Endometriosebehandling

Hvad er endometriose

Endometriose opstår, når væv, der ligner livmoderslimhinden, findes udenfor livmoderen, som regel i

underlivet, på æggestokkene og æggelederne, på de bånd der holder livmoderen på plads, på blæren, tarmene, i området mellem skeden og endetarmen og i tidligere kejsersnitsar. I enkelte tilfælde er der fundet endometriose på lunger og mellemgulv, men det er yderst sjældent.

Endometriosevæv reagerer på samme måde som livmoderslimhinden på hormonerne fra æggestokkene. Dvs. vævet vokser samtidig med livmoderslimhinden, men i modsætning til menstruationsblodet kan blødningen fra endometriosen ikke komme ud. I stedet bløder det ud i bughulen. Da der ved din menstruation også sker blødning i vævet sker der en irritationstilstand (betændelse) hvor kroppen reagerer med arvævsdannelse. Alt dette kan give underlivssmerter, i starten oftest i forbindelse med menstruationen, men også mellem menstruationerne.

Endometriose er en kronisk sygdom, som kan medføre kroniske smerter og nedsat fertilitet, hvis ikke det behandles. Symptomerne aftager eller ophører ofte efter overgangsalderen. Hvis ens mor eller søster har haft endometriose, er der syv gange øget risiko for at få endometriose.

Hvem får endometriose - og hvorfor

Endometriose er en kronisk sygdom som rammer op til 8-10% af alle kvinder i den fertile alder, og ses hos 15 % af kvinder med kroniske underlivssmerter. Det er dog kun hos ca. 2-3 % sygdommen bliver symptomgivende, så det kræver behandling.

Der er flere teorier om årsagen til sygdommen.

Nogle mener, at det kan være celler, som normalt skal være inden i livmoderen, der hos nogle kvinder er placeret forkert.

Andre mener, at det kan dreje sig om, at kvindernes menstruation bløder ind i bughulen, og at der i menstruationsblodet kan være celler, der sætter sig fast i bughulen og herved skaber irritation. En anden mulighed er, at det drejer sig om en slags stamceller, der efter påvirkning af forskellige miljøfaktorer udvikler sig til endometriose.

Endometriose betragtes som en kronisk sygdom, der desværre kan genopstå efter en i øvrigt vellykket behandling.

Symptomer på endometriose

Smerter før og under menstruation

• Smerter i forbindelse med ægløsning
• Smerter under og efter samleje
• Problemer me

• Kraftige og/eller uregelmæssige blødninger

• Udpræget træthed
• Smertefuld vandladning og/eller afføring i forbindelse med menstruation

Diagnose

Et typisk smertemønster siden de første menstruationer med god lindring af p-piller tyder med stor sandsynlighed på endometriose.

Udredning

Vi undersøger kvinderne med en almindelig gynækologisk undersøgelse og ultralydsskanning. Her vil man ofte kunne føle eller se forandringer. I nogle tilfælde er det nødvendigt at foretage en MR-scanning og/eller en kikkertoperation for at fastslå sygdommens udbredelse og samtidig behandle sygdommen.Endometriose kan variere i udseende fra mørke små forandringer på bughinden til over 10 cm store blodfyldte cyster på æggestokkene.

Behandlingsplanen er meget individuel; den afhængig af gener, alder, graviditetsønske m.m.

Medicinsk behandling af smerter og endometriose

Førstevalgsbehandling ved menstruationssmerter er såkaldte 'gigtmidler': 1 tablet Ibuprofen 400 mg x 3 samt 2 tabletter paracetamol 500 mg x 4. Behandling virker bedst, hvis den startes dagen før menstruationen.

Endometriose er østrogenafhængig og reagerer specielt på svingninger i østrogenkoncentrationen. Princippet for den medicinske behandling er således at opnå en tilstand, hvor østrogenniveauet er konstant, karakteriseret ved at kvinden ikke har ægløsning.

Det kan opnås på forskellig måde:

P-piller

P-pillerne skal således indtages dagligt, og der holdes kun blødningspause 1-4 gange årligt, eller helt uden pauser. Der aftales kontrol efter 3-6 måneder.

Ved fortsatte problemer eller ved forværring af endometriosen aftales ofte kikkertoperation.

Gestagen

Der kan benyttes andre medicinske behandlinger som for eksempel gestagenbehandling. Her kan behandlingen være en hormonspiral med gestagen (Mirena) https://www.mirena.dk/mir123/brugervejledning/ og p-stav (Nexplanon), medroxyprogesteron (Provera) kontinuerligt 10- 30 mg dagligt eller desogestrel ('mini p-piller', Cerazette) 1-2 tabletter

dagligt. Såfremt du får lagt en hormonspiral op under din konsultation bedes du få den kontrolleret hos din egen læge 1-2 måneder efter at den er lagt.

Antihormon

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at sætte kvinden i en kunstig overgangsalder. Det har oftest en god effekt på symptomerne fra endometriosen, men desværre kan der være en del bivirkninger ved denne behandling. Måden, man gør det på, er enten som depotinjektion i maven hver måned eller hver tredje måned. Denne behandling gives på sygehuset og er gratis. Derudover kan man også få behandlingen som tablet, men her er der en egenbetaling.

Kirurgi

Effekten af kirurgisk behandling er på højde med eller bedre end medicinsk behandling med hensyn til smertelindring. Operationen retter sig imod de gener du har, og der vil i hvert tilfælde være behov for særlig rådgivning og aftale om hvad operationen skal medføre. Hvis du f.eks. ikke har børn er det vigtig at dine chancer for graviditet fastholdes eller forbedres ved en operation. Ved operationen skal alt synligt endometriosevæv helst fjernes og vi benytter flere metoder til dette; vævet kan skæres væk, men vi benytter også nyt udstyr, som ved hjælp af laser fjerner endometriosevævet.

Supplerende behandling

Da endometriose hyppigt medfører kroniske smerter og muskelinfiltrationer, vil mange under behandlingen have behov for fysioterapiøvelser.

Prognose

Endometriose er en kronisk sygdom med tendens til forværring med tiden, men den kan også forsvinde

spontant. Uden behandling ses forbedring hos 25%, uændrede forhold hos 25% og forværring hos 50% efter 12 måneder.

Efter både medicinsk og kirurgisk behandling ses hos op til 50% af patienterne genopblussen af

sygdommen (afhænger af sværhedsgrad: 25-40% ved mild endometriose, 60-75% ved svær

endometriose).

Endometriosebehandling kræver således, at vi som behandlere hele tiden må forsøge at optimere og

justere vores behandling efter den enkelte kvindes gener og problemer.

For at kunne opfylde disse krav har vi på afd. D, Odense Universitetshospital et specielt team der tager sig af patienter med endometriose. Teamet består af læger og sygeplejersker med særlig interesse og specialisering i endometriose. Teamet følger patienterne tæt under behandlingsforløbet.

Patienter med endometriose ses efter behov.