssalen, mens du afgiver din forklaring

Disse muligheder vil din bistandsadvokat sørge for at sætte dig ind i.

Erstatning

Retten tager stilling til, hvorvidt der er mulighed for de erstatningskrav, som din bistandsadvokat har fremsat. Erstatningen kan blandt andet omfatte:

• De ting, der eventuelt er ødelagt under overgrebet
• Udgifter til videre forløb hos psykolog
• Tabt arbejdsfortjeneste
• Svie og smerte, som er den retsstridige krænkelse af din frihed, fred eller person

Når overgrebet ikke anmeldes

Når du ikke vælger at anmelde overgrebet til politiet, vil du stadig modtage hjælp i CfV. Det vil sige, at du stadig har mulighed for, at blive henvist til en psykolog, få en sygeplejesamtale samt tilbudt fortrydelsespille.

Det er dig, der afgør, om du vil anmelde overgrebet eller ej. Hvis du er i tvivl, kan du altid tale med os i CfV. Vi kan også hjælpe dig med at etablere kontakt til politiet.

Hvis du på et senere tidspunkt alligevel ønsker at anmelde overgrebet, kan du henvende dig hos politiet. Dette skal ske hurtigst muligt. Det kan gøres på alle tidspunkter af døgnet.

Reaktioner i forbindelse med et overgreb

Nogle af de ofre der kommer i CfV, har sagt tydeligt nej, prøvet at slå fra sig eller flygte. Andre har kun gjort lidt eller slet ingen modstand. Det er nogle gange svært at forstå, både for en selv og for ens pårørende. Der kan være gode grunde til, at man ikke får sagt fra; frygten for at gerningsmanden bliver mere voldelig, eller at man er for beruset. Andre bliver så bange, at de bliver lammet af skræk. Dette er en kropslig reaktion, som man ikke selv har kontrol over. Der er ikke nogen rigtig eller forkert

måde at reagere på. Man kan godt blive forskrækket over sig selv og sine egne reaktioner.Uanset hvor lidt eller hvor meget modstand man gør, er et overgreb en alvorlig hændelse. Du kan opleve forskellige fysiske/psykiske reaktioner efterfølgende.

Kropslige

Psyken og kroppen påvirker hinanden. Kroppen kan reagere med muskelsmerter, som er en følge af konstante spændinger. Mange oplever ligeledes træthed, uro, søvnproblemer, ondt i maven eller i hovedet, kvalme, opkast og svimmelhed.Efter et overgreb er det absolut muligt at genvinde et dejligt og tillidsfuldt samliv/sexliv, særligt med forståelse fra ens partner og åbenhed fra begge parter. Professionel rådgivning kan for nogle være et givende supplement i forhold hertil.

Mulige psykiske reaktioner

Et overgreb kan opleves som en alvorlig krænkelse på krop og sjæl. Et overgreb kan medføre mulige psykiske reaktioner. Det er forskelligt fra person til person, hvilke reaktionsmønstre/efterreaktioner, der kan komme. Det kan være vigtigt, at huske sig selv på, at der i udgangspunktet er tale om forbigående/aftagende efterreaktioner. Her kan du læse om nogle af de reaktioner, der kan forekomme umiddelbart efter et overgreb.

Uvirkelighedsfølelse

Det er helt normalt, at det hele føles uvirkeligt. Det kan være svært at udholde, genkende eller sætte ord på. Det kan føles som om, at det ikke er en selv, det er sket for.

Desorientering

Efter et overgreb kan man opleve, at ens opmærksomhed er påvirket. Man sanser og opfatter måske tingene på en lidt anden måde end ellers. Man kan have svært ved at koncentrere sig og huske.

Koncentration og hukommelse

Du kan få en oplevelse af, at du har svært ved at koncentrere dig eller huske. Du kan for eksempel have svært ved at læse avisen eller se en film i fjernsynet. Du kan ligeledes have svært ved at koncentrere dig i skolen eller på arbejdet. Du kan glemme, hvad du kort forinden har læst, eller hvad du skal handle ind.

Kaos/humørsvingninger

Du kan opleve en følelse af kaos indeni. Du kan have svært ved at overskue, hvad du skal gøre i forskellige situationer. Humøret kan være svingende. Det ene øjeblik kan man være ulykkelig og grædende, og det næste griner og pjatter man. Nogle oplever også, at de ikke kan græde i lang tid efter.

Genoplevelse

Mange genoplever hændelsen ufrivilligt igen og igen som en film eller som billeder, der dukker op på en indre skærm. Filmen/billederne kan komme uprovokeret og uden for din kontrol. Det vil sige, de både kan være i tankerne men også i mareridt. Genoplevelserne kan være smertefulde og fremkalde angst.

Angst

Angsten kan komme til udtryk på flere måder. Det kan opleves som en indre uro eller rastløshed, rysten, spændinger mm. Det kan være angst for et nyt overgreb, at være alene, at blive opsøgt af gerningsmanden eller for at gå ud.

Kontroltab

Nogle føler sig krænket og ydmyget efter et overgreb. Man kan opleve en følelse af at have mistet kontrollen. Tiden kan føles lang eller som om den er gået i stå.

