Amning af et for tidligt født barn

Da jeres barn er født mere end 3 uger før forventet termin, kan det kræve en ekstra indsats at amme

barnet.

Det for tidligt fødte barn ligner børn født til tiden, men er på flere områder mere umodent.

Hjernen hos det for tidligt fødte barn er mindre udviklet end hos børn født til tiden. Denne umodenhed

har indflydelse på barnets søvnmønster. Det for tidligt fødte barn er ikke så meget vågent i løbet af

døgnet, så det risikerer at komme mindre hyppigt til brystet og det falder hurtigere i søvn.

Samtidig sutter det for tidligt fødte barn svagere og mindre effektivt og har sværere ved at tage

tilstrækkelig mælk ved brystet. Barnet kan se tilfreds ud efter minimalt indtag af mælk, og falder måske

i søvn af træthed fremfor mæthed. For at sikre at jeres barn ernæres tilstrækkeligt i opstarten,

anlægges en ernæringssonde, som bruges til at supplere barnet med mælk, indtil barnet formår at die

tilstrækkeligt ved brystet. Nogle børn får gulsot, men det kræver ikke altid behandling. Hvis det kræver

behandling, vil det være i form af lysbehandling.

Gode råd

Hold jeres barn varmt. Gerne så meget hud mod hud som muligt.

Jeres barns signaler er i starten svage og opfanges derfor lettere, hvis I har barnet hud mod hud/ tæt

på jer. Barnet overstimuleres let, hvorfor det er en fordel at lade barnet blive hos jer og ikke går fra arm til arm, hvis I har gæster. Overvej at minimere antallet af besøgende i starten efter fødslen.

Der kan forventes en indlæggelsestid på op til 7 dage, før jeres barn er klar til udskrivelse.

Ernæringssonde

Her på afdelingen ønsker vi at inddrage forældre mest muligt i plejen af børnene, hvilket også

indebærer et tilbud til jer forældre om oplæring i at observere og afslutte jeres barns sondemåltid.

Oplæringen vil foregå i to faser.

I første fase observerer I personalet give jeres barn mælk i sonden, samtidig med at hun fortæller jer,

hvad hun gør, og hvorfor hun gør det.

Når I er trygge ved det, starter anden fase i oplæringen. Her er det sygeplejersken, der opstarter

måltidet og I forældre, der overtager og afslutter sondemåltidet, mens sygeplejersken observerer.

Det vil altid være personalet, der opstarter barnets sondemåltid, og selvom I er oplært i at varetage

jeres barns sondemåltid, vil personalet ALTID være tilgængeligt.

Maden gives:

• Når personalet har sikret sig, at sonden ligger korrekt, sættes sprøjten på sonden og mælken hældes i sprøjten.
• Mælken stemples i gang og vil derefter selv løbe ned i mavesækken ved hjælp af tyngdekraften.
• Et normalt sondemåltid varer ofte ca. 15-20 min.
• Hvis barnet hiver sonden halvt op under sondemåltidet, laves et knæk på sonden, så der skabes undertryk (mælken vil stoppe med at løbe). Herefter trækkes sonden op i en hurtig bevægelse.Personalet vil herefter være behjælpelig med at anlægge en ny sonde.

Sondemåltidet afsluttes:

• Lad sonden løbe tør for mælk.
• Sonden renses for mælk ved at sprøjte 1-2 ml luft igennem den.
• Tag sprøjten af sonden og luk sonden.
• Sprøjten er éngangsmateriale og kasseres efter brug.

Dokumentation:

• Trivselsskemaet er vigtigt ift. at synliggøre barnets udvikling. Derfor introduceres I til brugen af dette.

Fra fødsel til fuld amning

Alle børn gennemgår samme proces frem mod fuld amning. Børn født til terminen gennemgår

processen på få timer. For børn født for tidligt, kan processen vare fra dage, uger og op til måneder for

de meget for tidlig fødte. Ofte ses det, at det for tidligt fødte barn springer lidt frem og tilbage i

nedenstående faser frem til at nå til kun at få bryst.

Hud mod hud

Læg barnet hud mod hud så hurtigt og så meget som muligt. Herved stabiliserer barnet sin temperatur,

vejrtrækning og sit blodsukker. Det slapper af og kan føle, lugte og genkende dig. Denne tætte kontakt har stor betydning for mælkeproduktionen, tilknytningen til barnet og varighed af amningen.

På grund af barnets umodenhed anbefales det, at mor opstarter udmalkning senest 6 timer efter fødslen og fortsætter hermed 6-8 gange i døgnet under hele indlæggelsen. Dette for at sikre tilstrækkelig stimulation af brystet og opnå, at mælkeproduktionen og barnets behov for mælk passer sammen. Udmalkningen bør foregå i umiddelbar forlængelse af, at barnet har suttet ved brystet. Personalet vil vejlede herom.

Lad barnet snuse til brystet. Placer det i nærheden af brystvorten og pres lidt mælk ud, så det kommer i kontakt med barnets læber. Hvis barnet er vågent og klar til det, vil det begynde at slikke på brystet.

Barnet slikker og smager mælken. Selvom barnet er tidligt født og måske ikke kan koordinere sutte og synkereflekserne, kan det meget tidligt lappe dråber af mælk i sig. Det er vigtigt, at barnet forbinder lugten af dit bryst og smagen af mælk med følelsen af mæthed/ mad i maven.

Barnet søger brystet og hyggesutter. Tidlig fødte børns tegn på at søge kan være svage. F.eks. kan barnet række tunge, bevæge læberne, dreje hovedet eller sutte på hånden. Hvis du giver tid og ro, kan børn meget tidligt tage fat og lave enkelte suttebevægelser.

Barnet sutter og synker. Små, tidligfødte børn sutter ikke hurtigt eller effektivt. Ofte tager de nogle sut og synker, og må så hvile sig. I starten er det måske kun 1- 2 gange i døgnet. Læg dit barn til brystet, når det er vågent. Så snart barnet bliver mæt af sondemad, vil det falde i søvn.

Barnet sutter og får mindre sondemad. Har barnet tæt kontakt med forældrene, gerne hud mod hud, kan de små tegn på, at det er parat til at sutte, lettere opfanges. Hvor meget barnet kan sutte ved

brystet, vil skifte fra amning til amning og fra dag til dag.

Barnet skal være sultent for at sutte godt ved brystet. Når barnet begynder at sutte mere, og mor

er begyndt at have mere mælk, kan sondemaden reduceres, så barnets suttelyst øges. Reduceringen i

mængden af sondemad skal ske i samråd med personalet.

Sondemaden gives efter amning eller i slutningen af amningen, mens barnet stadig ligger ved brystet.

Barnet sutter enkelte hele måltider. Barnet sutter længere tid ad gangen, men ikke ved hvert måltid.

Den sidste fase frem til fuld amning kan være en periode, hvor barnet ikke tager på i vægt eller måske

taber sig lidt. Barnet begynder at spise mere ved brystet, end det får på sonde. Mængden som barnet

tager ved brystet, kan vurderes ved stikprøvekontroller i form af kontrolvejninger før og efter amninger samt din oplevelse af barnets suttekraft og synkelyde.

Får kun bryst. Barnet ammes udelukkende. Det er vigtigt at lægge barnet til brystet, når det viser de

første tegn på sult. Barnet spiser med vekslende intervaller, men bør mindst have 8 gode

ammemåltider i døgnet. Op til 12 amninger kan forekomme, og det er helt normalt. De fleste amninger

kan ligge sidst på dagen, fordi mor ofte har lidt mindre mælk om aftenen.