Vejledninger og instruktionsfilm

Når du skal tage beslutningen om hvorvidt du skal have en trakeostomi, skal du vide noget om hvad det vil sige at have en trakeostomi og hvordan den kan påvirke din hverdag. 

Nedenfor kan du se to film. 

Den første viser det forløb du skal igennem på sygehuset samt hverdagen, når du kommer hjem.

I den anden film fortæller en kvinde om hendes oplevelser af at være trakeostomeret, og hvordan det påvirker hendes hverdag.

En trakeostomi er et hul i halsen ind til luftrøret udført via et kirurgisk indgreb. Hullet holdes åbent af en trakealkanyle.
Formålet med en trakeostomi er at sikre fri vejrtrækning, når de øvre luftveje er blokerede. Der kan være flere årsager til, at de øvre luftveje er blokerede og at du derfor har brug for en trakeostomi. Det kan for eksempel være:

• En kræftknude i halsen
• Hævelse efter strålebehandling, operation eller traume
• Stemmebåndslammmelse
• Neurologiske lidelser

For nogle er trakeostomien midlertidig, andre skal have den resten af livet.

Trakeostomien gør dig i stand til at trække vejret via hullet på halsen. En trakeostomi afkorter luftvejene, hvorved indåndingsluften passerer gennem trakeostomien i stedet for gennem næse og mund.

En trakealkanyle består af flere dele, som har forskellige funktioner.
De forskellige dele vil blive listet op nedenunder:

Trakealkanyle - yder- og inderkanyle

En trakealkanyle består af en yderkanyle og en inderkanyle.
Trakealkanylerne kan være af plast eller af sølv og findes i mange forskellige størrelser, varianter og med forskellige skjold og låsemekanismer.

Bemærk, at du kun må tage inderkanylen ud og pleje den. Du må aldrig selv tage yderkanylen ud, de fleste får den skiftet hver måned på den tilknyttede Øre-Næse-Halsafdeling. 

Skjold

Skjoldet sidder fast på yderkanylen og er den del af trakealkanylen, hvor fikseringsbåndet fæstnes. Det er med til at sikre trakealkanylens placering. 
På plastskjoldet kan man aflæse kanylens fabrikat og kanylestørrelse.
Skjoldet ser forskelligt ud afhængigt af kanyletypen og hver type har sin egen slags skjold, men alle skjold har samme funktion.

Trakealserviet

Under trakealkanylen kan skal der sidde en trakealserviet, som beskytter mod tryk fra trakealkanylen og suger evt. sekret op.

Der er forskellige servietter:

• Metaline - antibakteriel og suger lidt, har en aluminiseret side (sølvfarvet) der skal vende ind mod huden
• Y-forbinding - Almindelig gaze, der fungerer som et tyndt underlag
• Tegaderm foam - den tykkeste serviet. Har en stor sugeevne og er trykaflastende
• Lille trakealserviet - er trykaflastende og mindre synlig

Taleventil

En taleventil er en ventil, der åbner sig ved inspiration. Ved ekspiration lukker ventilen sig for luftstrømmen, som derfor passerer op forbi stemmelæberne og gør dig i stand til at tale.
For at kunne bruge taleventilen, skal din vejrtrækning være nogenlunde ubesværet.
Taleventilens effekt kan også opnås ved at sætte en finger for trakealkanylen ved ekspiration.
Når kravene til respirationen øges for eksempel ved fysisk anstrengelse, kan taleventilen erstattes af et filter (svensk næse).
Det anbefales, at du undlader at bruge taleventil, når du sover.
Der findes forskellige typer at taleventiler til plast og sølvkanyler. De hyppigste ser du herunder. 

Filter

Filteret erstatter næsens funktion ved at fugte, opvarme og filtrere luften.
Et filter kaldes også for en "svensk næse".  Du bør bruge filteret når du sover, og hvis du dyrker motion, da filteret (svensk næse) fugter, opvarmer og filtrerer indåndingsluften bedre end en taleventil med filter. 

Dermed kan du forebygge tørre skorper i luftvejene. 

Fikseringsbånd

Fikseringsbåndet kaldes også for "nakkebånd" og er et blødt bånd med velcro i enderne, som holder yderkanylen på plads.
Båndene findes både i blå, hvide og beige.

Båndet sættes fast på trakealkanylens skjold og sikrer, at trakealkanylen er placeret korrekt. Det skal altid sidde forsvarligt på plads, hvilket vil sige ikke for stramt og ikke for løst. Tjek derfor, at du kan få en finger under båndet. Båndet skal skiftes af to personer, da der er risiko for at trakealkanylen kan falde ud under skift af båndet. Derfor skal der være én der holder kanylen på plads, imens der er en anden der skifter båndet. 

