Porfyri
Biokemisk udredning af porfyrisygdomme
Generel information
Porfyrisygdomme er sjældne og komplekse, hvorfor der i Danmark er valgt at have højt specialiseret funktion for det biokemiske og genetiske område, samt for behandlingen af de akutte porfyrisygdomme. De biokemiske og genetiske analyser udføres på Odense Universitets Hospital på henholdsvis ’Blodprøver og Biokemi’ og ’Klinisk Genetisk Afdeling’, medens behandlingen af de akutte varetages af Endokrinologisk Afdeling ligeledes på Odense Universitets Hospital. Behandlingen af de kutane porfyrisygdomme sker primært på de dermatologiske afdelinger samt ved praktiserende dermatologer i hele Danmark.
Hvad er én porfyrisygdom?
Porfyrisygdomme opstår, når et af enzymerne i hæm-syntesen har nedsat aktivitet. Nedsat enzymaktivitet medfører ophobning af hæmforstadier i primært huden og leveren. Symptomerne afhænger af hvilket enzym, der har nedsat aktivitet, og de forskellige porfyrisygdomme fremviser derfor forskellig klinik og kræver dermed forskellige behandlinger.
I figur X ses hæm-syntesen, hvor pilene symboliserer enzymerne i hæm-syntesen. I tabellen er angivet de hæm-intermediater, som analyseres i de forskellige prøvematerialer og med tilhørende referenceintervallerne.
Porfyrisygdomme kan inddeles klinisk i de akutte og de kutane porfyrier. I figur 1 og 2 er angivet henholdsvis de akutte og kutane sygdomme og hvilke enzymer, der er påvirket ved de forskellige porfyri sygdomme.
Der kan læses om de akutte porfyrsygdomme, og om de kutane porfyri sygdomme Porfyria Cutanea Tarde (PCT) og om Erythropoietisk Protoporfyri (EPP).
- AKUT PORFYRISYGDOM
- AKUT INTERMITTERENDE PORFYRI (AIP)
- VAIEGAT PORFYRI (VP)
- HEREDITÆR COPROPORFYRI (HCP)
SYMPTOMER:
Det karakteristiske for de akutte porfyrisygdomme er forekomst af anfaldsvise symptomer. Anfaldene varer typisk mere end ét døgn, og kan vise sig ved eksempelvis:
- intense smerter ofte i maven, men kan også være lokaliseret til ryg, ben, arme eller bryst.
- kvalme, opkastninger og forstoppelse.
- forhøjet blodtryk, takykardi og hyponætriæmi.
- neurologisk symptomer som eks. muskelsvaghed, paralyse og urinretention
- psykisk påvirkning som konfusion, bevidsthedspåvirkning og psykose.
Anfaldene kan udløses ved endogen og/eller udefrakommende faktorer eks. alkohol, medicin, faste og hormonelle ændringer; faktorer, som medfører opregulering af hæm-syntesen. Der ses sjældent anfald før puberteten; anfaldene begynder ofte at komme mellem 15 og 35 års alderen, og ses oftere hos kvinder.
Generelt har patienter med akut porfyri uspecifikke og varierende symptomer, og det er individuelt, hvad der kan udløse et anfald hos den enkelte. Patienter med AIP er ofte hyppigere plaget af anfald end patienter med VP og HCP.
De akutte porfyri-symptomer menes at skylde ophobning af de tidlige hæm-intermediater 5-Aminolevulinat (ALA) og porphobilinogen (PBG).
Hudsymptomer:
I modsætning til patienter med AIP kan patienter med VP og HCP foruden de anfaldsvise symptomer også få hudsymptomer grundet ophobning af lysfølsomme porfyriner i huden. Hudsymptomerne viser sig som vesikler og sår på soleksponeret hud, og kan være til stede uden et anfald. Ved VP og HCP kan hudsymptomerne være eneste symptom på akut porfyri sygdom.
