Indgreb og behandling under fødslen

En fødsel skal være sikker for både mor og barn. Derfor vil nogle kvinder føde spontant uden indgreb, mens andre vil blive anbefalet et eller flere indgreb. Et indgreb betyder, at vi blander os i det spontane forløb. Det kan for eksempel være for at afslutte fødslen hurtigere af hensyn til moderens eller barnets tilstand eller for at forebygge komplikationer. Når vi anbefaler et indgreb, er det således i situationer, hvor vi vurderer, at det vil være bedre at foretage det frem for at lade være. Det er dog altid dit valg, om du ønsker indgreb eller behandling. Vi vil altid bestræbe os på at informere dig bedst muligt undervejs. I akutte situationer vil informationsniveauet dog ofte være lavere for at spare tid. Det kan derfor være en god idé, at du før fødslen, har orienteret dig lidt om de mulige indgreb og behandlinger, som kan komme på tale under fødslen.

Nedenfor kan du læse om de mest almindelige indgreb og behandlinger under fødslen.

For at øge fremgangen i fødslen

Hvis der ikke er tilstrækkelig fremgang i fødslen kan det skyldes, at kvinden ikke har nok veer, eller at veerne ikke får livmodermunden til at åbne sig. I nogle situationer kan man vente på, at veerne tager til af sig selv. Andre gange vil det være mere hensigtsmæssigt at hjælpe veerne på vej.

At prikke hul på fosterhinderne

Hvis vandet endnu ikke er gået af sig selv, vil du blive tilbudt at få prikket hul på fosterhinderne, så fostervandet begynder at løbe ud.

Jordemoderen prikker hul med et langt tyndt plastikredskab. Da der ikke er nerver i fosterhinderne, gør det ikke ondt på dig eller barnet. Efterfølgende vil du kunne mærke, at det kropsvarme fostervand begynder at løbe ud. Veerne vil ofte tage til, når der er prikket hul på fosterhinderne. Hvis du ikke har fået tiltagende veer, eller der fortsat ikke er nok fremgang i fødslen efter nogle timer, vil du blive tilbudt et ve-stimulerende drop.

Når man prikker hul på fosterhinderne, sker det ind imellem, at barnets hoved kan indstille sig uhensigtsmæssigt i bækkenet, hvilket kan gøre, at fødslen tager lidt længere tid. Der er også en meget lille risiko for, at navlesnoren kan glide ned foran barnets hoved, hvis dette står højt. I en sådan situation er det nødvendigt at lave akut kejsersnit.

Ve-stimulerende drop

Det ve-stimulerende medicin, Syntocinon, er et kunstigt fremstillet hormon, der ligner det hormon, kroppen selv producerer for at lave veer. Hormonet får livmoderen til at trække sig sammen altså lave veer. Syntocinon kan anvendes, når der ikke er tilstrækkelig fremgang i fødslen.

Medicinen gives direkte ind i blodet. Du vil derfor få lagt et tyndt plastikrør ind i en blodåre på din hånds overside eller i armen. Det føles ligesom at få taget en blodprøve, blot bliver det lille plastikrør liggende. De fleste vænner sig ret hurtigt til plastikrøret og kan bruge hånden som vanligt.

Medicinen blandes med en liter saltvand og gives i drop, som jordemoderen gradvist øger, indtil livmoderen laver veer, der får livmodermunden til at åbne sig.

Almindelige bivirkninger til det ve-stimulerende medicin er hovedpine, kvalme, opkastning hurtigere eller langsommere puls (ses hos 1-10 %). Der er endvidere risiko for, at medicinen kan få livmoderen til at lave for hyppige veer, hvilket kan være stressende for dig og barnet. Jordemoderen er derfor hele tiden opmærksom på, hvordan din livmoder arbejder. Hvis veerne er for hyppige, vil jordemoderen skrue ned for droppet eller helt slukke det, hvorefter veerne som regel aftager hurtigt. Barnets hjerterytme bliver også overvåget ved hjælp af en hjertelydskurve (CTG). Se afsnit lige nedenfor.

Øget information om barnets tilstand

Hjertelydskurve (CTG)

Under fødslen holder jordemoderen øje med, hvordan barnet har det ved at lytte til dets hjerte. Ved nogle fødsler lytter jordemoderen til barnets hjertelyd ved hjælp af et lytterør eller en doptone (det lille apparat mange kender fra jordemoderkonsultationen, hvor alle i rummet kan høre hjertelyden). Ved andre fødsler er der et øget behov for overvågning af barnets tilstand. I disse tilfælde kan jordemoderen køre en hjertelydskurve (CTG), der giver mulighed for at vurdere barnet yderligere, samt hvor hyppige veerne er, og hvor længe de varer. I nogle fødsler anvendes CTG engang imellem, mens det i andre fødsler er nødvendigt at overvåge barnet gennem hele fødslen. Når du har CTG på, kan det være lidt mere besværligt at bevæge dig omkring under fødslen.

