APD

Podcastvært
Goddag og velkommen til dagens afsnit af OUH Talks. I dag skal det handle om APD, det som på dansk hedder Auditive Processeringsvanskelighed. Og til at gøre os klogere på det, der har jeg fundet en ekspert, og det er dig, Rikke Schnack-Petersen, ledende overlæge på Høreklinikken, som er en del af afdeling F her på Odense Universitetshospital. Rikke, det her APD, det er der måske ikke så mange lyttere, der har hørt om. Hvad er det egentlig, det er for noget? 

Podcastgæst
Det handler egentlig om, at man har nogle hørevanskeligheder, selvom man har normale høretærskler. Så man hører altså normalt, men man har svært ved at processere eller behandle de høreindtryk, man får oppe i hjernen, så man får noget forståeligt ud af det.

Podcastvært
Så det er egentlig ikke ørerne, det er galt med, det er noget inde i hjernen?

Podcastgæst
Ja, det er faktisk mere centralt end selve øret. Formentlig er der flere undergrupper inden for APD, sådan at nogen, der får diagnosticeret en APD, måske har mikroskader i det indre øre, som bare er så små, at vi ikke kan måle dem ved en almindelig høreprøve. Men for andre mener man, at skaderne ligger mere centralt i hjernen, i hørebanerne, og måske ikke er en fysisk skade, men mere noget med, hvordan hjernen er vant til at arbejde, eller hvordan nerverne er forbundet op i hjernen, så hvordan man arbejder med de input, man får.

Podcastvært
Er det en ny diagnose, det her?

Podcastgæst
Nej, det er det faktisk ikke. Den er jo beskrevet helt tilbage i 80'erne, men den er kommet lidt frem igen, lidt på mode. De seneste 10-15 år er man begyndt mere at diagnosticere det også i Danmark.

Podcastvært
Hvor mange har egentlig den her APD?

Podcastgæst
Det ved man ikke. Der er nogle studier, der viser, at der er rigtig mange, der har det, men formentlig ligger det på 2-3 procent. Men det er formentlig også noget, der ændrer sig over tid. Både fordi, selvfølgelig, at når vi har opmærksomhed på diagnosen, så stiller vi flere diagnoser, men måske også ud fra, hvordan vores lydmiljø er i dag, og hvordan det var i gamle dage.

Podcastvært
Hvis vi lige skal springe lidt fra det der med lydmiljøet, hvad skyldes det egentlig, at man har APD? Kan man sige noget om det? 

Podcastgæst
Man ved ikke noget med sikkerhed. Men en af teorierne er, at børn, hvis de har mange mellemøreudfordringer, altså væske på ørerne, mellemørebetændelse, får dræn i ørerne - hvis de har perioder, hvor de hører dårligere, når de er helt små og skal lære at lytte, og lære at høre og lære sprog, så kan det give nogle ændrede mønstre i, hvordan man bearbejder lydene, fordi hørelsen har været det, vi kalder fluktuerende eller vekslende i den periode, som er kritisk. Og så kan det være med til at gøre, at man også senere i livet, selvom man ikke længere har mellemøreproblemer og hører normalt, at man så har nogle udfordringer med at bearbejde lyden. Så det er én teori. Men vi ved også, at børn, der har et fysisk høretab, større hørenedsættelse, de har mange af de samme vanskeligheder. Og det er også derfor, man tænker, at små høretab, som bare ikke er målbare, også kan give de her udfordringer. Så der kan være flere forskellige årsager til det.

Podcastvært
De her vanskeligheder, du nævner, man kan have, hvad kan det fx være?

Podcastgæst
Jamen, det klassiske, som er det første, de går til ørelægen med, det er, at de ikke kan skelne baggrundsstøj. De kan ikke sortere i lyden. Og så, typisk for børn, kan de ikke ikke forstå en alderssvarende flerleddet besked. Og en flerleddet besked, det er, når man siger:  ”Kan du hente dine sko? Husk madpakken. Du skal også have halstørklæde med, og så sæt dig i bilen. Jeg kommer om lidt.” Det kan meget små børn ikke. De husker kun en lille del af sætningen. Større børn skal kunne det, men hvis de ikke kan det alderssvarende, så får man mistanke om APD.

Podcastvært
Er det noget, barnet selv mærker, eller er det forældrene, der henvender sig?

Podcastgæst
Det er ofte forældre og lærere, der starter ud med at sige, at det her barn har nogle udfordringer med at høre efter eller forstå. Og det kan være meget vanskeligt at adskille, om det drejer sig om opmærksomhed og koncentration - altså om barnet bare ikke høre efter, fordi de har optaget noget andet - eller om det er et egentligt høreproblem.