Det er muligt at investere i speciallavede sølvkæder og smykker i stedet for fikseringsbånd (se billede nedenfor), men det skal du selv betale.

Trakeostomipleje indebærer at du renser inderkanyle og skjold, samt plejer huden rundt om trakeostomien.
Se nedenstående film: 

Rensning af inderkanylen

I starten er det vigtigt at du renser inderkanylen minimum tre gange om dagen, for at sikre frie luftveje. For at tage inderkanylen ud, skal du åbne låsemekanismen og holde igen på skjoldet, for ikke at irritere luftvejene med rokkebevægelser.

Inderkanylen dyppes i vand fra hanen med neutral enzymholdig sæbe. Inderkanylen renses ved hjælp af en renseswap, som eventuelt kan føres igennem af flere omgange, indtil kanylen er ren. Der findes forskellige slags renseswaps og børster. Når inderkanylen er helt ren, skylles den under kogt, afkølet vand og lufttørres. Tjek, at inderkanylen er helt ren og tør inden du sættes den tilbage i yderkanylen. 

Rensning af taleventil

Taleventil med filter skilles ad, og plastdelene renses i enzymholdig sæbevand. Filteret kasseres. Taleventilen skylles under rindende vand. Den tørres med en gazeserviet og samles med et nyt filter. Taleventilen renses minimum én gang i døgnet og oftere ved behov. Inderkanylen og filteret genplaceres.

Skift af trakealserviet, hudpleje og rensning af skjold

Formålet med hudplejen er at holde huden omkring trakeostomien hel og ren. Servietten fjernes imens der holdes på kanylens skjold. Kig på sekretet, hvis det ændrer farve og konsistens og bliver mere gult/grønt og tyktflydende og der kommer mere sekret, kan det være tegn på betændelse, så skal du tage kontakt til hjemmesygeplejerske/Øre-Næse-Halsafdellngen eller din egen læge. Servietten kasseres. Huden omkring kanylen renses med en serviet fugtet med vand. Brug en vatpind, hvor det er svært at komme til. Skjoldet på inderkanylen renses med en fugtet gazemeche og evt. en vatpind. Herefter duppes huden og kanylen tør. Læg mærke til hudens udseende. Er der rødme, kan der påføres barrierecreme. Lad huden tørre, inden du placerer en ny serviet. Der findes mange forskellige typer servietter. Placér den nye serviet under skjoldet og fikseringsbåndet. Sørg for, at servietten sidder helt tæt omkring kanylen, så kanylen ikke gnaver. Formålet med servietten er at forebygge tryk fra skjoldet og at holde huden tør.

Skift af fikseringsbånd

Se nedenstående film:

Sugning i trakealkanyle

Nedenfor vises to film:
Nedenstående film viser, hvordan en korrekt sugeprocedure udføres i hjemmet:

Nedenstående film viser klargøring af et hjemmesug:

I Region Syddanmark udleveres hjemmesuget under indlæggelsen. Ved problemer med hjemmesuget kontaktes Medical Danmark på telefon 65938018, mail info@medical.dk eller via deres hjemmeside https://medical.dk/kontakt-os.

Sådan skal du suge

HUSK: at vaske hænderne grundigt både før og efter sugning

• Du skal ikke suge, hvis det er tilstrækkeligt at rense inderkanylen
• Du skal kun suge, hvis du føler at slimen i trakealkanylen er generende, blokerer for din
  vejrtrækning eller du ikke længere kan hoste slimen op
• Klargør det transportable sug. Se filmen ovenfor:
• Sugevarigheden bør være kortest muligt
• Du skal rotere sugekatetret, når du suger.
• Sug ikke længere ned end trakealkanylens længde
• Sugekatetret skal kasseres efter hver sugning
• Sugeslangen skal skylles med postevand efter hver sugning

Hvis du har sejt sekret eller skorper i trakealkanylen, anbefaler vi at du:

• Drypper eller sprayer med sterilt saltvand i trakealkanylen i forbindelse med sugning
• Du skal desuden sørge for at drikke rigeligt.

Fugtning af luftvejene

Med en trakeostomi kan du få tørre slimhinder i luftvejene og danne skorper. For at undgå at der dannes skorper i kanylen og vejrtrækningen dermed besværes, bør du anvende et filter, som erstatter næsens funktion ved at fugte, opvarme og filtrere indåndingsluften. 

Nedenstående billede til venstre er et filter (svensk næse). Den svenske næse bør du bruge, når du sover, da det fugter og filtrerer luften bedst. Du kan ikke tale med dette filter. Når du er vågen skal du også anvende svensk næse, når du ikke bruger taleventil.

