Skip til primært indhold

SimC - Forskningsenheden for Medicinsk uddannelse

Her kan du få et overblik over forskning og udvikling indenfor medicinsk uddannelse.

Forskning 

Forskningsenhed for Medicinsk Uddannelse skal aktivt bidrage til at udvikle, implementere og skabe evidens for nye metoder inden for læring og vurdering af kliniske kompetencer på internationalt niveau. Dette søges gjort i en balance mellem en bredt forankret lokal forskningsaktivitet med inddragelse af mange lægevidenskabelige specialer og en international forskningshøjde inden for anvendelse af simulation særligt virtual reality og uddannelse i ultralyd. Der lægges vægt på gennemførsel af ph.d.-forløb og fastholdelse af yngre forskere i den medicinske uddannelsesforskning.

Forskning indenfor medicinsk uddannelse har mange muligheder og området er bredt. Der kan være fokus på alt imellem kommunikation og handlemønstre (ikke tekniske færdigheder) til avanceret teknisk færdighedstræning, hvor teknik og skills er fokus. 

Forskningsenheden har erfaring med, at udvikle evidensbaseret undervisning, certificeringer og at undersøge effekten af vores uddannelsesprogrammer i klinikken. Vi samarbejder med kliniske afdelinger på tværs af hele landet. Disse har vi tæt kontakt med, for at sikre relevant og virkelighedsnær undervisning. Ligeledes samarbejder vi med simulationscentrene i de øvrige regioner og prioriterer at netværke, erfaringsudveksle og implementere udviklet materiale på tværs. Derudover samarbejder vi også med industrien, om at udvikle nye simulatorer, VR og fantomer.

Vores vision er:

”Sundhedspersonalets kompetencer opnås og sikres i optimale læringsmiljøer baseret på solid evidens”

Læs mere om publikationer, igangværende projekter og Forskningsenhed for Medicinsk Uddannelse her

Kontakt 

Kunne du have interesse for at høre mere om mulighederne for at samarbejde omkring fremtidige projekter eller stille spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

For henvendelser omkring projekter indenfor teknisk avanceret færdighedstræning kontakt forskningskoordinerende læge, Anders Bo Nielsen.

For henvendelser omkring projekter indenfor teamtræning og human factor skills kontakt uddannelsesansvarlige overlæge, Signe Friborg Hjorth. 

 

Lars Konge

Lars Konge

Professor

Klinisk Udvikling - Simulationscentret, SimC


3023 0210
Anders Bo Nielsen

Anders Bo Nielsen

Forskningsansvarlig læge

Klinisk Udvikling - Simulationscentret, SimC


3137 8203
Signe Friborg Hjorth

Signe Friborg Hjorth

Uddannelsesansvarlig overlæge

Klinisk Udvikling - Simulationscentret, SimC


2165 0284
APPFWU02V