Sår

Forundersøgelse Universitetscenter for Sårheling

I sårambulatoriet behandles patienter med vanskeligt helende sår, hvor der er behov for en tværfaglig diagnostisk og terapeutisk indsats. Sårambulatoriet betjenes dagligt af læger fra forskellige specialer. Dagligt er der en læge fra ortopædkirurgisk afdeling O tilstede. Onsdag og fredag er der ligeledes en plastikkirurgisk læge tilstede. Mandag og torsdag er der en læge fra STENO tilstede. Der ud over er der dagligt sygeplejersker og fodterapeuter tilstede.

I sårambulatoriet varetages flere specialefunktioner: ankel-tåtryksmåling, gipsning og der er tilknyttet en udekørende sårsygeplejerske. 

Oprensning af tryksår

Kirurgisk behandling af tryksår

Vejledning i diabetes og kirurgi

Charcot artropati

Blodtryksmåling på ankler og tæer

Eksem

Vakuum-behandling af sår

Guide til ortopædisk fodtøj

Anlæggelse af tåkompression

Vejledning i "røde bade"

Kortstræksbandage

Langstræksbandage

Coban 2 bandage, anlæggelse

Sårambulatoriet ligger i højhuset, indgang 20 på 6. etage. 

Fra forhallen tager du elevatoren til 6. etage. Når du kommer ud af elevatoren ligger sårambulatoriet på højre side.

Lige over for elevatoren på 6. sal til højre for glasburet er der placeret en skærm, hvor du med dit sygesikringsbevis eller ved at taste dit cpr.nr ind kan registrere, at du er ankommet. Følg vejledningen på skærmen.

Venteværelset er placeret ved første dør på venstre hånd når du går ind i ambulatoriet.

Det er en god idé at medbringe en madpakke, da der kan opstå forsinkelser pga. akutte patienter. Ligeledes kan gå lang tid med at vente på transport. Der er IKKE mulighed for at købe mad i sårambulatoriet, men der er mulighed for at købe mad i cafeteriet i stueetagen.

Det anbefales at tage en ledsager med.

Sårhelingsproces

Når du får et sår vil det fremkalde en sårhelingsproces. Det er en naturlig proces, hvor kroppen forsøger at gendanne den ødelagte hud. Sårhelingen påvirkes blandt andet af sårets dybde og størrelse, kronisk sygdom, rygning, ernæring, alkoholindtag, nedsat blodforsyning og nogle lægemidler. Det betyder, at tiden for sårindhelingen kan variere.

Et sår gennemgår 3 faser, oprensnings-, ophelings- og modningsfase.

Oprensningsfasen

I oprensningsfasen bliver det ødelagte væv opløst og fjernet, så såret bliver egnet til at danne nyt væv. Det sker ved, at der kommer en tilstrømning af hvide blodlegemer til såret. De hvide blodlegemer er en del af vores immunforsvar. De hvide blodlegemer har til opgave at bekæmpe fremmedlegemer og bakterier, som er i eller omkring såret. De hvide blodlegemer er ligeledes med til at opløse og fjerne det ødelagte væv.

I denne fase øges blodforsyningen til sårområdet ved at blodkarrene udvider sig.

Normalt varer denne fase 3-5 dage, men ved nogle sår går sårhelingen i stå i denne fase.

I oprensningsfasen vil du i såret kunne se gult eller sort væv. Såret kan være fugtigt eller tørt. 

Ophelingsfasen

I denne fase dannes nye blodkar, hvorved at blodgennemstrømningen til vævet øges. Det sikrer, at vævet får øget tilførsel af blod og ilt, mens der dannes nyt væv i såret. Det nye væv kaldes granulationsvæv. Granulationsvæv er rødt og nubret.

Fra sårkanterne sker der en nydannelse af overhuden. Ved at holde såret fugtigt kan helingen af overhuden ske to til tre gange hurtigere end hvis såret er tørt. 

Ophelingsfasen starter omkring 4. dagen. 

Modningsfasen 

I den sidste fase ses såret dækket af tyndt arvæv. Arret ændrer karakter over tid fra rødt og fast væv til at blive blegere og blødere, da kardannelsen aftager og bindevævet arrangeres så huden styrkes.

Arvæv adskiller sig fra almindelig hud ved ikke at indeholde pigment, sved- og hårfollikler.

Pga. det manglende pigment er det vigtigt at benytte solfaktor ved ophold i solen.

I denne fase kan det ske, at der udvikles hypertrofiske eller keloide ar. Det vil sige, at arvævet er højere end den omkringliggende hud. 

Fasen kan vare op til 2 år.

Rygning påvirker sårets evne til at hele

Rygning påvirker blodforsyningen til huden. Tobak indeholder kulilte, der gør det sværere for blodet at transportere ilt ud i de små blodkar i huden. Blot en enkelt cigaret nedsætter blodgennemstrømningen markant i over en time. Det betyder, at rygning gør det sværere at få sår til at hele, da sår behøver ilt for at kunne hele. Når et sår heler langsomt, er der større risiko for, at der kommer betændelse i såret.

Få hjælp til rygestop

I sårambulatoriet kan vi henvise dig til en rygestopvejleder i din kommune. Rygestopvejlederen i din kommune vil kontakte dig efterfølgende med henblik på at opstarte et rygestop forløb, som er tilrettelagt ud fra dit behov. Du kan også selv henvende dig til kommunen med henblik på samme. 

Derudover kan du bruge nedenstående muligheder: 
Stoplinien tilbyder gratis telefonrådgivning til rygere, som overvejer at holde op med at ryge – eller som ønsker at vedligeholde et igangværende rygeophør. Stoplinien er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Læs mere om Stoplinien her. 

 
E-kvit er et program til  dig, der ønsker at blive røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning. E-kvit findes både som app og på web. E-kvit er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune.

