Vejledninger og introduktionsfilm

En trakeostomi er et hul i halsen ind til luftrøret udført via et kirurgisk indgreb. Hullet holdes åbent af en trakealkanyle.

Formålet med en trakeostomi er at sikre fri vejrtrækning, når de øvre luftveje er blokerede. Der kan være flere årsager til, at de øvre luftveje er blokerede og at en patient har brug for en trakeostomi. Det kan for eksempel være:

• En kræftknude i halsen
• Hævelse efter strålebehandling, operation eller traume
• Stemmebåndslammmelse
• Neurologiske lidelser

For nogle er trakeostomien midlertidig andre skal have den resten af livet.

Trakeostomien gør patienten i stand til at trække vejret via hullet på halsen. En trakeostomi afkorter luftvejene, hvorved indåndingsluften passerer gennem trakeostomien i stedet for gennem næse og mund.

Du skal være opmærksom på, at der er forskel på en trakeostomi og en laryngektomi (Fjernelse af struben). Se under fanen "Forskel på trakeostomi og laryngektomi".

Nogle har svært ved at skelne mellem en trakeostomi og en laryngektomi, fordi patienten i begge tilfælde har et hul på halsen. Men i virkeligheden er det to meget forskellige tilstande, som det er vigtigt at kunne kende fra hinanden.

OBS: For både trakeostomi og laryngektomi gælder at ilt behandling og ventilation ved hjerte-lungeredning sker via hullet i halsen. 

Trakeostomi

En trakeostomi er en kirurgisk åbning ind til luftrøret, men anatomien er uændret (billedet nedenfor til højre). Dette betyder at der kan være passage af luft via mund og næse, men patienten vil primært trække vejret gennem trakeostomien.   

Trakeostomien vil altid holdes åben af en trakealkanyle (billedet nedenfor til venstre).

Laryngektomi

Ved laryngektomi er struben fjernet og luftrøret ført ud som en stomi fortil på halsen (billedet nederst til venstre). Der er slet ingen passage af luft via mund og næse, patienten trækker udelukkende vejret via hullet i halsen (se patientforløbet "Strubeløse" under F- Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling på Mit Sygehus). 

Laryngektomien er en permanent tilstand, Oftest vil der ikke være en kanyle i, men et stoma med et plaster omkring og et filter over stomaet (se billedet nedenfor til højre). 

I dette forløb er det trakeostomi, det handler om.

Trakeostomien gør det muligt at trække vejret via hullet i halsen.

En trakeostomi afkorter luftvejene, hvorved indåndingsluften passerer gennem trakeostomien i stedet for gennem næse og mund. Dette medfører at indåndingsluften ikke fugtes, opvarmes og filtreres.

Manglende fugtning, opvarmning og filtrering af luften kan medføre udtørring af luftvejenes slimhinder og dermed irritation, hoste og øget sekretdannelse. Det er derfor vigtigt, at du observerer sekretets farve, viskositet, mængde og lugt.

En trakealkanyle består af flere dele. De forskellige dele vil blive listet op nedenunder:

Trakealkanyle - Yder- og inderkanyle
En trakealkanyle består af en inderkanyle og en yderkanyle.

Trakealkanylerne kan være af plast eller af sølv og findes i forskellige størrelser, varianter og med forskellige skjold og låsemekanismer.

Inder- og yderkanylen er to lige lange rør. Inderkanylen kan tages ud og renses, så man sikrer en fri luftvej.

Bemærk, at du kun må tage inderkanylen ud og pleje den. Du må som udgangspunkt aldrig tage yderkanylen ud, med mindre du er oplært i at skifte den. Ellers skiftes den altid efter aftale med patientens tilknyttede Øre-Næse-Halskirurgiske afdeling.

Skjold

Skjoldet sidder fast på yderkanylen og er den del af trakealkanylen, hvor fikseringsbåndet fæstnes. Det er med til at sikre trakealkanylens placering. 

På plastskjoldet kan man aflæse kanylens fabrikat og kanylestørrelse.

Skjoldet ser forskelligt ud afhængigt af kanyletypen og hver type har sin egen slags skjold, men alle skjold har samme funktion. 

Trakealserviet

Under trakealkanylen kan patienten bære en trakealserviet, der beskytter mod tryk fra trakealkanylen og absorberer sekret.