ÅRSAG:
Nedsat enzymaktivitet af enzymerne Porphobilinogen Deaminase (AIP), Coproporphyrinogen Oxidase (HCP) og Protoporphyrinogen Oxidase (VP). Nedsat enzymaktivitet skyldes genetiske mutationer i generne, der koder for enzymerne, og de akutte porfyrisygdomme betegnes som dominant arvelige med nedsat penetrans.
BIOKEMISK PORFYRI-UDREDNING:
Primær udredning: Urin og plasma, som bør tages under et muligt porfyrianfald; ved normal udskillelse af 5-Aminolevulinat og porphobilinogen udelukkes et akut porfyrianfald. Hvis urin og plasma er taget uden for anfald, og der er normal udskillelse af ALA og PBG, så bør undersøgelsen gentages under anfald, hvis der forsat er mistanke til akut porfyrisygdom.
Hvis det biokemiske mønster er foreneligt med akut porfyrisygdom skal porfyrin-udskillelsen undersøges i fæces.
GENETISK UDREDNING:
Genetisk udredning skal fortages ved biokemisk påvist akut porfyri sygdom. Ved påvisning af sygdomsfremkaldende mutation, bør der tilbydes familieudredning.
EVENTUELLE SUPPLERENDE UNDERSØGELSER:
Øget risiko for udvikling af levercancer, hvorfor der anbefales 2x årlig undersøgelse af leveren fra 50 års alderen. Dette tilbydes også de patienten, som er fundet via familieopsporing, og som ikke har akutte anfald (Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer (NAPOS), Norge).
BEHANDLING:
Alle patienter med påvist akut porfyrisygdom skal i henhold til specialeplanen (højt specialiseret funktion) henvises til behandling på Endokrinologisk afdeling på Odense Universitets Hospital.
Da det er individuelt, hvad der udløser et porfyri anfald, skal patienter oplæres i håndtering af sygdommen, og hvornår/hvordan de skal kontakt afdelingen for yderlige hjælp/behandling.
MONITORERING UNDER ANFALD:
Ved mistanke om anfald undersøges urinen for 5-Aminolevulinat og porphobilinogen. Ved anfald vil der forventes en stigning af PBG i forhold til patientens basale PBG niveau.
ÅRLIG MONITORERING:
Årlig analysering for 5-Aminolevulinat og porphobilinogen i urinen mhp. vurdering af basal niveau hos patienter med aktiv porfyrisygdom.
Kutane porfyrier
De to hyppigste kutane porfyrisydomme er Porfyria Cutanea Tarda (PCT) og Erythropoietisk Protoporfyri (EPP).
Patienter med PCT og EPP har helt forskellige symptomer, men fælles for dem er, at patienterne ikke tåler solen. Patienter med PCT får sen-reaktion med bl.a. blærer og sår på soleksponeret hud, medens patienter med EPP efter lysudsættelse får straks-reaktion med smerter og rødme i huden. Medens PCT er en sygdom, som sædvanlig vis opstår senere i livet, så er EPP en sygdom, hvor patienterne ofte har symptomer fra barnsben.
Det er vigtigt klinisk at kende forskel på disse sygdomme, da den biokemiske udredning er forskellige; der er yderligere oplysninger om de to sygdomme her:
For alle bestillinger:
Lysbeskyt alle prøverør straks efter prøvetagning samt udfyld rekvireringsskema porfyrisygdomme, og send det med prøverne.
OBS! Haste Urin-ALA/PBG (porfyri forstadier) udføres kun efter telefonisk aftale.
OBS! Der kan forekomme tilfælde, hvor der i udredningsøjemed efterbestilles porfyrianalyser, der ikke er bestilt af rekvirenten.