Undgå alkohol
Alkohol hæmmer sårheling, da alkohol modvirker dannelsen af de proteiner, der lukker såret, og modvirker de celler i vores immunsystem, som fjerner urenheder fra såret. Derved er der større risiko for betændelse i såret.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om indtagelse af alkohol:

• Højst 10 genstande om ugen
• Højst 4 genstande på samme dag        

Betændelse i sår 

Når du har sår, er der risiko for, at der kan komme betændelse i såret. Symptomerne på betændelse er:

• Rødme
• Varme
• Hævelse
• Ømhed
• Pus
• Ildelugt
• Feber

Betændelse i sår kan opstå, når bakterier, som er usynlige for det blotte øje, trænger ind såret. Normalt går kroppens immunforsvar til modangreb på de indtrængende bakterier. Men hvis modangrebet mislykkes og kroppen ikke får kontrol over de indtrængende bakterier, vil der opstå en infektion.

Det er almindelige hudbakterier, stafylokokker og streptokokker, som oftest medfører betændelser i sår.

I sår som har varet i mere end 3 måneder vil der generelt være en flora af bakterier, som ikke nødvendigvis betyder, at der er betændelse i såret.

Behandling ved betændelse i sår

• Antibiotika
• Sårbandage med et antibakterielt indhold
• En kombination af ovenstående

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå at få eller forværre sårinfektion?

Det vigtigt at have en god hygiejne ved sårbandageskift, så såret ikke forurenes med bakterier. Overbrusning eller overskylning af såret i 30 sekunder ved sårbandageskift hæmmer ligeledes risikoen for sårbetændelse.

Podning for bakterier i sår 

Lægen tager stilling til om såret skal undersøges for bakterier. Det gøres ved at pode fra såret med en podepind. Podepinden sendes til undersøgelse for hvilke(n) type bakterier der er i såret samt hvilken antibiotika, der kan behandles med. 

Knoglebetændelse/ostit

Hvis der er knogle, som er blottet i såret, er der risiko for, at der kan komme knoglebetændelse (Osteomylit). Dvs. at der er betændelse pga. bakterier i knoglevævet.

Et røntgenbillede kan vise, om der er betændelse i knoglen. Hvis behandling med antibiotika påbegyndes hurtigt, heler knoglen som regel fint, og du får ikke nogle følger af knoglebetændelsen. Hvis knoglebetændelsen varer længe, kan knoglevævet blive ødelagt. Nogle gange kan det være nødvendigt med en operation, hvor det betændte knoglestykke fjernes. 

Lugtgener

Lugtgener fra dit sår kan opstå, når der er væv i såret, som henfalder og dør. Lugt pga. af dette forsvinder ved at rense såret for henfaldet væv f.eks. ved at anvende bandager som opløser det ildelugtende væv eller ved at det fjernes med saks eller skalpel.

Betændelse i såret kan ligeledes give anledning til lugtgener. Ved at behandle betændelsen, vil lugten svinde ind. Behandlingen kan være bandager, som hæmmer bakteriernes vækst i såret eller antibiotika.

Lugten kan reduceres ved at anvende sårbandager der indeholder kul, kan lugten reduceres, indtil årsagen hertil er fjernet.

Ved kræftsår hvor årsagen til lugten ikke kan fjernes, kan der anvendes kulbandage eller metronidazol f.eks. i gelform.

Smerter

Smerter er et advarselssignal til kroppen om, at der er noget galt.

Sår kan være smertefulde. Nogle oplever smerter fra såret hele tiden, mens andre kun har smerter ind i mellem eller slet ikke.

Smerterne kan opleves i forskellige situationer f.eks. når du går, de kan komme om natten, så du vågner eller når der skal lægges en ny bandage på såret.

Det er en god idé, at du skriver ned, hvornår du oplever smerter, og hvordan smerterne føles. Herved kan vi eller egen læge bedre vurdere, hvad årsagen er til dine smerter og hvilken smertebehandling du har behov for.

Det er vigtigt at, du ikke går rundt og har mange smerter fra dit sår. Der kan derfor være behov for at tage smertestillende medicin. Hvis du har mange smerter, vil det påvirke din livskvalitet og derved også det, som kan fremme at dit sår heler f.eks. fysisk aktivitet, nattesøvn og hensigtsmæssig ernæring.

Smertestillende medicin skal altid tages i samråd med egen læge. (Hvis du ikke får smertestillende i forvejen, kan du starte med håndkøbsmedicin som f.eks. paracetamol).

Hvis du har mange smerter ved oprensning af dit sår, kan du i håndkøb på Apoteket købe: 

Xylocaingel 2 %. Det kan din hjemmesygeplejerske komme i såret. Efter et par minutter vil det begynde at virke, så hjemmesygeplejersken kan rense op i såret. Bedøvelsen varer i ca. 10-15 minutter.

Hvis denne ikke har effekt, kan du efter samråd med din hjemmesygeplejerske forsøge med:

EMLA-creme. Den skal ligeledes kommes i såret, så bunden er dækket. Effekten begynder dog først efter 30-60 minutter, men varer i et par timer. Få hjælp af din hjemmesygeplejerske til hvordan den skal anvendes.

Medicin

Hvis du får f.eks. kemo-behandling eller binyrebarkhormon, kan det påvirke, at såret ikke heler så hurtigt, som det ellers ville have gjort.

Rejser 

Når du opholder dig i Danmark er det muligt at få hjælp fra en hjemmesygeplejerske til at foretage bandageskift, det gælder også når du tager på ferie i Danmark

Ophold i Udlandet

Det anbefales generelt ikke at tage på udlandsophold når du har sår. Der er større risiko for at få betændelse i dit sår. Det anbefales altid at du konsulterer ambulatoriet, hvis du har planer om ophold i udlandet, så vi kan vejlede dig bedst muligt.

Du skal  være meget opmærksom på om din forsikring dækker, hvis der opstår problemer med dit sår under et udlandsophold. 

Røntgen undersøgelser

Hvis du bliver henvist til en røntgen undersøgelse foretages denne af Radiologisk afdeling med mindre der er aftalt at røntgenundersøgelsen skal foregå på et sygehus tættere på din bopæl. 

Radiologisk afdeling ligger i stueetagen i højhuset, indgang 27. 