Der er forskellige servietter:

• Metaline - er antibakteriel og suger lidt, har en aluminiseret side (sølvfarvet) der skal vende ind mod patienten
• Y-forbinding - Almindelig gaze, der fungerer som et tyndt underlag
• Tegaderm foam - den tykkeste serviet. Har en stor sugeevne og er trykaflastende
• Lille trakealserviet - er trykaflastende og mindre synlig

Taleventil

En taleventil er en ventil, der åbner sig ved inspiration. Ved ekspiration lukker ventilen sig for luftstrømmen, som derfor passerer op forbi stemmelæberne og gør patienten i stand til at tale. 

For at kunne bruge taleventilen, skal patientens vejrtrækning være nogenlunde ubesværet.

Taleventilens effekt kan også opnås ved at sætte en finger for trakealkanylen ved ekspiration. 

Når kravene til respirationen øges for eksempel ved fysisk anstrengelse, kan taleventilen erstattes af et filter (svensk næse).

Det anbefales at undlade brug af taleventil under søvn. 

Der findes forskellige typer af taleventiler til plast og sølvkanyler. De hyppigste ser du herunder. 

Filter

Filteret erstatter næsens funktion ved at fugte, opvarme og filtrere luften. 

Et filter kaldes også for en "svensk næse".  

Fikseringsbånd

Fikseringsbåndet kaldes også for "nakkebånd" og er et blødt bånd med velcro i enderne, som holder yderkanylen på plads.

Båndene findes både i blå, hvide og beige. 

Båndet sættes fast på trakealkanylens skjold og sikrer, at trakealkanylen er placeret korrekt. Det skal altid sidde forsvarligt på plads, hvilket vil sige ikke for stramt og ikke for løst. Tjek derfor, at du kan få en finger under båndet. 

Enkelte borgere med permanent trakeostomi vælger at investere i speciallavede sølvkæder i stedet for fikseringsbånd.

Trakeostomipleje indebærer at man renser inderkanyle og skjold, samt plejer huden rundt om trakeostomien.

Se nedenstående film: 

Rensning af inderkanylen

I starten er det vigtigt at man renser inderkanylen minimum tre gange om dagen, for at sikre frie luftveje.

For at tage inderkanylen ud, skal man åbne låsemekanismen og holde igen på skjoldet, for ikke at irritere luftvejene med rokkebevægelser (Låsemekanismerne kan være forskellige . se film). 

Inderkanylen dyppes i vand fra hanen med neutral enzymholdig sæbe. Inderkanylen renses ved hjælp af en renseswap, som eventuelt kan føres igennem af flere omgange, indtil kanylen er ren.

Der findes forskellige slags renseswaps og børster.

Når inderkanylen er helt ren, skylles den under kogt, afkølet vand eller sterilt vand og lufttørres. Tjek, at inderkanylen er helt ren og tør. 

Rensning af taleventil

Taleventil med filter skilles ad, og plastdelene renses i enzymholdig sæbevand. Filteret kasseres.

Taleventilen skylles under rindende vand. Den tørres med en gazeserviet og samles med et nyt filter.

Taleventilen renses minimum én gang i døgnet og oftere ved behov. Inderkanylen og filteret genplaceres. 

Skift af trakealserviet, hudpleje og rensning af skjold

Formålet med hudplejen er at holde huden omkring trakeostomien hel og ren. Servietten fjernes imens der holdes på kanylens skjold. Observér sekretets mængde, farve og konsistens, og vurdér, om det afviger fra det normale. Servietten kasseres.

Huden omkring kanylen renses med en serviet fugtet med vand. Brug en vatpind, hvor det er svært at komme til. Skjoldet på inderkanylen renses med en fugtet gazemeche og evt. en vatpind. Herefter duppes huden og kanylen tør.

Læg mærke til hudens udseende. Er der rødme, kan der påføres barrierecreme. Lad huden tørre, inden du placerer en ny serviet.

Der findes mange forskellige typer servietter. Placér den nye serviet under skjoldet og fikseringsbåndet. Sørg for, at servietten sidder helt tæt omkring kanylen, så kanylen ikke gnaver. Formålet med servietten er at forebygge tryk fra skjoldet og at holde huden tør.

Skift af fikseringsbånd

Se nedenstående film:

Fikseringsbåndet sikrer, at kanylen holdes på plads. Båndet skiftes, hvis det er vådt eller synligt snavset – og mindst én gang ugentligt.