Blodprøver og Biokemi foretager den biokemiske udredning for alle porfyrisygdomme. Der udføres analyser på urin, blod og fæces. Porfyrilaboratoriet vil ud fra oplysninger på den enkelte rekvisition samt svar på indledende prøver foretage videre relevante analyser. For genetisk udredning kontakt Klinisk Genetisk Afdeling, OUH.
Analyser, som skal bestilles
Udredning | Bestilling og materiale |
---|---|
Mistanke til akut porfyrisygdom |
Bestilling i rekvireringssystem: U-Porfyrin forstadier, U-Porfyrintype, P-Porfyrintype. Materiale: Urinprøve bør opsamles i den symptomatiske fase (hvis muligt, når anfald har varet 1-2 dage).
|
Mistanke til Porfyria Cutanea Tarda |
Bestilling i rekvireringssystem: U-porfyrintype, P-porfyrintype. Materiale: |
Mistanke til Erythropoiestisk Protoporfyri |
Bestilling i rekvireringssystem: P-porfyrintype og Ercs (B)-Protoporfyrin. Materiale: |
Kendt porfyrisygdom | Bestilling og materiale |
---|---|
Akut intermitterende porfyri (AIP) Varigat porfyri (VP) Hereditær koproporfyri (HCP) |
Bestilling i rekvireringssystem: U-Porfyrin forstadier. Materiale: OBS! Haseprøver aftales telefonisk. |
Porphyria cutanea tarda (PCT) |
Bestilling i rekvireringssystem: U-porfyrintype. Materiale: |
Erytropoietisk protoporfyri (EPP) |
Bestilling i rekvireringssystem: Ercs(B)-Protoporfyrin. Materiale: |
Fæces |
Bestilling i rekvireringssystem: F-Fæcestype Materiale: Udfyld rekvisitionsskema og send med prøverne. Fæces skal ikke tages i den initiale udredning. Hvis der er indikation for undersøgelse af porfyriner i fæces, vil der anmodes om indsendelse af fæces ved den lægefaglige tolkning af analyserne. |
Håndtering og forsendelse af porfyrianalyser:
Alt prøvemateriale beskyttes mod lys med stanniol omkring opsamlingsrør straks efter opsamling.
Ufrossent materiale skal være modtaget på laboratoriet indenfor 3 døgn.
Hvis ovenstående ikke er muligt:
- Urinprøver: Fryses ved -20 °C.
- Li-Hep fuldblod: Centrifugeres, afpipetteres og plasma fryses ved -20 °C
- EDTA fuldblod: Måling af EVF inden prøven fryses ved -20 °C. Resultat på EVF medsendes.
Prøver sendes på frost.
Ved prøvetagning af urin eller fæces i eget hjem:
De relevante analyser skal bestilles i BCC eller LABKA II.
Patienterne skal informeres om:
- Mærke opsamlingsrør med navn, cpr-nr..
- Opsamlingsrør skal lysbeskyttes med folie.
- Udfyldt rekvireringsskema porfyrisygdomme skal medsendes prøverne.
- Materiale skal sendes som Quickbrev mandag-torsdag og ikke op til helligdage.
- Materialet opbevares på køl indtil forsendelse, og må max være 3 dage undervejs.
Kontakt information
Blodprøver og Biokemi
Odense Universitetshospital
Att.: Porfyrilaboratoriet
J.B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Mailadresse: ouh.ode.biok.porfyri@rsyd.dk
Lægefaglig spørgsmål:
Vagthavende læge kan kontaktes på hverdage fra kl. 08:00-15:00 på telefon 29 24 02 51.
Spørgsmål vedrørende rekvirering, opbevaring og forsendelse:
Telefonnr.: 2964 7762 (alternativt telefonnr.: 2335 1089) alle hverdage mellem 8.30-15.00.
Fast personale i porfyrilaboratoriet, som kan kontaktes ved behov.
Anne Lindegaard Christiansen
Afdelingslæge, Ph.D.
Blodprøver og Biokemi
24 98 97 70 anne.lindegaard@rsyd.dk