Blodprøve fra barnet

Ved afvigelser på CTG'en kan man supplere med en lille blodprøve fra barnets hoved, som kan tages gennem den fødendes skede. Lægen laver et lille prik i barnets hovedbund, hvorfra der tages et par dråber blod ud. Prøven analyseres med det samme og giver os vished om barnets tilstand inden for få minutter. Ud fra blodprøvesvaret planlægges det videre forløb.

Behov for umiddelbar forløsning

Der kan være situationer, hvor der af hensyn til mor eller barn er behov for, at fødslen afsluttes indenfor kort tid. Afhængigt af hvor langt kvinden er i fødselsprocessen vælges enten sugekop eller kejsersnit. I nogle tilfælde kan et klip i mellemkødet være nok til, at barnet fødes hurtigt. Det er fødselslægen, der anlægger sugekop og udfører kejsersnit.

Sugekop

Hvis den fødendes livmodermund er helt åben, er det muligt at anvende en sugekop til at hjælpe barnet ned gennem den sidste del af fødselsvejen. Dette kan sikre en hurtig fødsel af barnet - også hurtigere end ved kejsersnit. Der kan være flere grunde til at bruge en sugekop, men oftest vil vi foreslå at anvende sugekoppen, hvis der er tegn på, at den fødendes eller barnets ressourcer er ved at være brugt op.

Inden anvendelse af en sugekop vil du blive undersøgt både indvendigt og udvendigt. Det er vigtigt, at blæren er tømt, før vi bruger sugekoppen, da en fyldt blære, kan gøre det vanskeligt for barnet at komme forbi. I nogle tilfælde vil det være for besværligt eller tage unødig lang tid, hvis du selv skal gå på toilettet. Vi vil i disse situationer tømme din blære med et kateter. I de fleste tilfælde lægges noget bedøvelse. En sugekop er enten lavet af silikone eller metal. Det kan føles ubehageligt, når sugekoppen føres op til barnets hoved. Lægen trækker kun i sugekoppen, når du presser under en ve. Der er derfor tale om et tæt samarbejde mellem dig og lægen. Ofte skal der mere end ét træk til for at forløse barnet, og hvis der er behov for, at barnet forløses hurtigt, vil vi overveje at anlægge et klip i mellemkødet (se afsnittet om klip i mellemkødet). Det kan ske, at sugekoppen løsner sig fra barnets hoved. Sker dette, vil lægen vurdere, om sugekoppen skal sættes på barnets hoved igen. I enkelte tilfælde viser det sig, at barnet alligevel ikke kan forløses med sugekop. I disse tilfælde vil det være nødvendigt at lave et akut

kejsersnit. Du kan se en lille film om anlæggelse af sugekop her:

Fødsel med sugekop: http://trygmedbarn.dk/fodslen/fodslens-forlob/#!prettyPhoto/14/

Efter en sugekop vil barnet have en hævelse på hovedet og et blåt mærke. Hævelsen forsvinder i løbet af de første dage. Barnet kan også få hovedpine. Dette kan behandles med paracetamol. Anvendelse af sugekop øger risikoen for, at du bløder mere lige efter fødslen end ved normal vaginal fødsel. I dagene efter fødslen er blødningsmængden dog den samme som ved en normal fødsel. Brug af sugekop giver en forøget risiko for at få en stor bristning.

Mange kvinder oplever i dagene efter fødslen, at de har svært ved at holde på vandet, eller at de omvendt har svært ved at lade vandet. Andre oplever også at være forstoppet i dagene efter fødslen. Når du har fået anlagt en sugekop, er der en øget risiko for, at du vil opleve disse symptomer.

Klip i mellemkødet

For at afkorte presseperioden er det ind imellem nødvendigt, at jordemoderen lægger et klip i mellemkødet.

Klippet laves med en saks omkring skedens udgang, for at øge pladsen til barnets hoved. Såfremt det ikke haster meget med, at barnet bliver født, gives lokalbedøvelse. Da klippet lægges på et tidspunkt, hvor mellemkødet er meget udspilet, vil klippet som regel ikke medføre yderligere smerte.

Et klip i mellemkøbet kan give gener i form af smerter under ophelingen i 1-2 uger efter fødslen, og nogle gange tager et klip længere tid om at hele end en spontan bristning. Smerterne kan som regel lindres med almindelig smertestillende håndkøbsmedicin. Knibefunktionen kan også være lidt svagere efter et klip end efter en spontan bristning.

