Vejledning ved dødsfald

Praktiske råd i de første dage efter dødsfaldet

At stå over for døden er altid svært. Dødsøjeblikket kan være en svær oplevelse, selv når døden har været ventet. Hvis dødsfaldet sker pludseligt og uventet, kan det opleves meget voldsomt.

Tag afsked med afdøde

I kan sige et sidste farvel på sengeafsnittet, hvor jeres afdøde pårørende bliver i de første timer, efter at døden er indtrådt. Herefter flytter vi afdøde til kapellet, hvor han eller hun bliver gjort i stand. I er velkomne til at deltage, hvis I har lyst. Hvis jeres afdøde pårørende skal have noget bestemt tøj på, skal I hente det hurtigt. Alternativt kan I aflevere det til bedemanden senere. I er velkomne til at blive hos den døde på afdelingen. Har I lyst til at synge en sang eller salme, har vi salmebøger.

Aftal afsked i kapellet

I kan også se jeres afdøde pårørende i kapellet. Det skal I aftale med den afdeling, hvor jeres pårørende døde. Vi kontakter kapelassistenten, som arbejder i dagtimerne på hverdage. Herefter kan I selv aftale nærmere. Hvis I ønsker at se afdøde i kisten, skal I aftale det med bedemanden.

Dødsattest og dødsanmeldelse

En læge udfylder dødsattesten. Dødsattesten er det officielle bevis på, at døden er indtrådt.

Senest 2 dage efter dødsfaldet skal kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, afdøde hørte til i, have besked. Bedemanden udfylder som regel dødsanmeldelsen, og 1 af de pårørende skriver under. I kan også selv udfylde dødsanmeldelsen på borger.dk, hvis I har digital signatur.

Dødsanmeldelsen giver myndighederne oplysninger om afdødes personlige data og ægteskabelige forhold, om hvem skifteretten skal henvende sig til, og om hvem den offentlige begravelseshjælp skal udbetales til. Alle dødsanmeldelser sendes til kirkekontoret, også hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken. Kirkekontoret sender en kopi til skifteretten, folkeregistret, socialforvaltningen i kommunen og til den, der skal stå for begravelse eller bisættelse, fx præst, imam eller rabbiner.

Obduktion

Efter dødsfaldet skal I tage stilling til, om der skal laves obduktion. Ved en obduktion undersøger vi kroppen og organerne for at fastslå dødsårsagen. Det kan give et mere præcist svar, fx hvis dødsfaldet ikke var ventet.

Fakta

Hvis afdøde skriftligt har sagt ja til obduktion, kan vi lave den. Hvis afdøde har sagt nej, kan vi ikke obducere. Hvis afdøde ikke har sagt noget om obduktion, skal I som pårørende tage stilling og give tilladelse.

Efter obduktionen

Efter en obduktion gør vi den døde pænt i stand. Man kan normalt ikke se, at der er lavet obduktion.

Retslægeligt ligsyn

Hvis der er mistanke om ulykke, selvmord, fejl eller kriminelle forhold, er det lovpligtigt, at der laves et retslægeligt ligsyn. Her beslutter man, om der også skal laves en lovbestemt retslægelig obduktion.

Smykker og værdigenstande

Når vi gør den døde i stand, fjerner vi smykker og værdigenstande, fx vielsesringe, halssmykker og mobiltelefon. Vi samler og registrerer alle værdigenstande og sender dem til skifteretten.

Hvis jeres afdøde pårørende skal bære smykker ved begravelsen eller bisættelsen, som ikke var med på sygehuset, skal I give bedemanden besked. Bedemanden kan få smykkerne udleveret gennem skifteretten.

Genstande af mindre værdi, fx tøj, briller, toiletsager og bøger, kan vi eller bedemanden udlevere til jer. Hvis det drejer sig om større værdier, og det haster med at få dem udleveret, skal I kontakte skifteretten.

Møde i skifteretten

Skifteretten fordeler afdødes ejendele, værdier og forpligtelser mellem arvingerne. Begravelsesmyndigheden, som oftest er bedemanden, giver skifteretten besked om dødsfaldet. Herefter indkalder skifteretten den pårørende, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen, til et møde. Der kan gå 3-5 uger fra dødsfaldet til første møde i skifteretten. I den periode må I ikke råde over afdødes indbo og formue eller dele det mellem arvingerne. I må heller ikke betale regninger i afdødes navn. Boet skal stå urørt, indtil skifteretten åbner det. Både skifteretten, advokater og kommunens Borgerservice kan vejlede jer om, hvordan boet kan deles.