Billedet til højre er en taleventil, hvor der er filterfunktion. Filterfunktionen i taleansatsen fugter ikke så godt som en svensk næse. Taleansatsen kan gøre dig i stand til at tale. 

Fugtning via spray eller drypning

Tørre slimhinder, sejt sekret og skorpedannelse i trakealkanylen kan være meget generende. For at undgå det, kan du fugte slimhinden og trakealkanylen med saltvand. 

Du kan vælge enten at spraye eller dryppe med saltvand i trakealkanylen. Det er vigtigt at saltvandet er sterilt. Sterilt saltvand i spray kan købes på apoteket. Det er en god idé at have en serviet og sugeapparatet klar, da du kan komme til at hoste.  

For at forebygge sejt sekret og skorper er det vigtigt, at du drikker rigeligt i løbet af dagen. 

På nedenstående film kan du se, hvordan du kan fugte luftvejene. 

Saltvandsforstøver

Hvis du har gentagne problemer med tørre luftveje, sejt slim og/eller skorper er det muligt at anvende en saltvandsforstøver kaldet en nebulizer. 

Du kan skaffe en nebulizer hos den Øre-Næse-Halsafdeling du har kontakt til. 

Se nedenstående billede og film 

Der er nogle særlige forhold, som du skal være opmærksom på, når du har en trakeostomi. Nogle af dem kan være så alvorlige, at du skal tage kontakt til Øre-Næse-Halsafdelingen, hjemmesygeplejen eller din egen læge.   

Blod i sekretet

Der kan forekomme lidt frisk blod i sekretet. Det første døgn efter anlæggelsen er dette ikke ualmindeligt, men skal gerne aftage. Senere i forløbet kan det skyldes, at små skorper har revet sig løs eller at slimhinden i luftrøret er irriteret. Hvis der er lidt blod er det ikke akut. Hvis der er meget blod og du ikke kan få det stoppet, skal du kontakte Øre-Næse-Halsafdelingen. 

Tiltagende og ildelugtende sekret

Gulligt eller ildelugtende sekret kan være tegn på infektion. Du skal kontakte din egen læge eller din tilknyttede Øre-Næse-Halsafdeling.

Rødme eller tryksår omkring trakeostomien

Rødme kan afhjælpes ved at smøre med barrierecreme, Hvis der er meget fugtigt omkring trakeostomien, bør du skifte trakealservietten hyppigere eller bruge en serviet der har større sugeevne eksempelvisTegaderm foam. Tryk på huden fra trakealkanylen kan give sårdannelse. Der kan bruges en tykkere trakealserviet som aflastning.

Kontakt evt, Øre-Næse-Halsambulatoriet tlf. 65412805 for vejledning. 

Inhalationsmedicin

Inhalationsmedicin skal gives via trakealkanylen. Der skal bruges et mellemstykke. Ved sølvkanyler skal yderligere bruges en connector. Kontakt evt. Øre-Næse-Halsafdelingen for vejledning. 

Skift af yderkanyle

Planlagt kanyleskift af yderkanylen sker cirka hver 4. uge og skal som udgangspunkt ske på en Øre-Næse-Halsafdeling. Du må aldrig selv tage yderkanylen ud.

Trakealkanylen falder ud

Hvis hele trakealkanylen (både yder- og inderkanylen) falder ud, ved et uheld, kan de fleste borgere godt få luft alligevel - dog ikke alle. Prøv forsigtigt at genplacere kanylen ( som vist på filmen ved siden af). Hvis det ikke lykkes eller borgeren ikke kan få luft, så ring 112 eller efter akuthjælp.

Forhold, der kræver særlig behandling

Der er forhold der kræver særlig eller akut behandling, de er listet op nedenfor:

Skift  af yderkanyle

Planlagt kanyleskift af yderkanylen sker cirka hver 4. uge og skal ske efter aftale med borgerens tilknyttede Øre-Næse-Halsafdeling. Som sygeplejerske må du aldrig selv tage yderkanylen ud, men mindre at du er oplært i dette.

Inhalationsmedicin

Inhalationsmedicin, der typisk gives gennem munden, skal gives via trakealkanylen. Der skal bruges et mellemstykke. Ved sølvkanyler skal yderligere bruges en connector. Kontakt evt. Øre-Næse-Halsafdelingen for vejledning. 

Trakealkanylen falder ud

Hvis hele trakealkanylen (både yder- og inderkanylen) falder ud, ved et uheld, kan de fleste borgere godt få luft alligevel - dog ikke alle. Prøv forsigtigt at genplacere kanylen ( som vist på filmen ved siden af). Hvis det ikke lykkes eller borgeren ikke kan få luft, så ring 112 eller efter akuthjælp.