Det anbefales altid at være to personer til skift af fikseringsbånd ved forholdsvis nytrakeostomerede.

For at holde kanylen på plads skal den fikseres forsvarligt. Hertil kan bruges velcrobånd. Vær opmærksom på, at der findes forskellige slags velcrobånd.

Fikseringsbåndet skiftes ved, at den ene person holder fast på trakealkanylens skjold, imens den anden løsner velcrobåndet.

Det er vigtigt, at man holder godt fast i trakealkanylen, når først man har løsnet båndene for at forebygge, at trakealkanylen hostes ud.

Båndene fæstnes, så de sidder forsvarligt. Du skal sikre dig, at du kan få en finger under båndet. Dermed sikrer du, at båndet ikke strammer og trakealkanylen ikke kan rykke sig frem og tilbage.

Under skiftet observerer du huden for rødme og hudløshed.

Sugning i trakealkanyle

Nedenfor vises tre film:

Nedenstående film viser hvordan en korrekt sugeprocedure udføres på sygehuset:

Nedenstående film viser hvordan en korrekt sugeprocedure udføres i hjemmet:

Nedenstående film viser klargøring af et hjemmesug:

I Region Syddanmark udleveres hjemmesuget under indlæggelsen. Ved problemer med hjemmesuget kontaktes Medical Danmark på telefon 65938018, mail info@medical.dk eller via deres hjemmeside https://medical.dk/kontakt-os.

Nationale anbefalinger i forhold til korrekt sugeprocedure i trakealkanyle

• Der skal kun suges ved behov (IV)  
• Der skal ikke suges, hvis det er tilstrækkeligt at rense inderkanylen (IV) D
• Der skal suges, når der ses eller høres sekret i trakealkanylen og patienten ikke selv kan hoste sekretet op (IV) D
• Der skal suges, hvis der mistænkes obstruktion af trakealkanylen (IV) D
• Sugevarigheden skal være kortest mulig (IV)
• Der skal ikke suges længere ned end trakealkanylens længde (IV) D
• Inden for hver sugeseance*, skal der kun udføres det antal sugninger, der er nødvendig (IV) D
• Der skal være pause mellem hver sugning i en sugeseance (IV) D
• Hvis du bruger et-øjede sugekatetre, skal det roteres i forbindelse med sugning (IV) D
• Patientens hudfarve skal vurderes efter hver sugning (IV) D
• Respirationen efter sugningen skal vurderes ud fra et fagligt skøn (IV) D
• Der skal bruges rene handsker i forbindelse med hver sugning (IV) D
• Der skal benyttes non touch principper, så sugespidsen ikke berøres inden sugning (IV) D
• Sugekatetret skal kasseres efter hver sugeseance (IV) D
• Sugeslangen skal skylles med postevand efter hver sugeseance (IV)
• Ilt-tilskud skal altid tilføres fugt (IV) D
• Der kan dryppes med sterilt saltvand før sugning (IV) D
• Der må ikke dryppes med mere end 5 ml. sterilt saltvand, da det kan opleves ubehageligt for patienten (IV) D
• Mængden af sterilt saltvand vurderes ud fra patientens hostekraft og konsistensen af sekretet (IV) D
• Sekret og skorper forebygges ved at opretholde en normal væskebalance (IV) D
• Der sprayes eller dryppes med sterilt saltvand efter behov (IV) D
• Der skal anvendes et filter, et fugtet forklæde eller en halskrave for at holde på fugten (IV) D

Filmene om sugning i trakealkanyle er i overensstemmelse med den Nationale kliniske retningslinje: "Klinisk retningslinje for trachealsugning og - fugtning af ikke- respiratorkrævende, voksne patienter med tracheostomi i hospitalsregi" (www.cfkr.dk) samt de to nationale infektionshygiejniske retningslinjer: "Håndtering af udstyr til respirationsudstyr" og "Plejehjem, hjemmepleje, bo- og opholdssteder m.m." (www.hygiejne.ssi.dk).

Link til Medical Danmark

https://medical.dk/kontakt-os

Link til national klinisk retningslinje

https://cfkr.dk/wp-content/uploads/attachments/klinisk_retningslinje_trachealsugning.pdf

Fugtning af luftvejene

Når man har en trakeostomi kan man få tørre slimhinder i luftvejene og danne skorper. For at undgå at der dannes skorper i kanylen og vejrtrækningen dermed besværes, bør borgeren anvende et filter, som erstatter næsens funktion ved at fugte, opvarme og filtrere indåndingsluften. 