Kejsersnit

Der kan opstå situationer under fødslen, hvor det er bedst for dig eller barnet, at du føder umiddelbart, og hvor det ikke er oplagt at lægge en sugekop. I disse tilfælde vil vi lave et akut kejsersnit.

Når det er blevet besluttet, at der skal foretages akut kejsersnit, gør vi klar til det. Herefter vil du blive kørt på operationsstuen, hvor kejsersnittet laves stille og roligt. Et sådan kejsersnit vil oftest udføres under rygbedøvelse, hvor partneren eller en anden pårørende har mulighed for at være med. Andre gange er der behov for et meget hurtigt kejsersnit, og her vil vi køre på operationsstuen med det samme og påbegynde operationen hurtigt efter, at moderen er lagt i fuld bedøvelse. I disse tilfælde kan partneren ikke være med på operationsstuen, men vil være sammen med barnet efter forløsningen. På operationsstuen vil der være mange mennesker omkring jer.

Et kejsersnit er en større operation. Alle operationer og bedøvelser indebærer en risiko for komplikationer. Samlet set er risikoen for komplikationer lidt forøget ved akut kejsersnit sammenlignet med planlagt kejsersnit. Omvendt har barnet efter et planlagt kejsersnit større risiko for at få vejrtrækningsproblemer sammenlignet med et akut kejsersnit. Ved kejsersnit er der en risiko for blødning. Nogle kvinder (3-10 %) får efter et kejsersnit betændelse i operationssåret, underlivsbetændelse eller blærebetændelse. Du vil derfor få forebyggende antibiotika i forbindelse med operationen, ligesom du får medicin, der får din livmoder til at trække sig sammen.

Alvorlige komplikationer i forbindelse med kejsersnit er sjældne. Der kan opstå skader på livmoder, blære eller tarm. Derudover er der en lille forøget risiko for at få blodpropper i benene.

Kvinder, der har født ved kejsersnit, er ofte lidt længere om at komme sig, de har som regel lidt flere smerter, og der kan gå længere tid, før amningen kommer rigtigt i gang.

Ved en ny graviditet og fødsel, efter man tidligere har født ved kejsersnit, er der en let forøget risiko for komplikationer. Der er en lille risiko for, at arret i livmoderen springer op (mindre end 1 %).

Enkelte kvinder (1-4 %) oplever, at moderkagen i en kommende graviditet sætter sig ved arret, og kommer til at ligge foran livmodermunden. Det betyder, at barnet ikke vil kunne fødes vaginalt. Der er derudover stor risiko for, at en efterfølgende fødsel også ender i kejsersnit.

Indgreb og behandlinger efter fødslen

Syning af bristninger

Bristninger kan opstå spontant eller efter et klip i mellemkødet. Efter fødslen vil jordemoderen vurdere, om der er opstået bristninger i kønslæber, skede eller mellemkød. I sjældne tilfælde kan bristningen involvere endetarmsmusklen. Har du fået en bristning, vil der oftest være behov for at denne syes.

I langt de fleste tilfælde vil syningen foregå på fødestuen. Du vil blive tilbudt lokalbedøvelse forud for syningen. Efter behov kan du bedøves med en pudendusblokade, som lægges ved injektion i skeden, lokalbedøvelse som lægges ved injektion omkring bristningen, lokalbedøvende gele eller akupunktur. Hvis du er bristet i endetarmsmusklen, vil du blive syet af en læge på operationsgangen, hvor du kan blive smertedækket med en lokalbedøvelse i ryggen (spinalblokade).

Det er normalt at have smerter fra syningen 1-2 uger efter fødslen, mens muskulaturen omkring skeden heler op, og tråden, du er syet med, kan stramme i vævet. Desuden kan du opleve, at du i tiden efter fødslen kan have svært ved at holde på urin og luft. Dette er helt normalt i op til seks måneder efter fødslen, hvorefter det gerne skal bedres. De fleste vil opleve, at første samleje efter fødslen er forbundet med lidt ubehag, da det strammer i arvævet efter bristningen. Det kan være en god idé at bruge glidecreme.

Forebyggelse af stor blødning efter fødslen

Alle kvinder bløder efter fødslen. Nogle bløder så meget, at de får blodmangel efter fødslen, og i sjældne tilfælde er der behov for at give kvinden en blodtransfusion.