Ensomhed

Nogle føler ensomhed, da der ikke har været nogle til stede under overgrebet. Nogle har ikke

lyst til at tale med andre om overgrebet og går selv med tankerne/følelserne.

Vrede

Vrede er en naturlig del af ens reaktionsmønster. Nogle er vrede på gerningsmanden, skæbnen eller en selv. Man kan reagere med irritation og vrede på småting eller på venner og familie, som prøver at hjælpe.

Skam og skyld

Nogle føler skam og skyld. Nogle forsøger at finde en mening eller en forklaring på det, der er sket. Man kan fortabe sig i tanker, om man kunne have gjort noget anderledes, eller om man har gjort noget, så man selv er skyld i overgrebet. Nogle føler sig urene, selvom man har været i bad flere gange.

Depression

Et stykke tid efter at man har været udsat for et overgreb, kan man opleve depressive perioder med indelukkethed, selvbebrejdelse og angst. Det kan påvirke din hverdag, såsom skole, arbejde, i hjemmet eller i din fritid.

Søvnproblemer

Mange har svært ved at sove i en periode. Nogle har mareridt, hvor hændelsen eller dele af hændelsen opleves igen og igen. Man kan vågne op og være badet i sved.

Psykolog

Det kan være godt at få bearbejdet hændelsen, særligt hvis du oplever, at efterreaktionerne ikke aftager. Støtte og omsorg fra ens familie og venner er vigtig. Ofte har man også brug for professionel hjælp, som for eksempel af en psykolog. I CfV vil en psykolog, kontakte dig via e-boks med et tilbud om en tid til en visiterende samtale, hvis du har været udsat for et akut overgreb.

Er det flere uger, måneder eller år siden, at du har været udsat for et overgreb, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os med henblik på psykologhjælp. Her vil der oftest være ventetid.

I forbindelse med den visiterende samtale hos psykologen vurderes det, om tilbuddet i CfV er det rette for dig. Der kan max tilbydes 5 samtaler.

Socialrådgiver

I CfV har vi en socialrådgiver tilknyttet. Socialrådgiveren kan hjælpe dig, hvis du oplever praktiske eller sociale problemstillinger.

Underretningspligt overfor unge

CfV har skærpet underretningspligt over for personer under 18 år. Det betyder, at vi skal underrette kommunen om alle unge under 18 år, der henvender sig til os. Kommunen bliver underrettet for at sikre, at alle unge får den hjælp, de har brug for.

Når kommunen har modtaget underretningen, vil de kontakte den unges forældre med henblik på et møde, hvor man drøfter yderligere behov for hjælp og støtte. Dette gøres for at sikre, at ingen børn eller unge er alene uden et tilbud om støtte efter et overgreb.

Gode råd - hvordan kommer du videre

Alle mennesker er forskellige og har forskellige måder at reagerer på. Vi har alle forskellige behov for hjælp og støtte. Det, som hjælper en person, er nødvendigvis ikke det samme, som hjælper en anden.

Herunder kan du læse om nogle gode råd som kan gøre processen nemmere:

Hjælp til at sove

Her er nogle få gode råd som kan hjælpe med at forbedre søvnen:

• Prøv at acceptere, at du lige nu sover anderledes.
• Du kan tage en lur i løbet af dagen, men ikke mere end 30 min og ikke for sent, da det kan påvirke din nattesøvn
• Skab gode rutiner stå op og gå i seng på ca. samme tidspunkt (også i weekenden)
• Skriv tankerne ned på et stykke papir lige inden du ligger dig til at sove
• Undgå alkohol, the, kaffe og sodavand om aftenen
• Dyrk motion eller gå nogle lange ture. Dog senest 2 timer før sengetid, da kroppen skal falde til ro igen.

At tage imod hjælp

Tag så vidt det er muligt imod al den hjælp og støtte, du kan få fra dine omgivelser. Hvis ikke de nærmeste selv tilbyder hjælpen, kan du fortælle dem, hvordan de bedst hjælper dig. Du kan ligeledes opleve, at mange ønsker at hjælpe dig, men mange kan være usikre på, hvad de kan gøre. Prøv i første omgang, at fortælle det til dine nærmeste, som du er tryg ved. Når du deler situationen med dine nærmeste, har de også større og bedre mulighed for at hjælpe dig.

Undgå at isolere dig derhjemme

Inviter venner og familie hjem til dig de kan evt. selv tage kaffe eller the med. Det kan være svært at have overskud til at stå med en hel masse.

At genoptage de daglige rutiner

Forsøg så vidt muligt at genoptage dine daglige gøremål og dit arbejde/studie, så snart du har kræfter til det. Der kan være en vis tryghed i de daglige rutiner. De kan dæmpe det mylder af tanker, der kan være efter et overgreb. De daglige rutiner kan give dig en pause og et pusterum fra din angst og usikkerhed. Der kan være mulighed for, at du kan genoptage dit arbejde på en delvis sygemelding. Derved kan du eventuelt starte på deltid, selv om du får fuld Iøn. Tal med din egen læge eller studievejleder om dette.

