Proteseinfektioner

Podcastvært
Goddag og velkommen til dagens afsnit af OUH Talks. I dag skal det handle om kirurgiske proteseinfektioner. Til at gøre os klogere på det, har jeg fundet en ekspert. Og det er dig, Maiken Hansen. Du er sygeplejerske på Center for Kirurgiske Proteseinfektioner på afdelingen Q, Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. En protese, hvad er det egentlig for noget?

Podcastgæst
En protese, eller et fremmedlegeme, er noget, man får opereret ind i stedet for fx et par eller en knogle. Det kan være en hofte eller et knæled.

Podcastvært
Så det er et slags fremmedlegeme, man får i kroppen. De her infektioner, der kan opstå omkring de her fremmedlegemer, hvad er det for noget?

Podcastgæst
Infektioner er bakterier, som ikke skal være inde omkring et fremmedlegeme. Der er altid en risiko ved en operation, for at man kan få en infektion. Der kan også være andre ting, der gør, at man er i risiko. Det kan også være, at man har haft bakterier i blodet forinden, og at de så sætter sig inde omkring fremmedlegemet, efter det er kommet ind.

Podcastvært
Er der nogen særlige personer, der er i risiko for at få sådan en infektion? Er det primært unge eller ældre, eller er det blandet?

Podcastgæst
Jeg tror ikke, jeg kan give dig et eksakt tal på, hvem der er i størst risiko, men det vi ser oftest, det er, at dem, som i forvejen har en protese eller et fremmedlegeme er i størst risiko.

Podcastvært
Og du siger, det er noget, man kan få, altså enten fordi man har noget infektion i kroppen i forvejen, eller kan det også være noget, der sker under operationen?

Podcastgæst
Det er der som sagt altid en risiko for. Det er også noget, patienterne bliver informeret om, inden en operation. Der er jo et operationsfelt, og der er jo åbent - uden at jeg vil gå videre ned ad den kirurgiske vej. Det er jo ikke mit speciale, nej.

Podcastvært
Er det hyppigt, at man får sådan en infektion?

Podcastgæst
Det er langt fra de fleste, der får indopereret en protese, som også får en infektion. Men der er jo nogen, der får det, og det er jo dem, vi beskæftiger os med. Fordi man jo generelt ikke skal have en infektion. Det kan føre nogle alvorlige medfølger med. Man kan blive alvorlig syg. I værste tilfælde kan det jo føre til dødelighed. Men der er også nogle faktorer som, at lad os nu tage en case med en, der har fået en ny hofte eller et nyt knæ, som jo som udgangspunkt er noget, der sker; altså man får en operation, og så er man hurtigt på benene igen. Men hvis du får en infektion, som gør dig syg, så halter genoptræningen. Du har måske brug for at få nogle hjælpemidler med hjem. Det kan tære på din livskvalitet. Du kan måske ikke køre bil. Du kan ikke komme ud og handle. Men det kan også være, at du har brug for antibiotika i meget lang tid, som gør, at du er indlæggelseskrævende. Og det ved vi også har nogle alvorlige medfølger, hvis man skal være indlagt i måske flere uger.

Podcastvært
Den her behandling; nu kommer du ud fra infektionsmedicinsk afdeling, men det kræver vel også, at man samarbejder med for eksempel ortopædkirurgisk afdeling, der nu har indopereret det her knæ?

Podcastgæst
Altså, Center for Kirurgiske Proteseinfektioner kunne jo ikke eksistere uden et tæt samarbejde med de kirurgiske afsnit, og det skal forstås sådan, at vores center er en vidensbank ambulant, hvor vi hjælper de kirurgiske afsnit med at tilrettelægge en behandling. Vi understøtter jo den kirurgi, de kan, og det er de gode til, med en antibiotisk behandling. Og vi tilbyder tæt kontrolforløb i efterforløbet, ja.

Podcastvært
I forhold til det her med komplikationer, hvis man får sådan en infektion, skal man så genopereres? Eller kan man oftest bare klare det med den rette antibiotiske behandling?

