Veneblodprop i benet

Dyb venetrombose (DVT)

En veneblodprop er en prop i de blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet. Den sidder ofte i læggen og kan brede sig til benet og helt op til bækkenet. I sjældne tilfælde kan en del af proppen rive sig løs og sætte sig fast i lungerne.

Om veneblodprop i benet

Du har større risiko for at udvikle en blodprop i benet, hvis du:

• har været sengeliggende eller bevæget dig meget lidt i længere tid
• har gennemgået større operationer
• har været på lange rejser med bil, bus eller fly
• har kræftsygdom
• tidligere har haft en blodprop i benet
• tager p-piller eller anden hormonbehandling
• er gravid eller lige har født
• har en arvelig blodsygdom
• er overvægtig.

En blodprop kan også opstå ved en rask person. Det sker, at vi ikke finder en årsag.

Fakta

Du har ikke større risiko for blodprop i hjertet eller hjernen, hvis du har haft en veneblodprop i benet. Blodprop i hjerte og hjerne opstår i pulsårer, som er en anden type blodkar.

Symptomer

Typiske symptomer er hævelse, rødme, varme og smerter i benet. Symptomerne afhænger af, hvor stor blodproppen er, og hvor den sætter sig i benet.

Det er almindeligt at have smerter og hævelse i benet i den første tid efter en blodprop. Smerterne aftager ofte få dage efter start af behandling, men kan vare i flere uger. Hævelsen bliver ofte mindre i løbet af 1 uge, men kan vare længere. Nogle oplever, at benet hæver sidst på dagen i lang tid.

Behandling

Behandlingen er blodfortyndende medicin. Medicinen stopper blodproppens vækst, mens kroppen selv mindsker eller opløser den. Medicinen forebygger også blodpropper i lungerne. Du får oftest behandlingen som tabletter, men i nogle tilfælde kan du få den som indsprøjtninger. Du får typisk behandlingen i 3–6 måneder, men det kan også være i længere tid. De fleste skal tage tabletter fast efter udskrivelse.

Bivirkninger

Den mest almindelige bivirkning er øget tendens til blødning. Du kan få blå mærker og længerevarende blødning fra sår. Der kan komme små hudblødninger ved indsprøjtninger. Tabletterne kan i sjældne tilfælde give udslæt, diarré eller hårtab.

Hvad kan jeg selv gøre

Brug kompressionsstrømper om dagen. Strømperne øger blodets hastighed, mindsker hævelse og forebygger hudforandringer og skinnebenssår. Brug dem som udgangspunkt i 6 måneder, og derefter ved lange bus- og flyrejser eller ved vedvarende hævelse. Brug dem ikke om natten. Kontakt os, hvis strømpen føles for lille eller stor, hvis den gnaver eller gør ondt at tage på.

Husk din medicin

Det er vigtigt, at du tager din blodfortyndende medicin på samme tidspunkt hver dag. Der findes nogle værktøjer, som kan hjælpe dig med at huske at tage din medicin:

• Du kan sætte en alarm på din telefon.
• Du kan lave en SMS-husker (Apotekeren.dk).
• Du kan bruge en app (Medicinhuskeren).
• Du kan bruge doseringsæsker til din medicin.
  

Undgå følgende medicin

Når du tager blodfortyndende medicin, er der anden medicin, som du bør undgå at tage:

• Medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (fx Kodimagnyl®og Treo®)
• Medicin, der indeholder Ibuprofen (fx Ipren®, Ibumetin®)
• Naturlægemidler, der indeholder perikon/perikum

Tag heller ikke lægemidler mod svamp (det gælder også salve og shampoo) uden først at have talt med din læge eller sygeplejerske.

Tag smertestillende, hvis du har ondt

Hvis du har smerter, anbefaler vi, at du tager smertestillende medicin med paracetamol (fx Pamol, Panodil eller Pinex).

Fortæl altid din læge, hvis du begynder at tage ny medicin – også naturmedicin.

Vær fysisk aktiv

Motion og venepumpeøvelser mindsker hævelse og uro i benet på sigt. Brug musklerne i benet så meget som muligt for at forbedre blodomløbet Føler du voldsomt ubehag, skal du ikke fortsætte med aktiviteten. Du må gerne dyrke sex.

Forebyg nye blodpropper

For at forebygge nye blodpropper efter endt behandling, skal du være særlig opmærksom, hvis du skal opereres, på lange rejser eller have hormonbehandling. Din læge kan i nogle situationer give forebyggende medicin. Fortæl din læge, at du tidligere har haft en veneblodprop. Derudover er det en fordel at:

• holde op med at ryge
• begrænse dit indtag af alkohol.

Rygning øger risikoen for blodpropper. Hvis du ryger, kan du få hjælp til rygestop på stoplinien.dk. Du kan også tilmelde dig et rygestopkursus.

Reager på symptomer

Kontakt din egen læge eller lægevagten ved kraftig eller gentagen næseblødning, hvis du oplever blod i urin, afføring eller i dit øje, eller hvis du kaster op. Kontakt også din læge eller lægevagten, hvis du får et kraftigt slag mod mave, bryst eller hoved, eller hvis du oplever forværring af smerter i benet, åndenød eller brystsmerter.

Dit videre forløb

Det kan være en voldsom oplevelse at få en blodprop i benet. Tal med dine pårørende om, hvordan du har det, så det forstår, hvis dit humør svinger mere end normalt. Både dig og dine pårørende kan være påvirket af situationen.

Sygemelding

Din arbejdsevne kan blive påvirket, og det kan betyde, at der kan gå noget tid, før du kan vende tilbage til dit arbejde. Tal med din læge om, hvordan du har det.

Kontakt Fælles Akutmodtagelse 65 41 47 26 Skriv til os påwww.ouh.dk/odefam

pinfoOUH-679030782-39 161166|05.03.2026