Igangsættelse af fødsel

Der er forskellige grunde til at sætte fødslen i gang. Vi tilbyder igangsættelse, når det samlet set vurderes bedre for den gravide eller det ufødte barn, at fremskynde fødslen i stedet for at fortsætte graviditeten. Din læge og jordemoder vil informere dig om, hvorfor vi tilbyder, at du får sat din fødsel i gang. Det er vigtigt, at du føler dig tryg og velinformeret. Stil derfor gerne spørgsmål undervejs.

Når du møder til igangsættelse

Forud for din igangsættelse eller din 41+ kontrol, anbefaler vi, at du forbereder dig ved at se vores 10 små videoer om igangsættelse. Du finder videoerne i appen Mit Sygehus i forløbet "Gravid" og under menuen "Video og lyd".

Din partner eller andre ledsagere er meget velkomne til at være med. Vi gør os umage for at overholde den tid, du har fået til at få sat din fødsel i gang. Men vi kan blive nødt til at udsætte igangsættelsen til senere på dagen eller evt. til næste dag, hvis der er meget travlt i afdelingen. Hvis det bliver nødvendigt at udskyde din igangsættelse, vil en læge altid have vurderet, at dette er forsvarligt for dig og dit barn. Medbring gerne læsestof og lidt at spise. Det er også en god ide at tage noget afslappende tøj på.

Hvordan sættes fødslen i gang?

Der er forskellige måder at sætte fødslen i gang på. Ved en indvendig undersøgelse mærker jordemoderen eller lægen på livmoderhalsen og livmodermunden. På baggrund af undersøgelsen, dit graviditetsforløb og dine ønsker i øvrigt, lægger vi sammen en plan for igangsættelsen.

En igangsættelse foregår som oftest i flere trin. Mange gravide starter med igangsættelsespiller, som får livmoderhalsen og livmodermunden til at modnes. Derefter vil den gravide få prikket hul på fosterhinderne (hindesprængning). Nogle gravide har dog brug for at få lagt et ballonkateter, før der kan laves hindesprængning. Når fostervandet er gået, vil der som oftest komme veer, som sætter fødslen i gang. Enkelte gravide kan dog have brug for et ve-drop, for at veerne bliver effektive nok, dvs. stærke nok til at livmoderhalsen forkortes, og livmodermunden åbner sig. Du kan lære mere om de forskellige trin på igangsættelses-trappen ved at se vores 10 små videoer om igangsættelse. Du finder videoerne i appen Mit Sygehus i forløbet "Gravid" under menuen "Video og lyd".

Hvor lang tid tager det?

Når en fødsel går i gang af sig selv, er det vigtigt at være tålmodig, da det kan tage lang tid, før veerne bliver regelmæssige og effektive. Det gælder i endnu højere grad, når en fødsel sættes i gang. For nogle går fødslen i gang den første dag, for andre, især førstegangsfødende, tager det ofte flere dage. Man ved ikke præcist, hvad der får en fødsel til at gå i gang, men man ved, at der er nogle hormoner (prostaglandin og oxytocin), der spiller en rolle. Disse hormoner får livmoderen til at lave veer, modner livmoderhalsen og åbner livmodermunden. Hvor meget eller lidt, der skal til, er forskelligt fra gravid til gravid.

IGANGSÆTTELSE - NÅR KROPPEN ENDNU IKKE ER KLAR TIL AT FØDE

Hvis kroppen endnu ikke er helt moden eller klar til at føde, er der 2 forskellige måder at sætte fødslen i gang på:

• Med igangsættelsespillerne Angusta (virksomt stof Misoprostol)
• Med ballonkateter.

Har du tidligere født ved kejsersnit, må du ikke få igangsættelsespiller. Fødslen vil da blive sat i gang med ballonkateter eller hindesprængning.

Igangsættelsespiler Angusta (Misoprostol)

Angusta tabletter indeholder hormonet prostaglandin, der svarer til det hormon, som kroppen selv danner, når en fødsel går i gang. Tabletterne kan modne livmoderhalsen og livmodermunden, og de kan fremkalde veer. Angusta skal synkes hele og gives med 2 timers mellemrum. Nogle gravide reagerer kraftigt på Angusta og føder hurtigt. Andre har brug for en længere behandling, der kan strække sig over flere dage. Det er ikke muligt på forhånd at afgøre, hvilken gruppe den enkelte hører til. Hvis du har haft en normal graviditet og dit barn har det godt, kan en del af igangsættelsen foregå derhjemme. Er der derimod behov for ekstra overvågning af dig eller dit barn, vil vi anbefale, at du er indlagt under igangsættelsen.