Røntgen af knogler 

Når du har sår anvendes røntgen til at vurdere om der er brud i knoglen eller om der er tegn på knoglebetændelse. På OUH har Radiologisk afdeling åbent ambulatorium, hvilket betyder at du kan få taget røntgenbillede samme dag som du er i sårambulatoriet.

MR-scanning 

Magnetisk resonans skanning (MR-skanning) benytter magnetfelter og radiobølger til at danne billeder af kroppen. Anvendes f.eks. til undersøgelse af blodårerne og ændringer i knogler.

CT-scanning

Computer Tomografi (CT-skanning) anvendes til at undersøge for f.eks. knogleændringer/skader og forkalkning i blodårerne.

Undersøgelse af blodtilførelsen til benene

For at kunne vurdere hvordan din blodforsyning er ned til henholdsvis ankel- og tåniveau, kan det være nødvendigt at måle dit blodtryk på ankler og tæer.

Undersøgelsen tager 20-30 minutter.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen foregår ved at du ligger helt vandret på en briks. Der vil blive påsat blodtryksmanchetter omkring dine arme, ankler og på dine storetæer. På dine hænder og storetæer vil der blive påsat en elektrode, som med en laserstråle registrerer blodgennemstrømningen i området.

Der måles først blodtryk i begge dine arme for at kunne vurdere hvilken arm, som har det højeste tryk. Dernæst vil der kun blive målt blodtryk i den arm i resten af undersøgelsen. Samtidigt med at der måles blodtryk i den arm med det højeste tryk vil der blive målt blodtryk i dine ankler og dernæst i dine tæer.

Selve undersøgelsen gør ikke ondt, men der kan opleves ubehag hvis du har sår på underbenet, hvor blodtryksmanchetten skal sidde.

Hvad kræver undersøgelsen af dig?

• at du kan ligge helt fladt på en briks
• at du kan slappe godt af mens vi laver undersøgelsen
• at du tager evt. vanlig smertestillende medicin inden undersøgelsen
  
  

Vævsprøve

Det kan være nødvendigt at tage en vævsprøve fra dit sår for at undersøge, om der kan være en anden årsag til dit sår f.eks. betændelse i hudens kar eller hudkræft.   

Det foregår ved at lægen bedøver huden, hvorefter der tages en vævprøve. Vævsprøven sendes videre til undersøgelse. Der kan gå op til 14 dage førend der er svar på denne. 

Tjek af fodens belastning 

Fodterapeuterne i sårambulatoriet anvender et fodscanningsudstyr til at undersøge, hvordan du belaster undersiden af dine fødder i dine sko. Det bruges oftest til at tjekke om de indlægssåler, som du har fået lavet ved skomager/bandagist fordeler trykket jævnt på hele fodsålen. Udstyret består af nogle papirstynde såler, som lægges ned i din sko, hvorefter du får dem på og skal gå frem og tilbage. Herved får fodterapeuten et overblik over belastningen.

Ud fra resultatet af fodscanningen kan fodterapeuten vurdere om dine indlægssåler er gode nok. Hvis de ikke godkendes, skal du kontakte din skomager/bandagist for at få dine indlæg justeret.

Når dit sår skal hele, skal det bruge byggematerialer til helingsprocessen. Det er derfor en god ide at spise en sund og varieret kost for, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har behov for.

Du kan læse mere om anbefalingerne til en sund og varieret kost på nedenstående link:
De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima

Hvad skal jeg spise?

Ud over en varieret kost er det særligt vigtigt at have fokus på dit proteinindtag, da dit behov for protein er øget under sårheling. Protein findes bl.a. i: kød, fisk, æg, mejeriprodukter, ost, linser og bønner.

For at indtage flere proteiner kan du gøre følgende:

• Indtage ½-1 l mejeriprodukt dagligt
• Spise ekstra pålæg og ost
• Gerne spise æg hver dag
• Prioritere proteindelen til den varme mad.

Såfremt det i perioder er svært at spise en varieret kost, kan du med fordel spise en multivitamin-mineraltablet om dagen.

Hvis du har nedsat appetit 

Hvis du oplever nedsat appetit eller utilsigtet vægttab, er det vigtigt, at du har fokus på at spise ekstra fedtstoffer og proteiner. I nogle tilfælde anbefales ernæringsdrikke, for at du får dækket dit ernæringsbehov.

Kostråd ved nedsat appetit eller utilsigtet vægttab:

• Få 5-6 små måltider dagligt
• Vælg energirige mælkeprodukter
• Drik dig til ekstra kalorier
• Spar på frugt og grønt
• Spis mere fedtstof
• Spis mere protein fra kød, fisk og æg

Det er en god ide at tale med personalet på sygehuset, hvis du oplever nedsat appetit eller vægttab.

Hjemmesygeplejerske til sårbandageskift 

Når du har et sår, kan du få hjælp til behandling af dette af en hjemmesygeplejerske. I sårambulatoriet er vi behjælpelige med at tage kontakt til hjemmesygeplejen i den kommune, hvor du bor. I de fleste kommuner er der sundhedsklinikker, hvor du kan komme efter aftale og få foretaget sårplejen, så du ikke skal sidde hjemme og vente på, at hjemmesygeplejersken kommer. Hvis du ikke har mulighed for at komme i en sundhedsklinik, vil hjemmesygeplejersken komme hjem til dig for at foretage sårplejen.

Hvor det skal foregå skal aftales med hjemmesygeplejen i i din bopælskommune. I hjemmesygeplejen er der tilknyttet sårsygeplejersker, som hjemmesygeplejerskerne kan kontakte ved behov.

I sårcenteret samarbejder vi med hjemme- og sårsygeplejerskerne omkring din behandling

Egen læge
Egen læge kan have et tilbud omkring sårbandageringsskift ved deres praksissygeplejerske. Oftest vil egen læge dog henvise dig til hjemmesygeplejen i din kommune.

