Ved dødsfald

At stå over for døden ...

At stå overfor døden

er altid svært

Dødsøjeblikket er for mange en ukendt og svær oplevelse - også selv om døden har været ventet.

Hvis dødsfaldet sker pludseligt og uventet, er oplevelsen ofte også kaotisk og dramatisk. Alting sker meget hurtigt.

Afsked med afdøde

Pårørende ønsker ofte at sige et sidste farvel til den døde. Det kan I gøre på sengeafsnittet, hvor jeres afdøde pårørende befinder sig de første timer efter døden er indtrådt. Herefter flyttes afdøde til kapellet.

Kort tid efter dødsfaldet gør vi jeres pårørende i stand. I er velkomne til at deltage, hvis I har lyst. Aftal det med os.

Hvis der er noget bestemt tøj jeres afdøde pårørende skal have på, vil vi bede jer skaffe tøjet ret hurtigt. Kan også afleveres til bedemanden senere.

I er velkomne til at være hos den døde på afdelingen. Har I lyst til at synge en sang eller salme, har vi salmebøger.

Afsked i kapellet

I har også mulighed for at se jeres afdøde pårørende i kapellet. I så fald kan I aftale det med personalet på den afdeling, hvor jeres pårørende døde.

Vi kontakter kapelassistenten, som arbejder i dagtiden på hverdage. Herefter kan I evt. selv aftale nærmere.

Hvis I ønsker at se afdøde i kisten, skal I aftale det med bedemanden.

Hvis I har spørgsmål ...

Har I spørgsmål til dødsårsagen og jeres afdøde pårørendes sidste timer, er I meget velkomne til at få en samtale med en læge eller sygeplejerske. Henvend jer til os eller ring, så kan vi aftale en samtale.

Kort efter dødsfaldet er der en række praktiske ting, I skal tage stilling til. Læs mere herom på de næste sider.

Dødsfaldet skal registreres

Dødsattest

Dødsattesten er det officielle bevis på, at døden er indtrådt. Dødsattesten udfyldes af en læge.

Dødsanmeldelse

Senest to dage efter dødsfaldet skal kirkekontoret eller sognepræsten i det

sogn afdøde hørte til have besked. Blanketten til dødsanmeldelse udfyldes i reglen af bedemanden og underskrives af en af de pårørende.

Pårørende har også selv mulighed for at udfylde dødsanmeldelsen på Borger.dk. Det kræver, at man har en digital signatur.

Dødsanmeldelsen giver bl.a. myndig-hederne oplysninger om:

• afdødes personlige data og ægte-skabelige forhold.
• hvem skifteretten skal henvende sig til.
• hvem den offentlige begravelses-hjælp skal udbetales til.

Alle dødsanmeldelser sendes til kirkekontoret - også selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken. Kirkekontoret sender en kopi af dødsanmeldelsen til skifteretten, folkeregistret, socialforvaltningen i kommunen og til den, der skal forestå

begravelse/ bisættelse (præst, imam,

rabbiner eller lignende).

Obduktion

Efter dødsfaldet skal der tages stilling til eventuel obduktion. Ved en obduk- tion bliver kroppen og organerne undersøgt for at fastslå dødsårsagen. En obduktion kan give et nøjagtigt svar på dødsårsagen, bl.a. når patientens dødsfald ikke var ventet.

Efter obduktionen bliver den døde gjort pænt i stand, og man kan normalt ikke se, at der er lavet en obduktion.

Hvis afdøde ikke har givet skriftlig tilladelse, men har udtalt sig imod obduktion, kan den ikke foretages.

Har afdøde ikke udtalt sig hverken for eller imod obduktion, skal de pårørende spørges og give tilladelse.

Hvis der er mistanke om ulykke, selvmord, fejl eller kriminelle forhold, skal der ifølge loven holdes retslæge-ligt ligsyn. Ved ligsynet afgøres det, om der skal foretages en lovbestemt retslægelig obduktion.

Ejendele og værdier

Afdødes smykker og værdigenstande

Når vi gør den døde i stand, fjerner vi smykker og værdigenstande, f.eks. vielsesringe, halssmykker og mobil- telefon. Vi samler og registrerer

alle afdødes værdigenstande, som

herefter bliver sendt til skifteretten.

Ønsker I, at jeres afdøde pårørende ved begravelsen eller bisættelsen skal bære smykker, som ikke har været med på sygehuset, så giv bedemand- en besked. Bedemanden kan gennem skifteretten få udleveret de smykker jeres afdøde pårørende skal have på.

Genstande af mindre værdi, f.eks. tøj, briller, toiletsager og bøger, kan vi eller bedemanden udlevere til jer.

Er der tale om større værdier, som det måske haster med at få udleverings-tilladelse på, kan I kontakte skifte-retten.

Skifteretten

Skifteretten er den lokale retsinstans, der tager sig af at fordele afdødes ejen-dele, værdier og forpligtelser mellem arvingerne.