Meget almindelige bivirkninger (mere end 1 ud af 10) er kvalme, opkastning, blødning efter fødslen og at barnet har afføring i fostervandet. Almindelige bivirkninger (0,1 - 1 ud af 10) er diarré, kuldegysninger og let feber. Derudover er der en lille risiko (mindre end 1 ud af 100) for, at reaktionen på pillerne er så kraftig, at fødslen går meget hurtigt. Er det tilfældet, kan barnet være kortvarigt stresset efter fødslen. Der er også en yderst lille risiko (mindre end 1 ud af 10.000) for, at livmoderen brister af det kraftige ve-arbejde.

Er reaktionen på hormonet meget kraftig, vil vi behandle med vehæmmende medicin.

Hormonet Angusta stimulerer muskulaturen i livmoderen til sammentrækninger og virker samtidig blødgørende på vævet i livmoderhals og livmodermund. Det er almindeligt, at der kommer hyppige korte plukkeveer i timerne efter behandlingen, og at man får menstruationslignende smerter.

Disse plukkeveer/småveer vil enten gå i stå igen eller gradvist udvikle sig til egentlige veer. Plukkeveerne/småveerne kan lindres med varmepude, brusebad eller let smertestillende medicin. Det er en god ide, at du sørger for at spise lette måltider og at hvile regelmæssigt under igangsættelsen - din krop har nemlig brug for energi til den forestående fødsel.

Du skal ringe til Igangsættelsesklinikken (Odense) eller Fødegangen (Svendborg), hvis du får veer, vandafgang, blødning, smerter eller hvis du føler dig utryg. Du kan altid komme ind på afdelingen til undersøgelse.

Ballonkateter

Ballonkateter kan benyttes til "mekanisk modning" af livmoderhals og livmodermund, så der efterfølgende kan prikkes hul på fostervandet.

Et ballonkateter er en tynd, blød gummislange med en ballon i den ene ende.

En læge eller en jordemoder fører ballonkateteret op gennem livmoderhalsen, så ballonen er placeret lige foran barnets hoved. Dette gøres ved en gynækologisk undersøgelse. Ballonen fyldes herefter med saltvand, så den laver et mekanisk tryk på livmoderhalsen indefra. Trykket fra ballonen gør, at livmoderhalsen afkortes og livmodermunden begynder at åbne sig.

Det kan være lidt ubehageligt at få lagt kateteret, men ubehaget aftager som regel hurtigt. Du vil måske mærke lidt irritation fra ballonen, menstruationslignende smerter, tegnblødning og evt. lidt kraftigere og hyppigere plukkeveer. Du må gerne tage smertestillende håndkøbsmedicin (Paracetamol) til at lindre evt. smerter eller ubehag.

Der er meget lille risiko for, at et ballonkateter kan give hyppige og kraftige veer, men det sker dog endnu sjældnere, end når fødslen sættes i gang med igangsættelsespiller.

Lægen eller jordemoderen vurderer, om du kan gå hjem, eller om du skal være indlagt, indtil ballonkateteret skal fjernes igen.

Ballonkateteret skal fjernes igen ca. 12-18 timer efter at det er lagt. Samtidig prikkes hul på fosterhinderne (hindesprængning). Enkelte gravide vil opleve, at ballonkateteret glider ud, eller at de får veer eller vanafgang, inden der er gået 12-18 timer. I så fald skal du kontakte Igangsættelsesklinikken (Odense) eller Fødegangen (Svendborg). Når ballonkateteret er fjernet, og der er prikket hul på fosterhinderne, vil der som regel komme veer, som sætter fødslen i gang. Enkelte gravide kan dog have brug for et ve-drop, for at veerne bliver effektive nok, dvs. stærke nok til, at livmoderhalsen forkorte, og livmodermunden åbner sig. Du kan læse mere om ve-drop herunder.

IGANGSÆTTELSE - NÅR KROPPEN ER KLAR TIL AT FØDE

At hjælpe kroppen på vej ved hindeløsning

Hindeløsning er en metode hvor jordemoderen eller lægen, i forbindelse med en indvendig undersøgelse, fører en finger op gennem livmoderhalsen og løsner lidt af fosterhinderne fra livmodervæggen. Formålet er at stimulere livmoderen til at lave veer.