Sårsygeplejerske i kommunen 

De fleste kommuner har en eller flere sårsygeplejersker ansat, som kan hjælpe og vejlede hjemmesygeplejerskerne i kommunen i forhold til sårbehandlingen. Du kan ikke forvente, at det er en sårsygeplejerske, der varetager din sårbehandling ved hver enkelt besøg. Sårsygeplejersken kommer hvis hjemmesygeplejerskerne har brug for hjælp og vejledning.

Sundhedsklinik 
De fleste kommuner har oprettet en eller flere sundhedsklinikker, hvor der er mulighed for at få hjælp til sårpleje. Det er kommunen, som visiterer dig til en Sundhedsklinik.

Fordelen ved Sundhedsklinikken er at du kan få en tidsaftale og oftest ses af det samme personale.

Du skal selv sørge for transport til Sundhedsklinikken - der gives ikke tilskud til dette. 

I Sårcenteret anvender vi telemedicinsk sårvurdering til at kommunikere med sårsygeplejersker i kommunen omkring dit sår, hvis lægen vurderer at det kan anvendes. Det betyder, at du ikke behøver at komme ind i sårambulatoriet med mindre det vurderes nødvendigt.

Ved telemedicinsk sårvurdering kan sårets udvikling følges og dokumenteres med billeder og beskrivelse på www.pleje.net som kan tilgås af både sårsygeplejersker, sygehus og af dig. Du kan se dine data med dit nem-id. Din egen læge kan også logge ind og se dine data.

Fordelen ved TeleSår er at transporten til sygehuset mindskes og at der er et tæt samarbejde med sårsygeplejerskerne i kommunen og os i forhold til din sårbehandling.

Diabetisk fodsår 

Hvad er et diabetisk fodsår?

Et diabetisk fodsår er sår, som er opstået på foden hos en person, som har sukkersyge. Såret opstår oftest pga. at sukkersygen har medført en nedsat følsomhed i fodens nerver. Dette kaldes også nervebetændelse eller neuropati. Risikoen for at få nedsat følesans i fødderne øges, jo længere tid du har haft sukkersyge, samt hvis det har været vanskeligt at regulere dit blodsukker.

Forekomst 

Diabetiske fodsår ses ved både type 1 og type 2 diabetes. Omkring 20 % af alle patienter med sukkersyge vil på et tidspunkt udvikle et diabetisk fodsår. 

Hvorfor opstår et diabetisk fodsår?

• Nedsat følesans 
  Sukkersyge kan påvirke følesansen i fødderne, så følesansen helt eller delvist ophører. Det skyldes, at nerverne beskadiges, hvorved du ikke længere kan mærke, at skoen gnaver, eller at du får en sten i skoen, mens du går. Herved kan der opstå vabler eller sår, uden du lægger mærke til det. Derfor er det vigtigt, at du tjekker dine fødder hver dag.
• Nedsat blodforsyning
  Blodomløbet i blodårerne, som forsyner huden i foden med ilt og næring, kan blive nedsat pga. åreforkalkning. Det øger risikoen for at få sår. Hvis der kommer sår, kan der opstå koldbrand i såret, hvilket betyder, at f.eks. en tå skal amputeres eller i værste fald hele foden.
• Fejlstillinger
  Fejlstillinger f.eks.at tæerne krummer sammen, kan betyde, at du får sår oven på disse tæer, da dit almindelige fodtøj ikke længere passer.
• Tør hud 
  Når du har sukkersyge, risikerer huden at blive meget tør. Det bevirker, at der let kan opstå revner i huden på foden. I disse revner kan bakterier trænge ind og give betændelse i foden. 

Symptomer du skal være opmærksom på

I forhold til at kunne udvikle et fodsår når du har sukkersyge, skal du være opmærksom på:

• Nedsat eller manglende følesans i fødderne
• Smerter i læg ved gang eller når du ligger ned
• Bleg, glat hud med manglende behåring
• Dannelse af hård hud på fødderne (tegn på at området er udsat for tryk)
• Pludselig opstået rødme og hævelse af foden
• At din sukkersyge er velbehandlet

Hvor ses diabetiske fodsår?

De fleste fodsår ses på tæerne - oftest storetåen. Ca.  50 % af alle diabetiske fodsår opstår under foden. 

Hvilke undersøgelser foretages?

Når du møder ind i sårambulatoriet vil såret blive vurderet ud fra udseende og dybde. Hvis der er mistanke om, at der kan være knoglebetændelse tages et røntgenbillede af din fod.

Det vil blive undersøgt, om din blodforsyning til fødderne kan være påvirket ved at føle efter dine fodpulse. Hvis der ikke kan findes en puls, vil du få lavet en blodtryksmåling omkring dine ankler og storetæer. Hvis det viser sig, at der er problemer med din blodforsyning til fødderne, vil du blive henvist til karkirurgisk vurdering.

Dine fødder bliver tjekket for evt. fejlstillinger. Ud fra dette laves en vurdering om der er behov for andet fodtøj eller evt. operation.

For at kunne vurdere hvordan din følesans er i dine fødder, vil din følesans i fødderne blive undersøgt af vores fodterapeut. Til dette anvender fodterapeuten et redskab, som kaldes et monofilament.

Hvordan behandles diabetiske fodsår?

Hvis årsagen til såret er tryk fra dit fodtøj, vil det være nødvendigt at fjerne dette tryk ved at tilpasse dit fodtøj. Alternativt får du udleveret et par behandlingssandaler, som du skal anvende. Behandlingssandalerne bliver tilpasset, således at dit sår ikke bliver belastet. Når såret ikke belastes, vil det få ro til at kunne hele.

Hvis dit sår er opstået pga. fejlstillinger, således at din fod ikke passer i en standardsko, er det nødvendigt, at du får sko tilpasset din fod. En anden mulighed er at operere fejlstillingen, så belastningspunktet flyttes.

Ellers er sårbehandlingen ikke anderledes end behandlingen af andre sår.

Hvad kan jeg selv gøre?

For at sårene kan hele, er det vigtigt, at du følger lægens anvisninger om, hvor meget du må gå rundt. Du kan anvende en skridttæller evt. som app på din smartphone til at holde øje med, hvor meget du går.

