Skip til primært indhold

Velkommen til Geriatrisk sengeafdeling

Til patienter

Geriatrisk/Ældremedicinsk Afdeling er en afdeling, der behandler sygdomme hos ældre mennesker.

 

Under indlæggelsen kan du få brug for:

  • Morgenkåbe/badekåbe
  • Privat tøj, inkl. overtøj
  • Fodtøj
  • Toiletsager, evt. barbarmaskine
  • Evt. batterier til høreapparater
  • Hjælpemidler

 

Du kan bede dine pårørende om, at tage det med du mangler.

 

Værdigenstande og penge

Afdelingen kan kun i et begrænset omfang tilbyde opbevaring af værdigenstande og penge. Derfor fraråder vi, at du medbringer værdigenstande eller større pengebeløb.

 

Medicin

Du skal ikke medbringe din egen medicin. I enkelte tilfælde kan vi dog have svært ved at skaffe særlige medikamenter, og du kan blive bedt om at medbringe disse.

 

Patientansvarlig læge

Under indlæggelsen vil en af vores speciallæger have det overordnede ansvar for dit forløb. Du vil dog også møde læger under uddannelse.

 

Din patientansvarlige læge er: ______________________________________

 

 

 

 

Behandlingsplaner

Du er selv med til at beslutte, hvilken plan der skal lægges for din behandling, pleje og genoptræning. I mappen "Min plan" kan du finde en kortfattet beskrivelse af din behandling, pleje og undersøgelser. Planen opdateres løbende, men ikke nødvendigvis hver dag.

 

Samtaler

Har du/eller dine pårørende behov for at tale med en læge, kan det ske i forbindelse med stuegang på hverdage. På hverdage er der også mulighed for at bestille tid til en lægesamtale. Disse afvikles typisk kl. 13.15 og 13.45 på hverdage.

Samtaler kan bestilles ved vores sekretær på tlf. 65 41 46 20.

Udskrivelse

I samråd med dig, evt. dine pårørende og kommunen, vurderer vi, hvilken hjælp du har brug for efter udskrivelse, fx behov for hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske.

 

Der afholdes en udskrivelsessamtale med lægen dagen før planlagt udskrivelse. Dine pårørende er velkommen til at deltage.

 

Afdelingen sender et udskrivelsesbrev til din læge og til kommunen, der refererer dit behandlings- og plejeforløb under din indlæggelse. Hvis du ikke ønsker dette, bedes du informere lægen eller sygeplejersken.

 

Ved udskrivelse får du brug for

  • Passende beklædning til hjemturen
  • Nøgle til bolig
  • Evt. hjælp til at komme ind i boligen
  • Mad i køleskabet

 

Afdelingen er behjælpelig med at arrangere hjemtransport.

 

Rygning

OUH er et røgfrit sygehus, både indendørs og udendørs. Det er kun tilladt at ryge i de udendørs rygepavilloner. Det er muligt at få udleveret et rygeplaster efter aftale med lægen.

 

Telefon og internet

Det er tilladt at bruge mobiltelefon under indlæggelsen. Der er adgang til internet fra egen computer via trådløst netværk (vælg: gaestenet)

 

Besøgstider

Der er fri besøgstid. I hvileperioden kl. 12-14 og efter kl. 21 bestræber vi os på, at der er mest mulig ro på stuerne. "Stille samvær" er dog muligt for de patienter, som har brug for det.

 

I forbindelse med pleje- og behandlingsaktiviteter på stuerne, vil personalet anmode besøgende om at forlade rummet.

 

Ris og ros

På gangen er der ophængt en "Sig frem" postkasse og tilhørende postkort. Her kan du fortælle, hvad der har været godt for dig under indlæggelsen - eller hvis du og dine pårørende synes, der er noget vi kan gøre bedre.

I er også velkommen til at henvende jer til afdelingsledelsen, tlf. 65 41 46 05.

 

Venlig hilsen

 

Personalet på Geriatrisk Afdeling G1/G2

APPFWU02V