Nedenstående billede til venstre er et filter også kaldet en "svensk næse". Den svenske næse bør bruges når borgeren sover, da det fugter og filtrerer luften bedst. Borgeren kan ikke tale med dette filter. Når borgeren ikke bruger taleansats, skal der altid anvendes en svensk næse. 

Billedet til højre viser forskellige taleventiler, hvor nogen af dem har en filterfunktion. Filterfunktionen i taleansatsen opvarmer, fugter og filtrerer ikke så godt som en svensk næse. Taleansatsen kan gøre borgeren i stand til at tale. 

Fugtning via spray eller drypning

Tørre slimhinder, sejt sekret og skorpedannelse i trakealkanylen kan være meget generende for borgeren. For at undgå det, kan man fugte slimhinden og trakealkanylen med saltvand. 

Du kan vælge enten at spraye eller dryppe med saltvand. Det er vigtigt at saltvandet er sterilt. Sterilt saltvand i spray kan købes på apoteket. Det er en god idé at have en serviet og et sugeapparat klar, da borgeren kan komme til at hoste.  

For at forebygge sejt sekret og skorper er det vigtigt at borgeren er velhydreret. 

På nedenstående film kan du se hvordan du kan hjælpe borgeren med at fugte luftvejene i hjemmet og på sygehuset. 

Saltvandsforstøver

Hvis borgeren har gentagne problemer med tørre luftveje, sejt slim og/eller skorper er det muligt at anvende en saltvandsforstøver kaldet en nebulizer. 

Se nedenstående billede og film 

Normalt dannes stemmen, når ekspirationsluften presses forbi stemmebåndende. Når man har en trakeostomi, vil luften passere gennem trakeostomien og dermed ikke forbi stemmebåndene. Derfor kan borgeren ikke umiddelbart tale. For de fleste er det dog muligt at tale med en taleventil påsat trakeostomien. For nogle kan det dog fortsat være svært at tale og enkelte bliver slet ikke i stand til det igen.

Stemmen kan også være forandret. På nedenstående billeder kan du se hvordan en taleventil kan se ud. Der findes flere forskellige typer.

En taleventil er en ventil, der åbner sig ved inspiration. Ved ekspiration lukker ventilen sig for luftstrømmen, som derfor passerer op forbi stemmelæberne og gør borgeren i stand til at tale.

For at kunne bruge taleventilen skal borgerens vejrtrækning være nogenlunde ubesværet.

Taleventilens effekt kan også opnås ved at sætte en finger for trakealkanylen ved ekspiration.

Når kravene til inspirationen øges, for eksempel ved fysisk anstrengelse, kan taleventilen erstattes af et filter (svensk næse).

Det anbefales at undlade brug af taleventil under søvn. Her skal i stedet anvendes et filter (svensk næse)- se endvidere under "Fugtning".

Der findes forskellige typer af taleventiler til plast- og sølvkanyler. De hyppigste ser du herunder.

Nogle taleventiler har filterfunktion (eksempelvis de to øverste taleventiler på billedet).

Dysfagi betyder synkebesvær eller fejlsynkning og ses hos en stor andel af borgere med hoved-halskræft. Dysfagi kan både forekomme efter kirurgisk behandling og strålebehandling. 

Nedsat bevægelighed i tunge og svælg, mundtørhed og smerter kan være medvirkende faktorer, hvilket en trakeostomi kan forværre yderligere. 

Ved fejlsynkning kan patienten i nogle tilfælde opleve, at føden eller væsken løber ud af trakeostomien eller ender i luftvejene. Det er ikke alle der registrerer at de fejlsynker. Vær derfor opmærksom på, om borgeren hoster ved føde- eller væskeindtag, spiser langsomt eller får pneumoni.

Ved mistanke om fejlsynkning, bør det udredes nærmere ved borgerens egen læge eller med en FEES-undersøgelse på Øre-Næse-Halsafdelingen, da fejlsynkning giver stor risiko for pneumoni. Ved en FEES-undersøgelse afprøves hvilke konsistenser mad og drikke borgeren kan synke.  

I nedenstående film fortæller en kvinde om hendes oplevelse af hverdagen med en trakeostomi:

Ændret udseende 

Når du får en trakeostomi, kan du opleve bekymring for andres reaktion på dit ændrede udseende.