Vi tilbyder alle kvinder en forebyggende behandling med medicin, der nedsætter risikoen for blødning. Jordemoderen giver medicinen som indsprøjtning, der hjælper livmoderen med at trække sig sammen. Herefter hjælper hun med, at moderkagen fødes. Det medicin, vi anvender, er det samme, som vi bruger som ve-stimulerende medicin under fødslen. Det er de samme bivirkninger, som beskrevet under ve-stimulerende drop, dog kan de være kraftigere, da der gives en større mængde medicin på én gang. Derudover vil nogle (især flergangsfødende) opleve smertefulde efterveer. Du kan få smertelindrende medicin, hvis du ønsker det. Behandlingen indebærer ingen risiko for barnet.

Livmoderen trækker sig sammen af sig selv ved de fleste normale fødsler. Hvis du er rask og normalvægtig og føder normalt, vil det være forsvarligt, at lade moderkagen fødes af sig selv uden brug af medicin.

Nogle kvinder har større risiko for at bløde meget efter fødslen. I disse tilfælde anbefaler vi, at medicinen gives som drop de første par timer efter fødslen. Jordemoderen vil under fødslen informere dig, hvis du er en af dem, der kan have fordel af at få medicinen som drop.

Behandling i forbindelse med større blødning efter fødslen

Alle kvinder bløder efter en fødsel. Blødningen kommer fra såret, hvor moderkagen har siddet og i nogle tilfælde fra en bristning eller et klip. Det er normalt at bløde op til 1/2 liter efter en fødsel.

Nogle kvinder bløder mere end normalt. Store blødninger efter fødslen kan være livstruende, hvis der ikke iværksættes behandling. Du vil derfor opleve, at vi handler meget hurtigt, ligesom der vil blive kaldt ekstra personale på stuen i de tilfælde, hvor en blødning er større end normalt. Du vil få lagt et drop i hånden, hvori der gives væske og forskellig medicin som skal hjælpe blødningen til at stoppe. Ved behov vil vi løbende måle dit blodtryk og din puls, ligesom det kan blive nødvendigt at tage blodprøver. Du vil også kunne opleve, at vi trykker og masserer dig hårdt på maven, for at få din livmoder til at trække sig sammen. Hvis blødningen kommer fra en bristning, vil du også kunne opleve ubehag, idet vi trykker på bristningen for at stoppe blødningen. Du vil derfor opleve, at der sker mange ting omkring dig på én gang. Bløder du mere end en liter, bliver du oftest kørt på operationsgangen, hvor du bliver bedøvet. Her har lægen bedre mulighed for at få overblik over, hvor blødningen kommer fra og for at stoppe den. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give dig en blodtransfusion.

Når vi har behandlet dig for en større blødning efter fødslen, vil du kunne opleve ømhed, hvis det f.eks. har været nødvendigt at holde på din livmoder eller at stoppe blødning fra en bristning. Den medicin, vi giver, vil kunne give dig kraftige efterveer. Det er muligt at få smertelindring, hvis dette er tilfældet. Efter større blødninger vil vi anbefale, at du indlægges til observation på barselsafsnittet med henblik på at sikre dit velbefindende i dagene efter fødslen.

Fjernelse af moderkagen ved operation

Efter fødslen løsner moderkagen sig i det fleste tilfælde af sig selv. Hvis moderkagen ikke fødes spontant i løbet af den første time, kan der være behov for, at vi hjælper med at fjerne den. Dette er nødvendigt, fordi en fastsiddende moderkage forhindrer livmoderen i at trække sig sammen. Herved øges risikoen for blødning.

Hvis moderkagen ikke løsner sig spontant, vil du blive kørt på operationsgangen, hvor moderkagen kan fjernes igennem skeden. Hvis du ikke bløder meget, vil lægen kunne fjerne moderkagen, efter du har fået lagt en lokalbedøvelse i ryggen (spinalblokade). Hvis du bløder meget, vil vi køre på operationsstuen hurtigt. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt, at du lægges i fuld bedøvelse.

Når moderkagen fjernes gennem skeden, øges risikoen for infektion. Du vil derfor få forebyggende antibiotika i forbindelse med operationen, ligesom du får medicin, der får din livmoder til at trække sig sammen. Du vil kunne opleve ømhed og kraftige efterveer efter behandlingen. Det er muligt at få smertelindring, hvis dette er tilfældet. Efter fjernelse af moderkagen ved operation vil vi anbefale, at du indlægges til observation på barselsafsnittet med henblik på at sikre dit velbefindende i dagene efter fødslen.

Al denne information om komplikationer og indgreb kan give anledning til flere spørgsmål og måske vække bekymring. Du er altid velkommen til at drøfte dine tanker og spørgsmål med din jordemoder eller læge.