Podcastgæst
Altså et af de mål, som Center for Kirurgiske Proteseinfektioner har, det er, at man kan klare det med antibiotisk behandling, så vi mindsker re-operationer. Fordi det jo også fører en risiko med. Men det er klart, det er jo ikke altid det, der lykkes. Men er der behov for, at patienterne skal have en ny operation - lad os nu tage en anden case: Vi har en patient, der har fået en ny hofte eller et nyt led, og der går infektion i det, og man vælger at fjerne protesen imens infektionen behandles, så skal vi jo være sikre på, at infektionen er fuldstændig i bund, inden man sætter et nyt fremmedlegeme ind. Og det er der, vi hjælper med tæt kontrol i efterforløbet.

Podcastvært
Det kan jo godt lyde, som om det er lidt komplicereret, når det foregår på flere afdelinger. Jeg tænker, at alle os, der har prøvet at have flere tider på hospitalet, kan synes, at det kan være vanskeligt. Og hvis man så ovenikøbet også er svært påvirket af sin sygdom. Men det er jo også det, I kan gå ind og understøtte med sådan en slags tovholdsfunktion. Er det ikke det?

Podcastgæst
Jo, bestemt. Jeg sidder som sygeplejerske i centeret, og min største opgave er at være tovholder på de patienter, vi har i forløb, på deres forløb, fordi det er rigtigt, som du siger: Det er jo ikke ens betydning med, at man kun har et forløb i ortopædkirurgisk regi. Der kan også være nogle andre forløb, og det her med at være tovholder, det er faktisk en rigtig stor, men også vigtig opgave. Fordi det kan være svært for en helt almindelig borger at holde styr på, hvem ringer nu, og hvor skal jeg så til kontrol, og hvilke blodprøver, og det er der, som vores sygeplejerske i centeret går ind og bidrager til at være tovholder på forløbet. Og det er en stor, men også spændende opgave.

Podcastvært
Hvad er det, at I kan, altså udover den her tovholderfunktion, hvad er det så CKP, som det bliver kaldt - Center for Kirurgiske Proteseinfektioner - hvad er det, det kan helt særligt nu i forhold til tidligere?

Podcastgæst
Altså fordi vi har nedslået os i det her lille team, der er mig som sygeplejerske, og så en gruppe af mine infektionsmedicinske lægekolleger, der går ned i de her kirurgiske regier. Vi kan bidrage med, at vi går på tilsyn og kigger på patienten. Vi er i samråd, altså vi sparer med vores kirurgiske kolleger. Vi hjælper med hurtig diagnostik og en god behandling, antibiotisk, men også at vi kan tilbyde den her ekstra kontrol med blodprøver, hvor vi kan ringe til patienterne, men også når de får et forløb hos os, får de også et telefonnummer til os, det er til mig som sygeplejerske, et direkte telefonnummer, hvor de kan ringe ind med spørgsmål, eller hvis de oplever forværring eller bivirkninger ved deres behandling.

Podcastvært
Hvordan bliver man egentlig tilknyttet som patient? Kommer det automatisk, hvis man får en infektion omkring sin protese?

Podcastgæst
Nej, det kræver at stamafdelingerne, og med det mener jeg de kirurgiske afsnit, de visiterer patienterne til os, men vi er også med på fælles konferencer, hvor der sidder forskellige instanser og drøfter patienterne, og den vej kan vi også få et indblik i patientforløbet og fælles beslutte, at vi skal være med indover.

Podcastvært
Hvor lang tid er sådan et forløb typisk? Det kan vel godt være langvarigt?

Podcastgæst
Ja, det kan det. Det er i hvert fald som minimum indtil endt antibiotisk behandling.

Podcastvært
Det kan vel være måneder, kan det ikke?

Podcastgæst
Det kan det sagtens. Vi har også nogle patienter, hvor der ikke nødvendigvis er noget kirurgisk tilbud, så de kommer i langvarig antibiotisk supprimerende behandling. Altså noget, de skal tage langvarigt, livslangt. Og dem holder vi meget øje med. Og jeg vil sige, det er superindividuelt, hvor længe vi følger dem. Det skal give mening, både for os, men jo også for patienterne. Det er jo en stor indgriben i et menneskes hverdag, at skal rende på sygehuset eller få taget blodprøver hyppigt. Så vi er jo tæt dialog med dem og følger dem tæt i starten, og så løsner vi mere op, jo længere vi kommer i forløbet. Men vi har patienter, som vi har fulgt i over et år i hvert fald.