Det kan skabe usikkerhed i sociale sammenhænge og generelt når du færdes blandt andre mennesker. 

Nogle kan have lyst til at isolere sig, fordi det kan opleves svært at omgås andre.

Ændret tale

Normalt dannes stemmen, når udåndingsluften presses forbi stemmebåndende. Når man har en trakeostomi, vil luften passere gennem trakeostomien og dermed ikke forbi stemmebåndende. Derfor kan du umiddelbart ikke tale. 

For de fleste er det dog muligt, at tale med en taleventil som sættes på trakealkanylen. For nogle kan det dog fortsat være svært at tale og enkelte bliver slet ikke i stand til at det igen. Her kan der være behov for, at kommunikere ved hjælp af f.eks. papir, blyant, smartphone eller tablet. Stemmen kan også være forandret.

På nedenstående billeder kan du se hvordan en taleventil kan se ud. Der findes flere forskellige typer:

Brusebad

Ved brusebad er det vigtigt at være opmærksom på at undgå at der kommer vand i hullet på halsen.

For at undgå vand i hullet på halsen, kan man sidde eller stå foroverbøjet under brusebadet eller bruge en brusehætte, som vist på billederne herunder: 

Man kan kun svømme med en trakeostomi, hvis man anvender en specialfremstillet snorkel. Dette kan finde yderligere information om, ved at kontakte Dansk Landsforening for Hals- og Mundopererede (DLHM.dk).

Toiletbesøg

Ved toiletbesøg aflukkes luftvejene kortvarigt, når man skal presse afføring ud. Hos borgere med trakeostomi presses luften ud igennem trakeostomien. 

Bugpressen kan derfor ikke aktiveres på normal vis. Dette kan føre til forstoppelse.

Du skal derfor være opmærksom på at spørge ind til borgerens afføringsmønster - måske der er behov for laksantia.

Der er nogle særlige forhold, som du skal være opmærksom på, når du har med en borger med trakeostomi at gøre. Nogle af dem kan være så alvorlige, at de kan kræve akut sygepleje eller førstehjælp. 

Blod i sekretet

Der kan forekomme lidt frisk blod i sekretet. Det første døgn efter anlæggelsen er dette ikke ualmindeligt, men skal gerne aftage. Senere i forløbet kan det skyldes, at små skorper har revet sig løs eller at slimhinden i luftrøret er irriteret. Hvis der er lidt blod er det ikke akut. Hvis der er meget blod og du ikke kan få det stoppet, skal du kontakte Øre-Næse-Halsafdelingen. 

Tiltagende og ildelugtende sekret

Gulligt eller ildelugtende sekret kan være tegn på infektion. Du skal kontakte borgerens egen læge eller tilknyttede Øre-Næse-Halsafdeling.

Granulationsvæv

Ved permanente kanylebærerekan der over længere tid dannes granulationsvæv. Dette kan forsøges fjernet. Kontakt Øre-Næse-Halsambulatoriet på tlf. 65412805.

Rødme eller tryksår omkring trakeostomien

Rødme kan afhjælpes ved at smøre med barrierecreme, Hvis der er meget fugtigt omkring trakeostomien, bør du skifte trakealservietten hyppigere. Tryk på huden fra trakealkanylen kan give sårdannelse. Der kan bruges en tykkere trakealserviet som aflastning. Kontakt evt, Øre-Næse-Halsambulatoriet tlf. 65412805 for vejledning. 

Der er forhold der kræver særlig eller akut behandling, de er listet op nedenfor:

Borgere med cuffet kanyle

En cuffet trakealkanyle har en ballon, der pustes op, så luften ikke kan strømme forbi trakealkanylen ( se billedet herunder). Borgere med en cuffet trakealkanyle er altid tilknyttet et respirationsteam. En borger med cuffet trakealkanyle kan ikke tale og må aldrig anvende taleventil. 

Skift af yderkanyle

Planlagt kanyleskift af yderkanylen sker cirka hver 4. uge og skal ske efter aftale med borgerens tilknyttede Øre-Næse-Halsafdeling. Som sygeplejerske må du aldrig selv tage yderkanylen ud, men mindre at du er oplært i dette.

