Louise Hjort Lind

ZOLARMAB2 - Mechanistic knowledge and predictive tools to improve the use of denosumab for treatment of osteoporosis

I 2002 blev knogleskørhed anerkendt som en folkesygdom i Danmark. Op mod 650.000 danskere lever med knogleskørhed, og det forventes at stige til 900.000 i 2044. Allerede i 2011 kostede knogleskørhed det danske samfund 11,6 mia. kroner.

Baggrund

Knogleskørhed skyldes en ubalance mellem celler, der nedbryder og opbygger knogle. Ubalancen fører til, at knoglen bliver tyndere og lettere kan brække. Ofte behandles knogleskørhed med Denosumab og bisfosfonater (fx Zoledronat). Denosumab er en effektiv behandlingsform til at stoppe udviklingen af knoglenedbrydende celler og nedbrydningen af knogle.

Dog oplever mere end 50% af patienterne et øget knogletab allerede seks mdr. efter, de stopper på behandlingen. Det øgede knogletab kan medføre gentagne sammenfald af ryghvirvler og hoftebrud med ca. syv gange større risiko. Anbefalingen er derfor, at patienter som stopper med denosumab, overgår til behandling med bisfosfonater fx zoledronat. Desværre oplever nogle patienter ingen gavn af den tilbudte zoledronat-behandling.

Formål

At finde en årsag til det øget knogletab, patienter oplever efter afsluttet denosumab-behandling. Samt udvikle et værktøj, der vha. DNA ”fingeraftryk” i blodet, kan forudsige, 1) hvilke patienter der vil opleve øget knogletab og 2) om zoledronat-behandling kan forhindre dette.

Fremgangsmåde

Vi vil inkludere 60 patienter med knogleskørhed, og som behandles med denosumab. Patienterne vil ved forsøgets start få tappet blod på Osteoporose Klinikken i Aarhus. Blodet transporteres til OUH, hvor det bruges til at lave knoglenedbrydende celler i laboratoriet. Her vil vi undersøge, hvor mange og aktive de er, samt deres følsomhed for zoledronat.

Dertil vil vi undersøge, om et DNA-fingeraftryk af patienters blod kan forudsige, hvordan de responderer på de to behandlingsformer. Detemuliggør en mere individuel behandling, hvor patienter med lav risiko for knogletab kan afbryde denosumab-behandlingen, imens patienter med høj risiko kan fortsætte eller overgå til behandling med zoledronat. Overstående metode er baseret på stor erfaring og publikationer udarbejdet i Kent Søes gruppe.

Klinisk tilknytning

På landsplan oplever ca. 20 danskere hver dag et hoftenært-brud som følge af knogleskørhed. Hver 10. af dem dør inden for 30 dage, og 30% inden for et år. Det betyder, at omkring 2.160 danskere hvert år dør pga. et hoftebrud som følge af knogleskørhed. Derfor er uhensigtsmæssigt ophør af denosumab meget alvorlig. Det påvirker ikke kun patients livskvalitet, men øger også risikoen for tidlig død. Med projektet vil vi sikre en bedre behandlingsstrategi for patienter med knogleskørhed til gavn for både sundhedsvæsenet og patienten.

Involvering af patienter og pårørende

Undervejs i ph.d.-projektets forløb vil resultater og problemstillinger blive diskuteret med de fire ForskningsVenner, som er tilknyttet Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH. Det skal sikre en optimal formidlingen af resultater og ny viden, så informationen når patienten og de pårørende i øjenhøjde.

Projektets begrænsninger

Det forventes, at der i alt vil blive rekrutteret 60 patienter i løbet af 1. projekt år. Patientrekruttering og indsamling af prøver og klinisk data er Professor Bente Langdahl (Endokrinolog, AUH) ansvarlig for. Hun er meget erfaren inden for osteoporose området og har tidligere stor succes med at indsamle disse mængder af data og prøver inden for den givet tidsramme.

Derudover er vi opmærksomme på, at projektet kommer til at indeholde meget store mængder af data. For at sikre at arbejdet af de statistiske analyser bliver udført korrekt, vil de blive analyseret under vejledning af Professor Qiuha Tan (SDU), der er ekspert i genetik og bioinformatik.