Skip til primært indhold

Forkalkning i benets pulsårer

Operation for åreforkalkning i benet med anvendelse af din egen blodåre

Velkommen til Hjerte-, Lunge- og

Karkirurgisk Afdeling T

Formålet med denne pjece er at informere dig om det typiske forløb i forbindelse med den operation, du skal have udført.

 

Du bliver indlagt med henblik på operation for åreforkalkning i enten lår-, knæ- og/eller underbenets pulsårer eller operation for udposning på knæpulsåren. Ud over at beskrive det sædvanlige forløb giver denne pjece en række oplysninger om den operation, du skal gennemgå, og hvad du selv kan gøre for at komme godt over den. Visse sygdomme hos den enkelte patient kan bevirke, at der kan forekomme afvigelser fra det skitserede.

 

Beskrivelse af sygdommene.

Denne operation tilbydes i svære tilfælde af åreforkalkning og i tilfælde af udposninger på pulsåren i knæhasen.

Åreforkalkning er en følge af en aflejring af kolesterol og kalk i pulsårevæggen. Det giver anledning til forsnævring eller tillukning af pulsåren til benet med deraf følgende nedsat blodforsyning til foden. Symptomer kan være smerter i benene ved gang, smerter i foden i hvile, sår på foden eller underbenet, eller i værste fald koldbrand.

 

Udposninger på pulsåren skyldes en svækkelse af pulsårevæggen med deraf følgende ophævelse af væggens elasticitet. Pulsåren kan derfor give efter for blodtrykket og udvide sig som en ballon. I visse situationer kan blodet stå stille i udposningen og størkne og dermed danne blodpropper, som tilstopper pulsåren på stedet eller længere nede mod foden.

 

Hvordan foregår et sædvanligt forløb?

Dagen før operationen.

  • Du bliver modtaget i sengeafsnittet af plejepersonalet.
  • Du taler med en læge, der optager journal.
  • Du får taget blodprøver og evt. et hjertediagram (ekg).
  • Du taler med en narkoselæge om bedøvelse (enten fuld bedøvelse eller rygbedøvelse) og evt. smertebehandling.
  • Du taler med en kirurg om selve operationen, hvordan den foregår, herunder hvilke komplikationer, der kan opstå. I træffer i fællesskab beslutning om operation.
  • Du bliver herefter bedt om at give dit samtykke til bedøvelse og operation, og operationsstedet bliver med en spritpen markeret på huden.
  • Du vil få udpeget en sundhedsfaglig kontaktperson, oftest den læge, der skal operere dig. Din kontaktperson vil være behjælpelig med yderligere information, hvis du har spørgsmål vedførende din sygdom og behandling under det aktuelle indlæggelsesforløb. Afdelingens personale vil oplyse dig om, hvornår og hvordan du kan komme i kontakt med vedkommende. Du kan evt. få udleveret et visitkort med lægens navn.
  • For at undgå dyb årebetændelse i forbindelse med sengelejet får du aftenen før operationen og hver dag under indlæggelsen en indsprøjtning med blodfortyndende medicin.
  • Du skal have barberet hårene væk i operationsområdet og skal i bad. Dette kan evt. foregå på operationsdagen.
  • Du skal faste 6 timer før operationen, dette gælder mad og tobak og må drikke ikke mælkeholdig væske indtil 2 timer før.

 

 

Operationsdagen

Du må efter aftale med personalet tage vigtig medicin om morgenen.

 

På operationsstuen modtages du af narkose- og operationspersonalet.

 

Du får lagt en lille plastikslange i en blodåre til medicin og væske under operationen, evt. anlagt et kateter i blæren, og bliver bedøvet af narkoselægen. Du bliver bedøvet enten i rygbedøvelse eller fuld bedøvelse.

Hvis du skal i rygbedøvelse får du et tyndt kateter i ryggen.

 

Herefter bliver operationsområdet vasket sterilt og afdækket.

 

Operationen

Du får et snit i lysken og et længere nede på benet og ofte yderligere små snit på låret. Man frilægger dine pulsårer samt din egen blodåre de steder, der skal bruges til omkørsel (bypass).

 

Din blodåre sys ind til din pulsåre i lysken. Til slut sys blodåren på din pulsåre forneden, så blodet kan fortsætte ud i pulsårerne til underbenet og foden, og underhud og hud lukkes.

Efter operationen

Efter operationen kommer du tilbage på sengeafsnittet, hvor plejepersonalet måler puls og blodtryk og kigger til forbindingerne.

 

Hvis du har fået en rygbedøvelse vil dine ben være tunge og følelsesløse de første timer efter operationen.

 

Du må drikke og spise.

 

Hvis du har være i fuld bedøvelse, kommer du først et par timer på opvågningsstue på intensiv afdeling VITA, inden du kommer tilbage til sengeafsnittet.

 

Dagene efter operationen

Du skal op at gå omkring i sengeafsnittet. Plejepersonalet vil hjælpe dig.

Har du brug for det, kan du få instruktion af en fysioterapeut.

 

Du får tilbudt medicin mod smerter i sårene.

Det ben, du er opereret i, vil muligvis hæve op efter operationen. Det bliver mindre efterhånden.

 

Du skal regne med at være indlagt 4-6 dage efter operationen.

Efter udskrivelsen

Du skal have fjernet trådene hos din egen læge. Trådene i lysken og på låret skal fjernes 10-12 dage efter operationen og på underbenet først efter 3 uger.

 

2-3 uger efter operationen kan du genoptage dine vanlige aktiviteter. Det er vigtigt at motionere regelmæssigt efter operationen. Den fysiske aktivitet skal løbende øges.

 

Du vil blive tilbudt jævnlige ambulante kontroller i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Ambulatorium T, Afdeling T i det første år efter operationen, første gang 6 uger efter operationen, hvor du vil få målt ankeltryk og skannet bypassen.

 

Hvis du fortsat ryger, er det meget vigtigt at stoppe. Fortsat rygning øger risikoen for komplikationer og nedsætter holdbarheden af operationen væsentligt, fordi åreforkalkningen kan skride fremad i de ikke opererede områder af pulsåresystemet.

 

Hvis du ikke allerede er i behandling med f.eks. Magnyl, vil vi formentlig anbefale dig at starte med 1 Magnyltablet à 75 mg livslangt for at nedsætte risikoen for blodpropper.

Hvilke komplikationer kan der være?

  • Du kan få nedsat følelse på lårets inderside og på underbenet svarende til operationssårene.
  • Du kan få hævelse af det opererede ben.
  • Du kan få betændelse i operationssårene.
  • Hvis du har andre alvorlige lidelser kan du få andre komplikationer f.eks. blodprop i hjertet eller lungebetændelse.
  • Hyppigheden af de alvorlige af de ovenfor nævnte komplikationer er under 5%, mens hyppigheden af f.eks. hævelse er noget højere, men som regel forbigående.

 

Registrering

Som led i afdelingens bestræbelser for at sikre en konstant og høj kvalitet, bliver alle operationer og eventuelle komplikationer registreret i en landsdækkende database: karbase. Data bruges udelukkende statistisk.

 

Se mere på www.karbase.dk.

APPFWU02V