Podcastvært
Hvordan tester man for det her?

Podcastgæst
Man starter altid med at teste, om der er normale høretærskler. Fordi hvis der er et høretab, så er det det, vi koncentrerer os om at behandle. Hvis der er normale høretærskler, så kan man gå videre med det, der hedder APD-testbatteri. Der findes mange forskellige tests, men i Danmark har man valgt fire test, som supplerer hinanden. Og så har man defineret APD ud fra, at man ikke består, eller man scorer under normalen på to af de fire test, så får man diagnosen APD.

Podcastvært
Hvis man får sådan en diagnose, hvad er så behandlingen? Fordi man kan jo ikke bare få et høreparat.

Podcastgæst
Nej, altså man kan sige, at den vigtigste behandling, det er i virkeligheden det, vi kalder høretræning, som handler om at lære at lytte og bearbejde de lydindtryk, man får. Og som jo også handler om opmærksomhed på lyd. Så supplerer man ofte med strategier i forhold til at være opmærksom på, hvis jeg ved, at nu bliver der givet en besked, og jeg har svært ved at følge med i, hvad det er, så ved jeg, at jeg skal gå hen til læreren bagefter og sige, hvad var det, du sagde? Eller have en ven, der oversætter, eller hvad man kan sige. Så man har nogle strategier. Det handler også om at sidde tættere på den lydkilde, så man har nemmere ved at have opmærksomhed på den, man skal høre, fremfor at man sidder med ryggen til langt væk. Så der er andre ting rundt om det at høretræne. Og i nogle tilfælde så bruger man også det, der hedder høretekniske hjælpemidler. Det kan være koblet på et høreapparat, men man kan også have det uden høreapparat, hvor man har lærermikrofoner og sådan nogle ting, så man prøver igen at sikre, at det vigtigste signal, det du skal agere på, det når frem til dit øre, og det er det, der er fokus på. 

Podcastvært
Er det primært rettet mod børn? Fordi man kan vel også godt have det, når man er voksen?

Podcastgæst
Ja, altså man kan sige, at selve diagnosen kan vi i princippet kun stille på skolebørn, fordi de her test er kun… der er kun et normalområde, så vi ved kun, hvordan man skal score normalt, hvis man er mellem 6 og 15 år. Så hvis man er yngre end det, så kan man typisk ikke rigtig være med til testene. Og hvis man er ældre end det, så vil man typisk score normalt, uanset om man har udfordringerne eller ej. Så man kan sige, at børn, der har fået diagnosen APD og bliver voksne, hvis man prøver at teste dem igen som 25-årige, så vil mange af dem score normalt. Og så er spørgsmålet, er de så vokset fra deres APD? Er de blevet raske, eller har de stadigvæk APD, men vi har ikke nogen måde at måle det på.

Podcastvært
Det her, du sagde før med de her støjmiljøer; altså der er mange af os, vi sidder jo på de her storrumskontorer, hvor kollegaernes telefon ringer, og nogen sidder og klikker på tastaturet. Der kan det jo også faktisk være svært at høre.

Podcastgæst
Ja, og det er også derfor, at man kan sige, at det her skelnen mellem, hvornår er man syg og skal have en diagnose som APD, og hvornår er det faktisk bare normale udfordringer med at høre i en verden, der er blevet mere støjende, mere fyldt med lyde. Det er jo et definitionsspørgsmål, og derfor kan godt nogle gange føles lidt uretfærdigt, at nogen kan få diagnosen, og andre får den ikke. Det handler også om, hvad vi synes er normalt, fordi det er normalt, at man ikke kan høre alt, hvad der bliver sagt i en snak på et diskotek eller et andet sted, hvor der er meget larm. Men de fleste af os mundaflæser og hører hvert tredje ord, og så kan vi godt følge samtalen, og så gætter vi os til resten. Og hvis man står ved siden af to, der snakker sammen, og tilsyneladende ikke har problemer, så tænker man måske, at man må høre dårligt, for man kan ikke høre det hele. Men det kan være, at man står lidt skævt for, så man ikke har lige så god mulighed for at mundaflæse, og det er i virkeligheden det, der er problemet, og ikke at man hører dårligere.

Podcastvært
I forhold til det her med, at hvis man nu arbejder et sted, hvor der er larm på sit storrumskontor, hvad er så det gode råd? Hvordan skal man træne sig selv til at kunne være i sådan et miljø?