Økonomi

Vær opmærksom på, at fælles konti i banken bliver lukket umiddelbart efter dødsfaldet. I kan få hjælp og vejledning i banken, hos en advokat eller i kommunens Borgerservice. Bedemanden kan vejlede jer om økonomisk støtte til begravelsen eller bisættelsen. Sygesikringens begravelsestilskud udbetales automatisk til den, der sørger for begravelsen.

Begravelse eller bisættelse

De fleste vælger at kontakte en bedemand, men I kan også selv stå for en del af det praktiske sammen med præst eller kirkekontor i afdødes bopælssogn. Hvis en bedemand hjælper jer, tager bedemanden sig af de praktiske opgaver, som I aftaler. Det kan være en god idé at tage eventuelt skøde på gravsted og eventuel information om medlemskab af ligbrændingsforening med.

Medlemmer af trossamfund uden for folkekirken holder en højtidelighed efter deres egen skik og brug.

I skal også tage stilling til, hvilket tøj afdøde skal have på, om afdøde skal have noget med i kisten, fx breve, tegninger, billeder, vielsesring eller blomster, og om familien vil være med, når kisten lukkes i sygehusets kapel.

Praktiske opgaver efter begravelsen

Efter begravelsen kan der være flere praktiske opgaver. Det kan være forsikringer, som enten skal udbetales, afmeldes eller ændres. En privat ulykkesforsikring skal have anmeldelse inden for 48 timer. Det kan også handle om løn, pension, personlige tillæg, boligydelse, boligsikring, børnetilskud og ændringer i skat. I skal selv kontakte banker, forsikringsselskaber og de relevante offentlige myndigheder.

Vær opmærksom på

Har I spørgsmål til dødsårsagen eller til jeres afdøde pårørendes sidste timer, er I velkomne til at få en samtale med en læge eller sygeplejerske. Kontakt os, så aftaler vi en samtale.

Sorg kan vise sig på mange måder

Det er almindeligt at få en sorgreaktion, når man mister et menneske, man holder af. Sorgen kan bestå af mange forskellige følelser og skifte over tid. Reaktionerne kan være meget forskellige fra menneske til menneske og vare kortere eller længere tid. I en periode kan I opleve, at følelserne er svære at styre. I kan føle chok, kaos, håbløshed, savn og dyb sorg. I kan også blive frustrerede, opleve panik, begynde at græde pludseligt eller føle stærk vrede mod afdøde, jeres omgangskreds eller os på sygehuset. Nogle føler i en periode slet ingenting.

Med tiden bliver følelsesbølgerne ofte mindre stærke og varer i kortere tid. De kan dog komme igen med stor kraft, enten uventet eller ved særlige lejligheder, fx højtider, mærkedage og årsdagen for dødsfaldet. Det er vigtigt, at I giver jer selv lov til at sørge. I kan ikke forkorte sorgen eller flygte fra den.

Her kan I få hjælp

Et menneske i sorg har ofte brug for forståelse, støtte og hjælp fra andre. Mange får støtte fra familie, venner og naboer. Egen læge kan også hjælpe og kan henvise til en psykolog. Nogle har stor glæde af sorggrupper. I kan søge efter dem på nettet, hvor der findes mange forskellige tilbud.

Præster hjælper også gerne med at bearbejde oplevelsen af døden og sorgen bagefter. Har I været i kontakt med sygehuspræsten, er I velkomne til at henvende jer igen. Ring til sygehusets hovednummer på 66 11 33 33 eller læs mere påwww.ouh.dk/praest.

Bedemanden udleverer også informationsmateriale til jer. Har I brug for mere viden om dødsfald og sorg, kan I søge på nettet eller få hjælp på biblioteket. Der findes meget litteratur om emnet og mange personlige beretninger.

Kontakt Odense Universitetshospital 66 11 33 33

pinfoOUH-1152678084-147 122249|21.04.2026