At udtrykke tanker og følelser

Nogle har stor glæde af at skrive deres tanker og følelser ned for at bearbejde hændelsen. Nogle skriver det ned som en slags dagbog, andre kan bedre lide at tegne, male eller skrive digte.

Husk at reagere

Reaktionerne efter et overgreb kan være voldsomme og skræmmende. Prøv at huske på, at det er normalt, at reagere efter et overgreb og at det hverken er farligt eller sygeligt.

Har du fået seksuelle problemer - få det talt igennem

Ved problemer i forhold til sex og ændret kropopfattelse kan det være vigtigt at få talt om det. Hvis du har en fast partner, så tal med ham/hende om hændelsen, så han/hun ved hvordan du har det. Det kan også være en hjælp, at du bestemmer, hvad der skal ske og i hvilket tempo. Du kan få rådgivning og hjælp til dette i sexologisk ambulatorium. Din egen læge kan henvise dig til ambulatoriet.

Pårørende

Når et nærtstående familiemedlem eller en god ven/veninde udsættes for et seksuelt overgreb kan det være svært at vide, hvordan man bedst muligt hjælper og støtter offeret.

Man kan være usikker på, hvor meget man skal spørge, og hvad man skal spørge om, ligesom man kan være usikker på, hvad man skal gøre, hvis offeret græder eller bliver vred eller opfarende - eller måske slet ikke reagerer. Nogle pårørende reagerer i deres egen usikkerhed ved slet ikke at tale om eller spørge til hændelsen. Andre undgår måske helt offeret, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre eller sige.

I det følgende har vi nogle forslag til, hvordan du kan hjælpe en person, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det er vigtigt at huske på, at hvert enkelt menneske reagerer forskelligt og har forskellige behov for hjælp og støtte.

Fortæl, hvis du er usikker på, hvordan du bedst hjælper og støtter. Men fortæl også, at du gerne vil hjælpe.

Du har også mulighed for at kontakte offerrådgivningen for at få råd og vejledning.

Vær omkring

Tilbyd at være omkring hende/ham de første dage og nætter efter overgrebet, hvis du har mulighed for det- eller find andre, der kan.

Stil dig ikke tvivlende

Det er vigtigt for en person, der har været udsat for et overgreb at blive troet på og accepteret.

Lyt og spørg ind til hændelsen og vær støttende

En person, der har været udsat for et overgreb, har brug for at kunne få lov til at fortælle om hændelsen igen og igen. Vedkommende kan have mange forvirrede og modstridende følelser, som der er brug for at få luft for. Det kan være en lettelse at få lov at græde.

Vær tålmodig

Det tager tid at komme sig over en så alvorlig hændelse.

Tilbyd praktisk hjælp

Det kan være helt uoverskueligt for hende/ham at udføre selv almindelige gøremål.

Hjælp med at lave struktur

Man kan være usikker på, hvad man skal stille op med sig selv og sin situation. Det kan være en hjælp at bidrage med at lave en struktur i dagligdagen.

Vær til rådighed i det omfang, du selv har kræfter til

Hvis overgrebet ønskes anmeldt til politiet, så spørg, om du selv eller en anden skal tage med.

Andre muligheder for hjælp

På www.voldtaegt.dk kan du læse om andre muligheder for at få hjælp. Du kan også finde kontaktoplysninger til relevante institutioner og organisationer.

Fyns Politi

Telefon: 114

Hans Mules Gade 1-3, 1. sal, 5000 Odense C

www.politi.dk

Offerrådgivningen

Telefon: 23 68 60 32 (døgnåbent)

www.offerrådgivningen.dk

HeadspaceTelefon: 53733014

Anonym rådgivning til unge mellem 12-25 år

Center for Seksuelt Misbrugte Syd Frivilligsektion

Telefon: 66 14 66 33

Kongensgade 72, 1. sal, 5000 Odense C

www.csm-syd-frivilligsektion.dk

Krisecenter for kvinder

Telefon: 63 75 75 00

Rødegaardsvej 91, 5000 Odense C

Reden Odense

Telefon: 66 14 29 79

Pjentedamsgade 36, 5000 Odense C

Krisecenter for mænd

Telefon: 75 93 32 23

Prinsessegade 81 A, 7000 Fredericia

RED-safehouse

Telefon: 45 11 78 00

Anonym adresse

Etnisk ung

Telefon: 70 27 76 66

Anonym rådgivning til etnisk unge

www.etniskung.dk

Tekst:

Overlæge: Bjarne Rønde Kristensen

Afdelingssygeplejerske: Louise Matzen Dahl

Klinisk ygeplejerske: Vibeke Skov Salskov

Sygeplejerske: Anne Mette Seemann

Psykolog: Anne Mette Rolschau

Psykolog: Nina Beck Hansen

Socialrådgiver: Ina Djernis Olsen

Politikommissær: Morten Ravn Christoffersen

CFV - Center for Voldtægtsofre

Gynækologisk Obstetrisk afdeling D

Odense Universitetshospital

Kløvervænget 23, Indgang 55, 5000 Odense C

Copyright ©

1. udgave 1. oplag 2018