Inhalationsmedicin

Inhalationsmedicin, der typisk gives gennem munden, skal gives via trakealkanylen. Der skal bruges et mellemstykke ved brug af spacer ( se billede nedenfor) Ved sølvkanyler skal yderligere bruges en connector. Kontakt evt. Øre-Næse-Halsafdelingen for vejledning. 

Hvis trakealkanylen falder ud

Hvis hele trakealkanylen (både yder- og inderkanylen) falder ud, ved et uheld, kan de fleste borgere godt få luft alligevel - dog ikke alle. Prøv forsigtigt at genplacere kanylen ( som vist på filmen ved siden af). Hvis det ikke lykkes eller borgeren ikke kan få luft, så ring 112 eller efter akuthjælp.
 

Iltbehandling

Hvis borgeren bliver iltbehandlet foregår det over trakeostomien. Iltslangen kan både sættes på den svenske næse og taleventilen (se filmen ved siden af). Ilten skal være fugtet, inden den gives. 
 

Genoplivning

Ved brug for genoplivning skal borgeren altid ventileres via trakeostomien. 

E-læring

Der findes to e- læringskurser om trakeostomipleje.

Kurserne henvender sig til henholdsvis sundhedsprofessionelle på sygehusene og sundhedsprofessionelle i kommunerne. 

Kurserne tager ca. ½ time at gennemføre og består af interaktive øvelser, hvor du lærer mere om, hvad det vil sige at være trakeostomeret og hvad der er vigtigt at vide, når du skal pleje en borger / patient med trakeostomi. Kurserne hedder "Trakeostomipleje på sygehuset" og "trakeostomipleje i hjemmet".

Kurserne findes på kursusplatformen Plan2learn på sygehusene og på Plan2learn, Guide2know og Børsens Academy i kommunerne.

Kurserne findes også her på hjemmesiden under E-læring.

Færdighedstræning

Har du brug for yderligere praktisk træning i trakeostomipleje, sugning mm. kan du henvende dig til SimC på OUH. De kommer også gerne ud til din kommune og underviser (gælder fynske kommuner)

Kontakt SimC på tlf. 24407484 eller mail: ouh.simc@rsyd.dk

Trakeostomi

En kirurgisk åbning i luftrøret. Indgrebet hedder en trakeotomi, selve hullet hedder en trakeostomi. Der skæres et vindue i trakeal-brusken, hvorigennem trakealkanylen placeres direkte i luftrøret. Trakealkanyle gør det muligt, at luften kan komme direkte i luftrøret og lungerne, i stedet for at gå gennem næse, mund, svælg og strubehoved. Hermed kan luften passere uden om en evt. forsnævring. En trakeostomi kan være midlertidig eller permanent.

Trakealkanyle

Rør der sørger for at holde den kunstige luftvej åben. Består ofte af en inder- og yderkanyle. Kan være lavet af plast/silicone eller sølv. Kan være cuffet eller afcuffet.

Inderkanyle

Sidder inde i yderkanylen og har samme længde som yderkanylen. Inderkanylen kan tages ud og rengøres mhp. at sikre frie luftveje

Glat kanyle

Er en trakealkanyle uden cuff (ballon)

Cuffet kanyle

Trakealkanyle med ballon. Ballonen pustes op i forbindelse med operationen med henblik på at minimere risikoen for, at blod og sekret løber i lungerne. Ved en cuffet kanyle trækker patienten udelukkende vejret gennem trakealkanylen. Det betyder, at der ikke kommer luft forbi stemmelæberne, og tale er derfor IKKE muligt.

Taleventil

En envejsventil som KUN sættes på en afcuffet/glat trakealkanyle. Taleventilen "ensretter" luftstrømmen, således at patienten inspirerer gennem trakealkanylen, men ekspirerer via de normale luftveje, hvorved luften passerer stemmebåndene og patienten bliver i stand til at tale. Man må aldrig sætte en taleventil på en cuffet trakealkanyle, da patienten ikke vil kunne komme af med luft. Ved fuld recurrenceparese og tumor kan der ikke bruges taleansats.

Svensk næse

Filter der fugter, filtrerer og opvarmer inspirationsluften (erstatter næsens funktion). Sættes på trakealkanylen og passer på alle typer af kanyler.

FEES-undersøgelse

Fiber Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen, som forgår på Øre-Næse-Halsafdelingen, hvor der undersøges hvilke konsistenser af mad og drikke patienten kan synke.

Pneumoni

Lungebetændelse.