Desuden bør du kun anvende det fodtøj, som er udleveret og godkendt af vores fodterapeuter, så længe der er sår. Fodtøjet skal anvendes både ude og inde. 

Hvordan kan du forebygge at få nye sår?

• Tjek dine fødder dagligt 
  Når du har sukkersyge, er det vigtigt at kontrollere dine fødder for forandringer. Forandringer kan være rødme, revner, tør hud, hård hud, hævelse og ømhed. Hvis disse forandringer ses, er det vigtigt at finde årsagen til det. Kan det f.eks. være en sko der har gnavet, en strømpe som har lavet en fold eller er skoen blevet for slidt?
• Hold dine fødder rene
  Vask dine fødder med rindende lunkent vand f.eks. med håndbruser. Husk at mærke med din albue først om temperaturen er ok. Brug en mild sæbe med en pH-værdi på 6-7 og uden parfume og sørg for at få skyllet sæben helt af efterfølgende.
• Tør dine fødder grundigt 
  Tør især godt mellem tæerne for at forebygge, at du får fodsvamp.
• Brug creme
  Tør hud bør smøres med en uparfumeret fugtigheds- eller fedtcreme 1-3 gange dagligt for at undgå at den sprækker. Sprækker i huden øger risikoen for betændelse og sår. Undgå at få creme ned mellem tæerne, da det øger fugtigheden og giver risiko for at få fodsvamp.
• Gå regelmæssigt til statsautoriseret fodterapeut
  Det er en god idé at gå regelmæssigt til kontrol hos en fodterapeut, som årligt laver en fodstatus. 
• Tjek altid dine sko inden du tager dem på
  Det er vigtigt, at du med din hånd tjekker, at der ikke ligger noget i dine sko f.eks. sand, sten eller andet, inden du tager dem på.

Læs evt. mere herom på diabetesforeningens hjemmeside eller på fodterapeuternes hjemmeside. 

Vil du vide mere om sukkersyge og dine fødder?

• Diabetesforeningen
• Alt om foden fra Danske fodterapeuter

Skomager og bandagist

Hvad er ortopædisk fodtøj?

Ortopædisk fodtøj opdeles i 3 kategorier:

• Håndsyet fodtøj
  Det er fodtøj, som er lavet specielt til dine fødder.
• Semi-ortopædisk fodtøj
  Det er fodtøj med f.eks. ekstra vidde eller en højere tåkappe end normalt fodtøj.
• Fabriksfremstillet fodtøj (FF-sko)
  Det er almindeligt fodtøj, hvor der er mulighed for at skifte indlægget i skoen ud med et indlæg, som er tilpasset dine fødder.

Hvordan får du ortopædisk fodtøj?

Hvis lægen i Sårambulatoriet vurderer, at du har behov for at bruge ortopædisk fodtøj, vil lægen udfylde en bandagistseddel, som beskriver, hvilke ortopædiske sko du har behov for og grunden til, at der er behov for ortopædisk fodtøj. Bandagistsedlen vil blive sendt til din digitale postkasse eller du vil få den med i hånden, inden du tager hjem. Den skal du anvende til at ansøge kommunen om tilskud til fodtøjet efter servicelovens § 112.

Hvordan ansøger du om ortopædisk fodtøj?

Når du har modtaget en bandagistseddel af lægen i Sårcentret, er der flere muligheder for at ansøge om tilskud til fodtøjet:

• Du kan selv ansøge digitalt via borger.dk. På borger.dk skal du i søgefeltet skrive "ansøg om kropsbårne hjælpemidler". Herefter følger du guiden i selvbetjening
• Din skomager/bandagist kan hjælpe dig med at ansøge
• Du kan henvende dig personligt på Borgerservice i din kommune for at få hjælp til at søge

Husk at medbringe bandagistsedlen, hvis andre skal hjælpe dig med at søge.

Hvordan får jeg sikkerhedssko?

Hvis du i dit arbejde anvender sikkerhedssko, skal du søge om disse ved jobcenteret i kommunen. Du kan bede din skomager eller bandagist om at hjælpe dig med dette.

Hvordan ved jeg at jeg kan få tilskud?

Du vil modtage et skriftligt svar fra kommunen, når de har behandlet din ansøgning. I svaret vil være anført om de har godkendt ansøgningen, og om de bevilliger tilskud til ortopædisk fodtøj.

Bevillingen kan bruges hos hvilken som helst skomager eller bandagist, som du ønsker at benytte til at lave dit ortopædiske fodtøj.

Hvad koster ortopædisk fodtøj?

Der er en egenbetaling på ortopædisk fodtøj. Dvs. at du selv skal betale en del af prisen på fodtøjet. Egenbetalingen reguleres hvert år ud fra hvad det vurderes, at et par gode sko ellers ville koste. Egenbetalingen ligger på 1.010 kr. i 2024. 

Hvis du vælger en anden skomager/bandagist end den din kommune anbefaler, skal du altid spørge den skomager/bandagist, som du ønsker skal lave dit fodtøj, om dit valg betyder, at din egenbetaling bliver på mere end de 1.010 kr.

Dette er gratis når du har bevilling: 

• Reparationer af fodtøjet
• Nye indlæg (skal udskiftes årligt eller ved ændringer i foden stilling)
• Ny slidsål

Hvilken skomager/bandagist skal jeg vælge?

Vi anbefaler, at du besøger forskellige skomagere og bandagister inden du bestiller fodtøj. Det giver dig et indtryk af hvilken slags fodtøj, der tilbydes hos den enkelte og om vedkommende kan tilbyde noget fodtøj, som falder i din smag.

Hvad skal jeg overveje inden jeg bestiller?

Inden du går i gang med at få lavet sko, er det vigtigt, at du overvejer hvilken slags fodtøj, du mest har brug for. Er det arbejdssko, indesko eller andet?

I samråd med skomager/bandagist vælger du hvilken type fodtøj, der skal laves. Skomageren vil herefter tage mål/lave en afstøbning af dine fødder.

