Sanne Høxbroe Michaelsen
Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F
Surgeon-performed imaging of the parathyroid glands in a pre- and perioperative setting
Biskjoldbruskkirtlerne er fire små, hormonproducerende strukturer, som sidder bag skjoldbruskkirtlen på halsen. Deres hormon regulerer mængden af kalk i blodet. For meget biskjoldbruskkirtelhormon resulterer i for meget kalk i blodet, og for lidt biskjoldbruskkirtelhormon resulterer i for lidt kalk i blodet. Begge dele medfører sygdom og nedsat livskvalitet.
Biskjoldbruskkirtlerne er meget svære at få øje på: de er udtalt små (som et riskorn), og deres placering på halsen varierer fra person til person. Dertil kan de ligne fedt, lymfeknuder, eller skjoldbruskkirtelvæv. Selvom det er udfordrende, er synliggørelsen af biskjoldbruskkirtlerne af kritisk vigtighed for to patientkategorier:
1) patienter som skal have fjernet en syg biskjoldbruskkirtel, der producerer for meget hormon, og
2) patienter som skal have fjernet hele skjoldbruskkirtlen uden at der opstår utilsigtet skade på deres raske biskjoldbruskkirtler, fordi de overses af kirurgen. Permanent skade opstår ved 10-17% af disse operationer i Danmark og resulterer i kronisk sygdom for de berørte patienter.
Ph.d.-projektet undersøger nye billedteknikker, som kirurgen kan anvende til at synliggøre biskjoldbruskkirtlerne og deres blodkar
1) når der planlægges fjernelse af en syg biskjoldbruskkirtel og
2) når utilsigtet skade på raske biskjoldbruskkirtler skal undgås i forbindelse med fjernelse af skjoldbruskkirtlen.
Ph.d.-projektet er delt op i tre delstudier.
Studie 1
Studie 1 foregår i ambulatoriet, når kirurgen planlægger fjernelsen af en syg biskjoldbruskkirtel. Det undersøger, om kombinationen af
A) traditionel ultralyd og kontrastforstærket ultralyd og/eller
B) traditionel ultralyd og lavfrekvent ultralyd kan erstatte de radioaktivt-baserede billedundersøgelser, som for nuværende anvendes til at lokalisere syge biskjoldbruskkirtler.
Hypotesen er, at teknik A og/eller B ikke er mindreværdige i forhold til de radioaktivt-baserede teknikker. Studiet er designet som et prospektivt parret kohortestudie.
Patientinvolvering
15 patienter i biskjoldbruskkirtel-ambulatoriet blev mundtligt interviewet om, hvilken billeddiagnostisk undersøgelse de helst ville undvære i deres udredning. Samtlige ville helst undvære den radioaktivt baserede undersøgelse til fordel for en ultralydsundersøgelse med kontrast.
Studie 2
Studie 2 foregår på operationsstuen, når utilsigtet skade på raske biskjoldbruskkirtler skal undgås i forbindelse med fjernelse af skjoldbruskkirtlen. Studiet anvender et kontraststof og nær-infrarødt lys til at gøre biskjoldbruskkirtlerne og deres blodkar selvlysende, så kirurgen lettere kan se og skåne dem. Hypotesen er, at dette kan nedsætte forekomsten af permanent skade på biskjoldbruskkirtlerne under operationen til 1/3 sammenlignet med en kontrolgruppe. Studiet er designet som et matchet kohortestudie.
Patientinvolvering
5 patienter blev efter fjernelsen af deres skjoldbruskkirtel mundtligt interviewet omkring forslag til forbedring af deres forløb, herunder om de fandt det ønskeligt med et forskningsfokus på at undgå skade på biskjoldbruskkirtlerne. Alle fem foretrak et fokus på biskjoldbruskkirtlerne.
Studie 3
Studie 3 er et retrospektivt kohortestudie, der fungerer som kontrolgruppe for studie 2. Det opgør forekomsten af permanent mangel på biskjoldbruskkirtelhormon efter fjernelse af hele skjoldbruskkirtlen på Odense Universitetshospital fra 2014-2020.
De billeddiagnostiske teknikker, som undersøges i PhD’en, vil kræve en oplæringsfase for kirurgerne, men den kliniske betydning kan blive stor: Studie 1 har potentiale til at ændre den billeddiagnostiske udredning forud for fjernelse af syge biskjoldbruskkirtler til at være ultralydsbaseret. De ultralydsbaserede undersøgelser er omkostningseffektive, varer kun få minutter og foregår uden radioaktiv bestråling. Studie 2 og 3 har potentiale til at nedsætte den alt for høje forekomst af permanent skade på biskjoldbruskkirtlerne, når hele skjoldbruskkirtlen fjernes.