Hindeløsning kan foretages, når livmoderhalsen er afkortet, og livmodermunden har åbnet sig lidt. Hindeløsning øger sandsynligheden for, at fødslen går i gang af sig selv. Nogle synes, at det er lidt ubehageligt at få løsnet hinder. Der kan også komme en smule blødning, hvilket er ufarligt. Nogle oplever at få kraftige plukkeveer i et stykke tid efter hindeløsningen. Det er dog ikke altid at hindeløsningen fører til, at fødslen går i gang. Nogle gravide oplever hyppigere eller kraftigere plukkeveer, uden at disse påvirker livmoderhalsen eller livmodermunden.

At prikke hul på fosterhinderne (hindesprængning)

Når livmoderhalsen er afkortet, og livmodermunden er begyndt at åbne sig, kan man

prikke hul på fosterhinderne, så fostervandet begynder at løbe ud. Jordemoderen prikker hul med et langt tyndt plastikredskab (hindesprænger), som meste af alt ligner en hæklenål. Da der ikke er nerver i fosterhinderne, gør det ikke ondt på dig eller barnet. Efterfølgende vil du kunne mærke, at det kropsvarme fostervand begynder at løbe ud.

Når du har fået prikket hul på fosterhinderne, vil du blive i afdelingen, indtil du har født.

Livmoderen begynder ofte at lave veer, når der er hul på fosterhinderne. Hvis du ikke har fået veer efter nogle timer, vil du blive tilbudt et ve-drop. sig uhensigtsmæssigt i bækkenet, hvilket kan gøre, at fødslen tager lidt længere tid. dette står højt. I en sådan situation er det nødvendigt at lave akut kejsersnit.

Ve-drop

Ve-drop anvendes, når livmoderhalsen har trukket sig tilbage, og livmodermunden er begyndt at åbne sig. Det kan anvendes efter, at der er prikket hul på fosterhinderne, eller hvis vandet er gået af sig selv, og der ikke er kommet regelmæssige veer i løbet af nogle timer.

Det ve-stimulerende medicin er et kunstigt fremstillet hormon, der ligner det hormon, kroppen selv producerer for at lave veer (oxytocin). Hormonet får livmoderen til at trække sig sammen - altså lave veer.

Medicinen gives direkte ind i blodet. Du vil derfor få lagt et tyndt blødt plastikrør ind i en blodåre på din hånds overside eller i armen. Det føles ligesom at få taget en blodprøve, blot bliver det lille plastikrør liggende. De fleste vænner sig ret hurtigt til plastikrøret og kan bruge hånden som vanligt.

Medicinen blandes med saltvand og gives i drop, som jordemoderen gradvist øger, indtil livmoderen laver veer, der får livmodermunden til at åbne sig.

Almindelige bivirkninger (0,1 - 1 ud af 10) ved ve-drop er lav eller høj puls, kvalme, opkastning og hovedpine. Der er endvidere en risiko for, at medicinen kan få livmoderen til at lave for hyppige veer, hvilket kan være stressende for dig og barnet. Jordemoderen er derfor hele tiden opmærksom på, hvordan din livmoder arbejder. Hvis veerne er for hyppige, vil jordemoderen skrue ned for droppet eller helt slukke det, hvorefter veerne som regel aftager hurtigt. Barnets hjerterytme bliver også overvåget.

Hvordan holder vi øje med dit barn

Når din fødsel bliver sat i gang, vil jordemoderen løbende holde øje med barnets hjerterytme og veerne ved hjælp af en CTG. Ved at se på registreringen kan hun vurdere, hvordan barnet har det, hvor hyppige dine veer er og hvor længe de varer. Apparatet kan ikke vise, hvor kraftige dine veer - det kan du fortælle. Når du har CTG på, kan det være lidt mere besværligt at bevæge sig omkring under fødslen.

Ulemper ved at sætte fødslen i gang

Ulemperne ved at blive sat i gang er, at fødselsforløbet kan opleves som langvarigt.

Der er også flere indgreb i forbindelse med fødsler, der er sat i gang. Det drejer sig om mere brug af vestimulerende drop, epiduralblokade og sugekop.

Det er svært at sætte tal på, hvor meget højere risiko der er for, at fødslen ender i kejsersnit efter en igangsættelse end efter en fødsel, der er gået i gang af sig selv. Det afhænger blandt andet af årsagen til, at fødslen sættes i gang. Nogle gange lykkes det slet ikke at sætte fødslen i gang, og da bliver vi nødt til at lave kejsersnit.

Hvis du ikke ønsker igangsættelse

Hvis du ikke ønsker at få sat din fødsel i gang, vil du blive tilbudt at komme til undersøgelse og samtale om, hvordan resten af graviditeten kan forløbe.