Podcastgæst
En ting er jo opmærksomhed. Altså, den normale voksne bør egentlig kunne lukke nogen lyde ude. Så for eksempel, hvis man går ud i et køkken, og emhætten larmer, når man så har været der et lille stykke tid, så har man glemt den, og så er det først, når man slukker for den, at man lægger mærke til den igen, eller synes, det var dejligt, at nu blev der ro. Det er hjernen, der ligesom fortæller, denne her lyd er ikke relevant for dig, og så lukker man den ude. Og det skal man også kunne, hvis man skal kunne fungere på et storrumskontor. Så skal man kunne lukke kolleger, der snakker i baggrunden, og telefoner, og rengøringen, der går forbi med radioen kørende på rengøringsvognen. Det skal man kunne lukke ude, hvis man skal kunne koncentrere sig om den telefonsamtale, eller det dokument, man har på computeren, som man nu er i gang med. Og hvis man ikke kan det, så vil man have utrolig svært ved at få lavet noget som helst fornuftigt på sådan et kontor.

Podcastvært
I forhold til det her med brug af høretelefoner, som mange - inklusiv dig og mig - jo benytter sig af, kan det gøre, at man vender hjernen til at opleve støj på en anden måde?

Podcastgæst
Ja. Igen, der er nok ikke så meget forskning på området endnu, men vi ved jo, at hvis man har befundet sig i fuldkommen ro en hel dag, og så går ud af døren og ud på en legeplads, hvor der er larm, så vil larmen føles meget værre, end hvis man har været på legepladsen det meste af dagen. Og på samme måde hvis man bruger høreværn – det kan jo være meget fristende at tage sådan nogle høreværn med noise cancellation på, når man sidder på sådan et storrumskontor - men hvis du sidder med dem hele dagen, når du så tager dem af for at gå hjem, så vil du nærmest være lydfølsom, for så føles selv små lyde kraftige. Og på samme måde, hvis man hører podcasts eller musik eller noget andet i sine hovedtelefoner hele dagen, så vænner du hjernen til, du kun får den sorterede lyd ind. Og at der ikke er noget, du skal abstrahere fra. Når du så tager hovedtelefonerne af, så er hjernen ligesom ikke vænnet til at sortere uinteressant lyd fra. Så hvis man overdriver brugen af hovedtelefoner, uanset om det er for at få ro eller det er for at høre et eller andet, vænner hjernen sig til, at lydmiljøet er sådan, og så er det vanskeligere at navigere i andre lydmiljøer.

Podcastvært
Så kan man her til sidst egentlig sige, at det her med APD… hvis vi nu alle sammen boede ude på landet for eksempel, eller…

Podcastgæst
Ja, så ville der nok ikke være ret mange, der fik diagnosen, fordi så ville hørelsen ikke være udfordret på samme måde. Fordi hvis man altid kun taler en til en, og der ikke er noget støj i baggrunden - selvfølgelig kan der også være støj på landet - men hvis man er i rolige setups altid, så vil man skulle have meget større udfordringer, før det ville være et problem.

Podcastvært
Så det er også fordi, vi evolutionistisk egentlig ikke er bygget til at være i et meget støjende samfund. Kan man sige det?

Podcastgæst
Ja, det kan man godt sige, at vi er ikke bygget til, at der skal foregå helt så meget, som der gør i vore dage i et almindeligt byliv og skole, institutioner hvor man samler så mange mennesker hele tiden. Det med at træne ørerne handler jo meget om sund fornuft i virkeligheden, at man passer på ikke at udsætte sig for alt for meget støj, men at man heller ikke isolerer sig, og man træner, at man er opmærksom på de lyde, der er omkring en, uden at man skal høre alt, hvad der foregår omkring en.

Podcastvært
Jeg tænker, det kan være svært at balancere det måske, fordi man kan godt, hvis man synes, verden larmer, kan man godt have tendens til at isolere sig, og så forstærker man måske... 

Podcastgæst
Så forstærker man problemet, ja.

Podcastvært
Så det er noget med at træne sig selv lidt.

Podcastgæst
Ja. Og i små portioner. Altså, ligesom man ikke skal gå ud og løbe et maraton i morgen, hvis man aldrig har løbet før, så skal man også træne det med hørelsen stille og roligt. Hvis man nu går med hovedtelefoner hele dagen, jamen, så skal man ikke bare smide dem fra den ene dag til den anden. Så kan man smide dem lidt af gangen, eller kun bruge dem i lidt kortere perioder.