Podcastvært
Du sagde det her med, at man ofte bliver indlagt. Har I også nogen, som I følger derhjemme? Fordi man er vel også forholdsvis langt med det her med at give antibiotisk behandling derhjemme?

Podcastgæst
Jo, bestemt. Vi følger dem faktisk primært, når de bliver udskrevet. Når de er indlagt, så er de jo på stammeafdelingen, men CKP, som vi jo kalder det i dagligt tale, er murstensløst. Vi har ikke nogen senge, vi kan tilbyde. Så mens de får kirurgisk behandling, og der bliver opstartet antibiotikabehandling, er de på sengeafsnittene. Og ja, rigtigt som du siger, så er vi blevet meget dygtigere til at få etableret og iværksat antibiotika i hjemmene. Der er meget arbejde, som ligger forud for, at de kan komme hjem. Det er jo også noget, jeg varetager og får snakket med kommunerne om. Hvem kan hjælpe patienten derhjemme med rent praktisk at få medicinen? Vores apotek, der skal måske forblande det, og vi skal sørge for, at det kommer hjem til patienten. Langt de fleste, vi følger, er efter udskrivelse, og så er de derhjemme enten med antibiotika direkte ind i blodåren eller som en tabletbehandling.

Podcastvært
Det her med hjemme-IV, er det noget for alle, eller skal man opfylde nogle særlige krav for at kunne få det?

Podcastgæst
Man skal opfylde nogle særlige krav. Man skal være ”åndsfrisk”, tror jeg, jeg vil kalde det. Man skal også selv kunne ringe efter nogen, hvis man bliver utilpas. Og det kunne jo være hjemmesygeplejersken for eksempel. Men det er sådan som oftest, at vi starter med, at patienterne kommer hjem, og så har vi hjemmesygeplejerskerne til at give det i starten. Vi har nogle enkelte, meget friske, unge mennesker, som kan oplæres i selv at tage det. Men det er igen individuelt, og det er en drøftelse med patienten. Hvad er de trygge ved? Er de trygge ved at klare det selv, eller er de mest trygge ved, at der kommer nogen i hjemmet et par gange om dagen og gør det?

Podcastvært
Det her med at arbejde på den her måde, hvor der faktisk er en tovholder, der kan oversætte den behandling, der foregår på flere forskellige afdelinger for den enkelte patient, det er jo noget nyt. I har selvfølgelig også lavet noget evaluering på det arbejde, I har lavet. Kan du ikke prøve at fortælle, hvad I har opdaget?

Podcastgæst
Jo, vi har lavet et lille kvalitativt studie, og vi har haft nogle patienter, som vi har lavet nogle interviews med, og ligesom forhørt os, hvad deres oplevelse med at være i sådan et forløb er. Og der er tre temaer, der går igen hos de her patienter, vi har snakket med, hvor at tryghed er det ene, og de udtaler, at det er en tryghed for dem, at være i sådan et forløb, fordi de ved, der er nogen, der holder hånden under mig, der er nogen, der hjælper mig. Jeg kan lige ringe ind til Maiken, hvis der er nogen spørgsmål, eller hvis min hustru har nogle spørgsmål. Det kan også være, at der er en stor del i de pårørende, der er med. Men også det her med ekspertisen, påpeger de også, at de her mennesker, som ringer til mig, eller jeg kan ringe til, de ved rent faktisk, hvad de har med at gøre infektionsmæssigt. Når de ringer ind, så er der altid en løsning. Vi er meget løsningsorienterede. Vi fikser det. Lad os nu sige, at det er fru Hansen på 98. Hun er kommet hjem med en hofteprotese, og hun sidder i en kørestol. Det er vanskeligt for hende at komme til egen læge og få taget blodprøver. Så snakker vi med hende om, hvad for nogle muligheder har vi så? Er der nogen, der skal komme hjem til dig, indtil du er på benene igen og tager blodprøver? Så det der med, at man tilrettelægger forløbene individuelt, det oplever jeg, at patienterne værdsætter rigtig højt.