Iltbehandling

Hvis borgeren bliver iltbehandlet foregår det over trakeostomien. Iltslangen kan både sættes på den svenske næse og taleventilen (se filmen ved siden af). Ilten skal være fugtet, inden den gives. 

Genoplivning

Ved brug for genoplivning skal borgeren altid ventileres via trakeostomien. 

I nedenstående film fortæller en kvinde om hendes oplevelse af hverdagen med en trakeostomi:

Ændret udseende

Når du får en trakeostomi, kan du opleve bekymring for andres reaktion på dit ændrede udseende.

Det kan skabe usikkerhed i sociale sammenhænge og generelt når du færdes blandt andre mennesker. 

Nogle kan have lyst til at isolere sig, fordi det kan opleves svært at omgås andre. 

Ændret tale

Normalt dannes stemmen, når udåndingsluften presses forbi stemmebåndende. Når man har en trakeostomi, vil luften passere gennem trakeostomien og dermed ikke forbi stemmebåndende. Derfor kan du umiddelbart ikke tale. 

For de fleste er det dog muligt, at tale med en taleventil som sættes på trakealkanylen. For nogle kan det dog fortsat være svært at tale og enkelte bliver slet ikke i stand til at det igen. Her kan der være behov for, at kommunikere ved hjælp af f.eks. papir, blyant, smartphone eller tablet. Stemmen kan også være forandret.

På nedenstående billeder kan du se hvordan en taleventil kan se ud. Der findes flere forskellige typer:

Brusebad

Ved brusebad er det vigtigt at være opmærksom på at undgå at der kommer vand i hullet på halsen.

For at undgå vand i hullet på halsen, kan man sidde eller stå foroverbøjet under brusebadet eller bruge en brusehætte, som vist på billederne herunder:

Man kan kun svømme med en trakeostomi, hvis man anvender en specialfremstillet snorkel. Dette kan finde yderligere information om, ved at kontakte Dansk Landsforening for Hals- og Mundopererede (DLHM.dk).

Toiletbesøg

Ved toiletbesøg aflukkes luftvejene kortvarigt, når man skal presse afføring ud. Hos borgere med trakeostomi presses luften ud igennem trakeostomien. 

Bugpressen kan derfor ikke aktiveres på normal vis. Dette kan føre til forstoppelse.

Du skal derfor være opmærksom på at spørge ind til borgerens afføringsmønster - måske der er behov for laksantia.

Trakeostomi

En kirurgisk åbning i luftrøret. Indgrebet hedder en trakeotomi, selve hullet hedder en trakeostomi. Der skæres et vindue i trakeal-brusken, hvorigennem trakealkanylen placeres direkte i luftrøret. Trakealkanyle gør det muligt, at luften kan komme direkte i luftrøret og lungerne, i stedet for at gå gennem næse, mund, svælg og strubehoved. Hermed kan luften passere uden om en evt. forsnævring. En trakeostomi kan være midlertidig eller permanent.

Trakealkanyle

Rør der sørger for at holde den kunstige luftvej åben. Består ofte af en inder- og yderkanyle. Kan være lavet af plast/silicone eller sølv. Kan være cuffet eller afcuffet.

Inderkanyle

Sidder inde i yderkanylen og har samme længde som yderkanylen. Inderkanylen kan tages ud og rengøres mhp. at sikre frie luftveje

Glat kanyle

Er en trakealkanyle uden cuff (ballon)

Cuffet kanyle

Trakealkanyle med ballon. Ballonen pustes op i forbindelse med operationen med henblik på at minimere risikoen for, at blod og sekret løber i lungerne. Ved en cuffet kanyle trækker patienten udelukkende vejret gennem trakealkanylen. Det betyder, at der ikke kommer luft forbi stemmelæberne, og tale er derfor IKKE muligt.

Taleventil

En envejsventil som KUN sættes på en afcuffet/glat trakealkanyle. Taleventilen "ensretter" luftstrømmen, således at patienten inspirerer gennem trakealkanylen, men ekspirerer via de normale luftveje, hvorved luften passerer stemmebåndene og patienten bliver i stand til at tale. Man må aldrig sætte en taleventil på en cuffet trakealkanyle, da patienten ikke vil kunne komme af med luft. Ved fuld recurrenceparese og tumor kan der ikke bruges taleansats.

Svensk næse

Filter der fugter, filtrerer og opvarmer inspirationsluften (erstatter næsens funktion). Sættes på trakealkanylen og passer på alle typer af kanyler.

FEES-undersøgelse

Fiber Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen, som forgår på Øre-Næse-Halsafdelingen, hvor der undersøges hvilke konsistenser af mad og drikke patienten kan synke 

Pneumoni

Lungebetændelse