Skip til primært indhold

Marie Bendix Simonsen

H.C. Andersens Børne- og Ungehospital

Mothers milk and fortification for preterm infants

Mors egen mælk er den bedste ernæring til alle spædbørn. Modermælk er en levende masse, der ud over næring, indeholder vigtige komponenter, som bl.a. modner tarmsystemet, fremmer neurologisk udvikling og beskytter mod infektioner. Modermælken er kompleks og skifter sammensætning igennem et ammeforløb for at tilpasse sig barnets behov.

Er mors egen mælk ikke tilgængelig lige efter fødslen, bruges donormælk eller modermælkserstatning. Fordi donormælk er varmebehandlet, og modermælkserstatning er baseret på komælk, når ingen af alternativerne det niveau, som mors egen mælk har. Det kan have konsekvenser for barnets sundhed, både på kort og langt sigt. Det er i endnu højere grad gældende, hvis barnet er født tidligt, dvs. før uge 37.

Modermælk alene er ikke nok til at dække de meget tidligt-fødte børns meget høje energibehov, hvorfor mælken tilsættes ekstra næring i form af et berigningsprodukt. Disse produkter betragtes som et kosttilskud og er derfor ikke underlagt samme strenge kvalitetskontrol som medicin, og anbefalingerne om vitamin og mineralindholdet er dermed uklare.

Samtidig har de meget tidligt-fødte børn et meget varierende behov for vitaminer og mineraler, som vi tilsyneladende ikke er gode nok til at imødekomme, da der ses en øget forekomst af mangeltilstande, der på sigt kan føre til bl.a. knogleskørhed.

Børn ernæret udelukkende med mors egen mælk klarer sig bedre bl.a. ved neurologiske udviklingstests, har færre tarmproblemer og er i mindre risiko for infektioner end børn, der er ernæret med donormælk eller modermælkserstatning. Men når man føder før termin eller bliver indlagt med et sygt barn, kan det være svært at få mælkeproduktionen i gang. Ved at stimulere brystet inden fødslen, kan man muligvis fremme den proces, så der allerede er mælkeproduktion når barnet fødes.

Indtil nu er der kun lavet få studier vedrørende håndudmalkning fra uge 36 af graviditeten, og de studier indikerer, at der ikke er øget risiko for at føde tidligt, samt at det øger antallet af børn, der ernæres udelukkende med modermælk efter fødslen. Kan vi vise, at udmalkning før uge 36 er sikkert, vil det bidrage til, at tidligt fødte i højere grad end nu kan ernæres udelukkende med mors egen mælk og dermed bedre prognosen for børnenes udvikling både på kort og på lang sigt. 

Formål for ph.d.-studiet


Primære:

  • At undersøge vitamin- og mineralmangel hos tidligt fødte børn, der har fået modermælk tilsat to forskellige berigningsprodukter.
  • At undersøge anbefalinger for indhold af vitaminer og mineraler i berigningsprodukter til tidligt fødte børn
  • At undersøge om ud malkning af modermælk før fødslen fra uge 34 er uden risiko tidlig fødsel sammen lignet med ud malkning i uge 37.
  • At undersøge antallet af børn der udelukkende får mors egen mælk i hver gruppe, samt evaluere mødrenes oplevelse af interventionen.

Studiedesign

Vi vil bruge data fra en gruppe af børn, hvor der er testet to forskellige typer berigning. Vi vil evaluere de to gruppers behov for ekstra vitaminer og mineraler, samt aktuelle forekomst af evt. knoglesygdom i de to grupper. Vi vil gennemgå litteraturen ifht. anbefalinger om vitamin og mineral indhold i et systematisk review.

I et pilotlodtrækningsstudie vil vi følge en gruppe af raske gravide, der udtrækkes til udmalkning fra hhv. uge 34 eller uge 37 og registrere, hvornår de føder, antallet af børn der får udelukkende mors egen mælk de første 24 timer. Vi vil anvende et elektronisk udsendt spørgeskema og evaluere amme procenten efter 8 uger samt evaluere mødrenes oplevelse af at skulle malke ud inden fødslen.

Klinisk indvirkning

Optimeringen af ernæringen til tidligt fødte, både mht. berigning og tilgængelighed af mors egen mælk, vil mindske risikoen for både kort- og langsigtede tarmkomplikationer og føre til bedre neurologisk udvikling og knoglesundhed senere i livet.

Involvering af patienter

Vi ønsker at inddrage raske gravide kvinder og høre deres mening om interventionen. Vi håber at projektet kan øge deres følelse af inddragelse i eget amme forløb og give større selvtillid omkring amning. 

APPFWU01V