Podcastvært
Maiken, i det her Center for Kirurgiske Proteseinfektion, der er jo et tværfagligt team, som du sagde før. Der er jo selvfølgelig læger, og så er der jo dig, som er sygeplejersken. Hvad er det dine særlige opgaver i det her center er?

Podcastgæst
Mine særlige opgaver er, og det har vi nævnt før, at jeg er tovholder. Jeg koordinerer rigtig meget for patienterne og for mine samarbejdspartnere, både her i huset - det kan også være på de lokale små sygehuse, og det kan være ude i kommunen. Så der er meget arbejde i at få tilrettelagt alle instansernes opgaver. Men en typisk case vil være en patient, der er indlagt på et kirurgisk afsnit, og sygeplejersken og lægen fra CKP kommer på tilsyn, informerer om CKP's plan og hvad kan vi tilbyde, så er der en dialog med den sygeplejerske, der har patienten og den læge, der er på stammafdelingen, og man får lagt en fælles plan for, hvornår skal patienten udskrives, hvad er planen for behandlingen. Efterfølgende er der så et stort arbejde i for mig at have en dialog med min samarbejdspartner, som jeg nævnte tidligere - rigtig meget med kommunerne. Hvad er det for en patient? Hvad kan patienten? Kan patienten gå i et lokalt daghospital og komme og få sin behandling? Skal vi have etableret noget hjælp derhjemme? Kan patienten selv oplæres i at tage sine antibiotika? Så er der noget i, at jeg skal sikre mig, at patienten har den rette IV-adgang - altså et ”drop”, som jeg tror, man ville kalde det i dagligt tale. Jeg og en sygeplejekollega IQ lægger, det hedder midlines, som er et langt PVK…

Podcastvært
En anden form for det, vi kalder drop.

Podcastgæst
Lige præcis. En anden form for det, vi kalder et drop, det er et langt PVK…

Podcastvært
Hvad betyder PVK?

Podcastgæst
PVK betyder ”perifer vene-kateter”, altså et drop, der ligger her i de små kar nede i hånden. Et midline - og du må ikke spørge mig om lige, hvad det står for, og hvorfor det hedder det - men det hedder det, og det ligger oppe i et af de tre store kar oppe i overarmen. Og det må ligge i 29 dage, som jo er en holdbar løsning til patienter, der skal hjem og have antibiotika i lang tid. Der er mindre infektionsrisiko, og det holder bedre. Altså vi skal ikke hen og have skiftet drop, hvis fru Hansen lige står og vasker fingre, og det så går i stykker. Kvag behandling i hjemmet, så skal jeg jo sikre mig, hvad det er for noget antibiotika, patienten skal have. Skal jeg have snakket med vores apotek her i huset? Hvordan får vi det hjem til patienten? Er det noget, der kan blandes på forhånd? Der er nogle forskellige tilbud, som jeg i hvert fald skal have undersøgt. Og så er der hele koordinationsarbejdet med patienten i forhold til at få hentet medicinen, få taget blodprøver. Igen, kan du selv gå til egen læge? Skal vi have nogen hjem til dig? Og så generelt løbende opfølgning i forløbet. Det her med, at vi får planlagt nogle tider, hvor patienterne ved, at vi ringer til dem, og at de har mulighed for at ringe til os. Så koordinationen og opgaverne foregår som udgangspunkt i den enkelte patients situation, som jeg oplever, det er noget, vi skaber i de her forløb.

Podcastvært
Det her med at arbejde tværfagligt mellem afdelingerne, det er der vel også noget fremtid i, fordi mange patienter vil jo have mere komplekse forløb fremadrettet. Tror du, at sådan en tovholderfunktion bliver mere udbredt til andre afdelinger om fx fem år?

Podcastgæst
Jeg tror, at jeg vil svare, at det håber jeg. Fordi kvag vores undersøgelse, og kvag oplevelserne i det daglige, både tilbagemeldinger fra patienter, men også de samarbejdspartnere oppe på afdelingerne, så synes jeg, at det giver rigtig god mening for at sikre det gode patientforløb og for at sætte patienten først. Maiken Hansen, tak fordi du gjorde os klogere på kirurgiske proteseinfektioner.