Begravelsesmyndigheden (oftest bedemanden) orienterer skifteretten om dødsfaldet. Herefter indkalder

skifteretten den pårørende, som står

nævnt på dødsanmeldelsen som

kontaktperson, til et møde.

Vær opmærksom på, at der kan gå

3 - 5 uger fra dødsfaldet til første møde i skifteretten. I den periode må der ikke disponeres over afdødes indbo og formue eller ske deling mellem arvingerne. Regninger i afdødes navn må heller ikke betales. Boet skal "stå urørt" indtil skifteretten åbner det.

Der er flere måder at fordele boet på. Både skifteretten, advokater og kommunens Borgerservice kan vejlede jer i, hvordan bodeling kan foregå.

Økonomi

Vær opmærksom på, at eventuelle fælles konti i pengeinstitutter bliver lukket umiddelbart efter dødsfaldet.

I kan få hjælp og vejledning i banken, hos advokat eller på kommunens Borgerservice.

Bedemanden kan vejlede om økonomisk støtte til begravelsen/ bistættelsen. Sygesikringens begra-velsestilskud udbetales automatisk til den, der sørger for begravelsen.

Begravelse eller bisættelse

Det er mest almindeligt at henvende

sig til en bedemand, men I kan også

vælge selv at stå for en del af det praktiske med hjælp fra præst eller kirkekontor i afdødes bopælssogn.

Lader I en bedemand stå for begravel-sen eller bisættelsen, tager han sig af de praktiske ting, I beder ham om.

Find oversigt over bedemænd i lokal-aviser eller på nettet.

Informationer til bedemanden

Når I henvender jer til bedemanden, vil mange af de informationer han har brug for være tilgængelige digitalt.

Det kan dog være en god idé at medbringe:

• evt. skøde på gravsted
• evt. information om medlemsskab af ligbrændingsforening

Medlemmer af trossamfund uden for folkekirken holder en højtidelighed efter det pågældende trossamfunds skik og brug.

Overvej bl.a. disse ting:

• Hvilket tøj skal afdøde have på?

Eget tøj, hospitalsskjorte eller tøj

fra bedemanden?

• Er der noget, afdøde skal have med i kisten?

Breve, tegninger, billeder, vielses-

ring, blomster eller andet?

• Skal familien være med, når kisten lukkes i sygehusets kapel?

Andre praktiske gøremål

Efter begravelsen kan der være forskellige praktiske ting, man som efterladt skal være opmærksom på og tage sig af.

Praktiske gøremål, f.eks.:

• Forsikringer, hvor nogle skal udbetales og andre afmeldes eller ændres.
• Privat ulykkesforsikring skal have anmeldelse inden for 48 timer.
• Løn- og pensionsforholdog personlige tillæg, der skal udbetales.
• Boligydelser, boligsikring og børnetilskud, der skal ændres.
• Skattemæssige ændringer.

I skal henvende jer til banker, forsik-ringsselskaber og de forskellige offentlige forvaltninger.

Om sorgen

Alle mennesker udsættes før eller siden for at miste et menneske, man holder af. Det sætter en følelsesmæs- sig reaktion i gang - en sorgreaktion.

Sorgen består af mange forskellige følelser og faser, der væver sig ud og ind mellem hinanden i tiden efter dødsfaldet. Reaktionerne kan være meget forskellige fra menneske til menneske, og vare kortere eller længere tid.

Måske mister man i en periode kon-trollen over sine følelser. Man kan føle chok, kaos, håbløshed, savn og natur-ligvis dyb sorg. Man kan blive frustre-ret, grebet af panik og pludselig briste i gråd. Men man kan også opleve vold-som vrede mod den afdøde, omgangs-kredsen og sygehuspersonalet. Og måske er man slet ikke i stand til at føle noget.

Som tiden går bliver følelsesbølgerne mindre intense og varer kortere tid. De kan dog vende tilbage med stor kraft, uventet eller ved særlige lejlig-heder, f.eks. højtider, mærkedage og årsdagen for dødsfaldet.

Det er nødvendigt at give sig selv lov

til at sørge. I ikke kan afkorte eller flygte fra sorgen.

Hjælp til at rumme sorgen

Et menneske i sorg over at have mistet og savne, har brug for andres forståelse, støtte og hjælp. Mange har slægtninge, venner og naboer, der kan støtte.

Din praktiserende læge kan også hjælpe, og har mulighed for at henvise videre til en psykolog. Nogle har stor glæde af at deltage i sorggrupper - søg dem på nettet, der findes mange forskellige.

Præster hjælper også gerne med at bearbejde oplevelsen af døden og sorgen bagefter. Har I været i kontakt med sygehuspræsten, er I velkomne til at henvende jer her igen. Ring til sygehusets hovednummer (se på bagsiden) - eller kig ind på www.ouh.dk/praest.

Yderligere information

Har I brug for at læse mere om døds-fald og sorg, så søg på nettet eller få hjælp på biblioteket. Der findes utrolig megen god litteratur om emnet, og også mange personlige beretninger, der kan give indsigt og stof til efter-tanke.

Bedemanden udleverer også informationsmateriale til jer.