Hvornår er mine ortopædiske sko klar?

Skomager/bandagist kan først gå i gang med at lave dit fodtøj, når du skriftligt har modtaget besked fra kommunen om, at de har bevilliget dig tilskud til ortopædisk fodtøj. Kommunens sagsbehandling kan vare helt op til 18 uger.

Du skal derfor være forberedt på, at der kan gå flere måneder, førend du har dit nye fodtøj.

Dine ortopædiske sko skal ALTID udleveres personligt til dig. Det er fordi, at du bør afprøve at gå i fodtøjet hos skomageren/bandagisten. Der vil ofte være brug for, at skomageren/bandagisten justerer i fodtøjet i starten. Det er vigtigt at huske, at ortopædisk fodtøj aldrig skal "gås til" - det skal passe fra starten af. 

Hvad får jeg bevilling til?

Den første gang du får bevilliget sko, skal kommunen som minimum bevillige et par sko og et par skiftesko. Når du har fået godkendt det første par sko, som skomageren eller bandagisten har lavet til dig, kan du bestille skomageren/bandagisten til at lave det næste par.

Det skal der laves en ekstra ansøgning til

Hjemmesko, sandaler og støvler skal der søges ekstra om. Kommunerne vil ofte bevillige det fodtøj, som du har behov for.

Hvordan tager jeg mit nye fodtøj i brug?

Fødder og krop skal vænne sig til at gå i det nye fodtøj. Gå aldrig en hel dag i et par nye sko. Start med at gå i et kvarter og øg gradvist tidsintervallet, hvis der ikke er gener eller trykmærker. En skridttæller kan være et nyttigt redskab i opstartsfasen - skriv ned hvor meget du har gået.

Du skal jævnligt tjekke dine fødder for trykmærker: rødme af huden, mærker i huden m.m. Brug et spejl eller få en anden person til at tjekke dine fødder. Hvis du ser trykmærker på dine fødder efter at have haft dit nye fodtøj på, skal du kontakte din skomager for at få en tid til justering. Du bør ikke anvende dit fodtøj, førend det er justeret.

Du kan også aftale en tid med din fodterapeut til at hjælpe med at vurdere om fodtøjet fungerer korrekt.

Gode råd 

• Sørg for at holde dit fodtøj i god stand
• Få repareret skader hurtigst muligt ved din skomager/bandagist.
• Få ændret dit indlæg, hvis der sker ændringer i din fodstilling.
• Vi anbefaler, at din skomager/bandagist gennemgår dit ortopædiske fodtøj sammen med dig en gang om året.

Mit fodtøj fungere ikke trods justeringer

Skulle det ske, at dit fodtøj ikke kommer til at fungere trods adskillige justeringer, bør du kontakte kommunen for at få hjælp.

Der kan evt. blive tale om andet fodtøj eller skift af skomager/bandagist.

Forsøg ikke selv at finde fodtøj, men søg hjælp hos din fodterapeut eller anden fagperson.

Fodscanning i sårambulatoriet

Fodterapeuterne i sårambulatoriet anvender et fodscanningsudstyr til at undersøge, hvordan du belaster undersiden af dine fødder i dine sko. Det bruges oftest til at tjekke om de indlægssåler, som du har fået lavet ved skomager/bandagist fordeler trykket jævnt på hele fodsålen. Udstyret består af nogle papirstynde såler, som lægges ned i din sko, hvorefter du får dem på og skal gå frem og tilbage. Herved får fodterapeuten et overblik over belastningen.

Ud fra resultatet af fodscanningen kan fodterapeuten vurdere om dine indlægssåler er gode nok. Hvis de ikke godkendes, skal du kontakte din skomager/bandagist for at få dine indlæg justeret.

Statsautoriseret fodterapeut

Hvad er en statsautoriseret fodterapeut?

En statsautoriseret fodterapeut har en statsanerkendt og godkendt uddannelse, som udmønter sig i en  professionel behandling af fødder. Fodterapeuter er Danmarks eneste autoriserede behandlere af fodproblemer i forbindelse med sukkersyge, leddegigt, nedgroede negle og arvæv. Det betyder, at der ydes tilskud til disse områder, hvis du bliver henvist fra din læge. Du skal dog være opmærksom på, at fodterapeuten skal have et ydernummer for at du kan få tilskuddet.

En statsautoriseret fodterapeut er ikke det samme som en lægeeksamineret fodplejer.

Statsautoriserede fodterapeuter er underlagt sundhedsvæsenets patientklagenævn og omfattet af en kollektiv erhvervsansvarsforsikring.

Hvordan finder jeg en statsautoriseret fodterapeut?

Når du vil finde en statsautoriseret fodterapeut i dit område, kan du via linket fremsøge disse. Du kan her finde adresse, telefonnummer, oplyser om ventetid og om der er mulighed for at de kan komme hjem til dig og foretage behandlinger. 

Hvad er et arterielt sår?

Et arterielt sår opstår som følge af, at blodforsyningen ned i ben og/eller fødder er mangelfuld. Dette fører til manglende tilførsel af næringsstoffer og ilt til huden og det underliggende væv. Det skyldes åreforkalkning i de tilførende blodårer.

Du er mere udsat for at få åreforkalkning hvis du:

• Ryger
• Har sukkersyge
• Har forhøjet blodtryk
• Har forhøjet kolesterol og ikke får medicin herfor
• Har dårlig nyrefunktion

Hvem får oftest et arterielt sår?

Rygning, overvægt og sukkersyge øger risikoen for at få åreforkalkning i benene. Dette kan medføre, at blodforsyningen til benene nedsættes. Herved øges risikoen for at få et sår pga. manglende blodforsyning, hvilket også kaldes et arterielt sår.

Hvordan kan jeg forebygge et arterielt sår?

Du kan forebygge at få et arterielt fod- eller bensår ved at undgå rygning, spise sundt og dyrke motion.

