Skip til primært indhold

OUH og Klinisk Instituts forskningsstrategi 2021-2025

Læs hele OUH og Klinisk Instituts forskningsstrategi 2021-2025.

På Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus (OUH) og Klinisk Institut, Syddansk Universitet (SDU) vil vi gerne, at alle forskningsprojekter er for og med patienter og pårørende. God forskning skal bygge på eksisterende viden og styrkes af patientens oplevelser af egen sygdom og livssituation, og slutmålet er altid bedre evidensbaserede behandlinger. Det kræver ekspertise og excellent forskningssamarbejde, hvor vi samarbejder på tværs af fag, sektorer og landegrænser. For at sikre den bedste patientbehandling forpligter vi os på at skabe en stærk forskningskultur, hvor vi i fællesskab skaber rammerne for, at forskningen udvikles og ikke mindst implementeres til gavn for patienter, pårørende og samfund. Vejen dertil er via attraktive karriereveje, hvor det bliver nemmere og mere synligt, hvordan vi kombinerer forskning med den kliniske hverdag.

OUH og SDU flytter fysisk sammen inden for denne forskningsstrategis tidsperiode, og det vil understøtte det allerede frugtbare samarbejde mellem de to institutioner. Når det nye universitetshospital bindes sammen med universitets fem fakulteter, vil nærheden mellem klinik, forskning og uddannelse give unikke muligheder for at skabe de bedste resultater til gavn for patienterne.

Forskningsstrategien 2021 - 2025 beskriver, hvordan vi vil arbejde inden for de fem indsatsområder; forskning for og med patienter og pårørende, evidensbaseret medicin, excellent forskningssamarbejde, stærk forskningskultur og attraktive karriereveje. Vi anviser konkrete handlinger og målsætninger for, hvor vi vil være som universitetshospital og Klinisk Institut i 2025.

Rammen for forskningsstrategien er OUHs Patientpyramide, Region Syddanmarks strategi for sundhedsforskning samt andre nationale strategier for forskningsområdet samt SDUs strategi og grundfortælling ”Vores verdensmål”.

Over hele verden arbejder forskere i fællesskab med at finde den næste behandling med stamceller, det næste fokus for immunterapi eller fremtidens skanningsmetode. Det fællesskab skal vi som universitetshospital og Klinisk Institut fortsat prioritere at være en aktiv, involveret og engageret del af. Kun sådan sætter vi patienten først.

God fornøjelse med vores fælles forskningsstrategi 2021-2025.


Lægelig direktør Kim Brixen, OUH
&
Institutleder Kirsten Kyvik, Klinisk Institut, Syddansk Universitet

 

Læs hele OUH og Klinisk Instituts forskningsstrategi 2021-2025 her (pdf).
Read the Research Strategy 2021-2025 for OUH and the Department of Clinical Research, SDU - UK version (pdf)

Se også deltagerne af strategigruppen her.

APPFWU02V