Skip til primært indhold

Behandling med paracetamol

Paracetamol er smertestillende og febernedsættende medicin. Du kan bruge paracetamol ved smerter og feber.

Sådan virker medicinen

Medicinen begynder at virke efter 30-60 minutter, og virkningen varer i 4-6 timer.

Sådan foregår behandlingen

Du tager paracetamol efter behov eller som aftalt med os eller din egen læge. Hvis du har svært ved at synke tabletter, kan du bruge flydende medicin, brusetabletter eller stikpiller, som du kan købe i håndkøb.

Bivirkninger

Bivirkninger er sjældne. Paracetamol kan dog give overfølsomhedsreaktioner. Kontakt os eller din egen læge, hvis du får symptomer på allergi, fx udslæt, hævelse eller vejrtrækningsbesvær.

Vær opmærksom på

Du må som voksen tage maksimalt 2 tabletter 4 gange i døgnet. Tager du bare få tabletter ekstra i døgnet, kan du få en livsfarlig forgiftning. Har du mistanke om, at du har taget for meget paracetamol, skal du straks kontakte din egen læge eller nærmeste skadestue. Tjek altid anden medicin for indholdsstoffet ”paracetamol”, så du ikke kommer til at tage for meget, hvis du tager flere slags medicin. Hvis du efter nogle dage har brug for yderligere smertestillende, skal du kontakte egen læge eller lægevagten på 70 11 07 07

Graviditet og amning
Du må gerne tage paracetamol, hvis du er gravid eller ammer.

Børn
Børn må gerne få paracetamol.

Fakta

Paracetamol findes også under navnene Pinex, Pamol, Panodil og Arax.

Mere viden

Spørg din egen læge eller apoteket, hvis du er i tvivl om noget. Du kan også læse mere på min.medicin.dk.

Kontakt

Fælles Akutmodtagelse

65 41 47 26

Skriv til os påwww.ouh.dk/odefam


pinfoOUH-679030782-54 105848|30.03.2026

APPFWU01V