Hvis du har fået konstateret åreforkalkning, er det desuden vigtigt at undgå fodtøj som trykker, få tjekket dit blodtryk og kolesteroltal jævnligt. Hvis du har sukkersyge, bør du få tjekket din blodsukkerregulering jævnligt.

Hvad stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen ud fra hvordan dit sår ser ud, hvor det er placeret, hvordan dit ben ser ud og hvilke symptomer du har. Det vil blive undersøgt, om din blodforsyning til fødderne kan være påvirket. Det gør vi ved at føle efter dine fodpulse. Hvis der ikke kan findes en puls, vil du få lavet en blodtryksmåling omkring dine ankler og storetæer. En blodtryksmåling i dine ankler og fødder kan vise, hvordan din blodforsyning ud til benene og fødderne er. Hvis det viser sig, at der er problemer med din blodforsyning til fødderne, vil du blive henvist til karkirurgerne, således at de kan undersøge, hvor åreforkalkningen sidder, og hvad de kan gøre for at bedre blodforsyningen.

Hvordan ser et arterielt sår ud?

Arterielle sår ses på tæer, fødder og underben. De er typisk dybe og kan gå helt ned til sener og knogle. Sårene ses oftest med gule og/eller sorte belægninger. Når der ses sorte belægninger, skyldes det, at vævet er dødt pga. manglende ilt og næring. 

Hvordan behandles et arterielt sår?

Målet med behandlingen er at lindre smerter, få såret til at hele op samt forebygge, at der opstår nye sår.

Operation kan være nødvendig for at kunne få såret til at hele. Det er karkirurgerne som vurderer, hvilke muligheder der er, for at kunne bedre blodforsyningen til dine ben.

Det kunne f.eks. være:

• Ballonudvidelse
  her føres et kateter ind i åren og placeres i forkalkningen. Dernæst blæses ballonen op, så forsnævringen udvides. Derved forbedres blodforsyningen.
• Forkalkning fjernes 
  i nogle tilfælde kan åreforkalkningen fjernes ved at åbne åren og skrabe forkalkningen væk.
• Bypass operation
  Ved en bypass operation syes en anden blodåre eller en af kunststof ind til at føre blodet uden om forsnævringen

Hvad er symptomerne på et arterielt sår?

Arterielle sår er oftest meget smertefulde, med mindre du ikke har nogen følesans pga. nervebetændelse. Nervebetændelsen skyldes oftest sukkersyge, men kan også opstå ved et langvarigt alkoholoverforbrug, skader på rygsøjlen eller specielle medicinske tilstande. Jo dårligere blodforsyning i benet er, desto mere smertefuldt vil det oftest være.

Gangudløste smerter

Inden såret er opstået vil der ofte have været gangudløste smerter. Det kaldes også vindueskiggersyndrom. Når der opleves gangudløste smerter bliver man nødt til at stoppe op jævnligt for at holde et hvil, fordi der kommer smerter i benet. Smerterne mærkes typisk i læggen eller låret. Hvis du oplever gangudløste smerter er det en god idé at lægge mærke til, hvor langt du kan gå, inden du er nødt til at stoppe op.

Smerter når du ligger i sengen
Du kan opleve at der kommer smerter i benene, når du ligger ned i din seng. Det skyldes at blodtrykket i dine fødder falder, når de kommer op at ligge i niveau med resten af kroppen. Derved får blodet sværere ved at komme ud til tæerne. Det giver stærke smerter, som lindres ved at tage benet ud over sengekanten og lade det hænge ned eller ved at stå op og gå rundt. Smerterne er meget forstyrrende for ens nattesøvn.

Blodforsyningen kan ikke bedres

Det er desværre ikke altid muligt for karkirurgerne at bedre blodforsyningen til benene, og nogle gange hjælper karkirurgien ikke tilstrækkeligt på blodforsyningen. Det betyder, at ilt og næring ud til området fortsat ikke er tilstrækkelig. Nogle sår vil dog fortsat have en chance for at hele, men hvis sårene bliver større eller der kommer infektion, kan amputation være nødvendigt. Hvis der er mange smerter, kan amputation også være en mulighed. I sårcenteret vil vi sammen med dig lægge en plan for den videre behandling. Der er også mulighed for at få en samtale på afd. O omkring amputation, hvis niveauet skønnes at være over ankel niveau. Her vil du kunne høre mere omkring, hvad det indebærer i efterforløbet – dette betyder ikke, at du skal sige ja til at blive amputeret, men det vil give dig bedre mulighed for at foretage et valg.

Hvis der opstår koldbrand, er det nødvendigt at amputere for at undgå blodforgiftning.

Atypiske sår 

Hvad er et atypisk sår? 

Et atypisk sår er en gruppe af sår, hvor immunforsvaret forsinker sårhelingen. Der er en større risiko for at få et atypisk sår hvis du lider af f.eks. tarmsygdom, gigt og blodsygdomme. 

Pyoderma gangraenosum

Pyoderma gangrenosum er en sjælden hudlidelse, som medfører sårdannelse i huden. 

Der er ca. 34 nye tilfælde om året i Danmark. Ses i alle aldersgrupper, men forekommer hyppigst blandt de 50-70 årige. Hvis du har en mavesygdom som f.eks. mb. Crohn, colitis ulcerosa eller en ledsygdom som f.eks. leddegigt, er der en øget risiko. Såret starter ofte som en lille hudafskrabning, et insektstik eller lignende, som udvikler sig til et smertefuldt sår, som har en blåviolet sårkant.

Hvis du har et pyodermasår vil du blive henvist til Hudafdelingen (afd. I) for videre behandling.

Vaskulitsår 

Vaskulitsår opstår pga. betændelse i blodkar.

I Danmark er der ca. 200-300 nye tilfælde af vaskulitsår årligt. Vaskulitsår kan opstår uanset alder. Hvis du har en bindevævssygdom som f.eks. leddegigt er der en øget risiko for at udvikle et vaskulitsår.

I starten ses oftest små rød-violette pletter i huden, som udvikler sig til smertefulde sår.

Hvis du har et vaskulitsår vil du blive henvist til Hudafdelingen (afd. I) for videre behandling.

Martorells sår 

Martorells sår er en sjælden lidelse, hvor der lokalt i huden opstår mangel på ilt i et område.

Hvis du har et alt for højt blodtryk i gennem lang tid, øges risikoen for at få et Martorells sår. 

Starter oftest med violet misfarvning i huden, som udvikler sig til et meget smertefuldt sår. Såret er oftest placeret i området omkring achillesenen.

Behandles med blodtrykssænkende medicin og delhudstransplantation.

Calcifylaksi sår 

Calcifylaksisår er meget sjældne. Sårene opstår pga. kalkaflejringer i de små blodkar i huden. Det fører til, at vævet ikke får ilt og næring, og derved dør. Sårene er ekstremt smertefulde. Sårene opstår oftest på mave, baller og bryst.

Overvægtige sukkersygepatienter som er i dialyse har størst risiko for at udvikle Calcifylaksisår.

Behandlingen foretages i samarbejde med hud-, sukkersyge-, nyre-og plastikkirurgiske sårlæger.

Venøse sår 

Kompressionsbehandling

Kompression er det vigtigste led i behandlingen af venøse lidelser. Behandling med kompression fjerner hævelsen fra benene ved at understøtte muskelpumpen. Kompressionsbehandling anvendes indtil hævelsen er faldet og benet er blevet så slankt, som det kan blive. Først da kan der tages mål til evt. kompressionsstrømper, da disse ellers vil være for store og dermed ikke effektive.

Kompressionsbehandlingen kan foregå med:

• Langstræksbandage
  Består af et enkelt bind, som er fremstillet af bomuld og elastisk materiale. Anlægges når du står op om morgenen, og tages af når du går i seng. Bindet skal vaskes efter max. 3 omlægninger
• Kortstræksbandage
  Består af 2 bind, som oftest er fremstillet af 100 % bomuld. Anvendes hele døgnet. Skal vaskes efter hver omlægning
• Flerlagsbandage
  Er et kompressionssystem som kan bestå af 2-4 lag af bandage

Når benet er så slankt, som det kan blive, kan du muligvis få en behandlerstrømpe på i stedet for kompressionsbandager. En behandlerstrømpe består af en inder- og yderstrømpe. Inderstrømpen gør at det er nemmere at få begge strømper på ud over den anvendte sårbandage. Inderstrømpen beholdes som regel på om natten. Yderstrømpen anvendes fra du står op til du går i seng. 

Hvad er et venøst bensår? 

Et venøst bensår ses på underbenet og oftest i nærheden af anklen. Det er som regel overfladisk. Såret opstår pga. dårligt blodafløb i venerne i benet. Vener er de blodårer, som leder blodet tilbage til hjertet, så det kan blive iltet på ny. Hvis blodet ikke bliver ledt tilbage til hjertet, ophobes det i benene. Det medfører, at benene hæver op og med tiden kan der komme eksem i huden. Eksemen kan udvikle sig til sår. Et venøst sår kan også opstå spontant eller pga. at huden har været udsat for et stød eller en skade.

Hvorfor får du et venøst bensår?

Der findes et dybt og overfladisk netværk af vener i benene. De dybe vener løber i musklerne og de overfladiske vener løber i huden.

I venerne findes veneklapper, som sørger for at blodet løber den rigtige vej op mod hjertet. Når du går, vil musklerne i benene klemme på venerne og pumpe blodet mod hjertet. Hvis veneklapperne svækkes vil blodet ikke kunne pumpes mod hjertet lige så effektivt, hvorved der opstår et overtryk i venerne. Åreknuder eller en veneblodprop (dyb venetrombose) vil medvirke til at der opstår et overtryk i venerne.

Det forhøjede venetryk medfører, at venerne bliver udspilede af det ophobede blod. Det gør, at veneklapperne får endnu sværere ved at hindre at blodet løber den forkerte vej. Resultatet er, at der siver vævsvæske, røde blodlegemer og proteiner ud i huden. Det medfører hævelse, brunlig misfarvning og irritation af huden på benene. Herved er du i større risiko for at få sår.

Hvad er symptomerne på et venøst bensår?

• sår på underbenet
• misfarvning af huden
• eksem
• såret ses med gul og/eller rød sårbund
• hævelse af benet

Hvordan behandles venøse bensår?

Behandlingen af venøse bensår handler først og fremmest om at få blodet i de udspilede vener til at løbe tilbage til hjertet ved at understøtte pumpefunktionen. Det gøres ved hjælp af kompressionsbehandling. Kompression skaber et øget tryk på venerne i benene, hvorved udsivning af vævsvæske hindres og tilbageløbet til hjertet fremmes. Kompressionen medvirker også til at hævelsen i benet forsvinder, hvorved såret kan hele op.

Hvad kan du selv gøre? 

• anvend den ordinerede kompressionsbehandling
• huden smøres med en uparfumeret creme
• læg benene op på en skammel, når du sidder ned
• hæv fodenden af din seng, hvis du har mulighed herfor
• lav venepumpeøvelser (link til dette)
• dyrke motion
• mindske stillestående arbejde

Hvor udbredt er venøse bensår? 

Årligt udvikler omkring 20.000-30.000 danskere et bensår pga. et dårligt venesystem.

Arterielle sår

Hvad er et arterielt sår?

Et arterielt sår opstår som følge af, at blodforsyningen ned i ben og/eller fødder er mangelfuld. Dette fører til manglende tilførsel af næringsstoffer og ilt til huden og det underliggende væv. Det skyldes åreforkalkning i de tilførende blodårer.

 
Du er mere udsat for at få åreforkalkning hvis du:

• ryger
• har sukkersyge
• har forhøjet blodtryk 
• har forhøjet kolesterol og ikke får medicin herfor
• har dårlig nyrefunktion

Sår opstået efter fald, slag eller stød

Sår der er opstået efter fald, stød eller slag, og som ikke heler, vil blive vurderet efter de samme principper som sår på underben eller foden. Behandlingen vil foretages ud fra dette.