Skip til primært indhold

Uddannelsesmappe for Social- og Sundhedsassistentelever

Social- og sundhedsassistentuddannelsen på Odense Universitetshospital, Hudafdeling I og Allergicentret.

Præsentation af afdelingen

I-ambulatorium

Kælder, stue og indgang 141/142

I-ambulatorium 7.sal

7. sal på Patienthotellet

I-sengepladser

FAM CAP vest

Allergicenter

1. sal indgang 141/142

Afdelingsledelse

Ledende overlæge Sigurd Broesby-Olsen
Oversygeplejerske Mette Maria Skjøth

Oversygeplejerske

Mette Maria Skjøth

Afdelingssygeplejerske

Maria Kofoed Jensen, 7. sal Dagklinik

Afdelingssygeplejerske

Bettina Trettin, Ambulatoriet

Afdelingssygeplejerske

Lone Englund, Allergicentret

Afdelingen har professorer, overlæger, afdelingslæger og læger i hoveduddannelse, samt intro-læger og ph.d.-studerende.

Uddannelsesmæssige forhold

Afdeling I uddanner sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistent elever.

Der er 3 kliniske vejledere i afdelingen. De kliniske vejledere varetager uddannelsen af sygeplejestuderende i samarbejde med det øvrige personale. Der er to praktikvejledere i ambulatoriet 7.sal, som tager sig af uddannelse af social og sundhedsassistent elever. Hudafdeling I og Allergicentret har derudover et samarbejde med Uddannelsesenheden med tilknytning af en uddannelsesansvarlig sygeplejerske.

I-ambulatorium

Tina H. Madsen (3/4 semester)

I-ambulatorium 7.sal

Charlotte Schou ( 1/2/6.semester)

Helle Olesen, Iklima Køycû (praktikvejledere)

Allergicenter

Marianne Ringsing (3/4. semester/ internationale studerende)

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske

Anette Mussmann

Der er i 6 måneder tilknyttet 2 medicinstuderende. Ud af de 6 måneder er de 6 uger i klinik. De skal færdiggøre deres kandidatspeciale i de 6 måneder.

Forskning er en kerneopgave for et universitetshospital og bidrager til et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø. Dette indebærer bl.a. iværksættelse af videnskabelige projekter. Afdelingens forskning er primært anvendelsesorienteret med udgangspunkt i opgaver inden for diagnostik, forebyggelse og behandling. Afdelingen samarbejder med andre forskningsenheder i ind- og udland. Der er fokus på øget internationalisering. Forskningsenhedens hjemmeside findes på SDU’s hjemmeside. Afdelingen har desuden eliteforskningscentret ORCA.

Der er ansat 3 kliniske sygeplejespecialister, som har igangværende projekter i forhold til udvalgte patientgrupper og sygepleje til disse. Derudover er der i afdelingen en sygeplejerske og ph.d. studerende.

I-ambulatorium

Telefon 65 41 27 12

I-ambulatorium 7.sal

Telefon 65 41 27 10

Allergicenter

Telefon 65 41 36 21

Præsentation af de enkelte afsnit

Patientgrundlaget i ambulatoriet er både børn og voksne. Der modtages patienter til undersøgelse, behandling og pleje af mange forskellige dermatologiske og venerologiske lidelser. Det kan være patienter med immunologiske sår eller patienter med bulløse lidelser, patienter med eksem eller psoriasis og patienter med hud- eller modermærkekræft. Derudover modtager afdelingen patienter til undersøgelse og behandling for kønssygdomme. Afdelingen modtager også børn med genetiske syndromer og patienter med allergiske lidelser

Afdelingen er et ambulatorie og patientgrundlaget er både børn og voksne i alle aldre. Vi modtager patienter fra hele landet.  De henvises med mistanke om forskellige allergiske lidelser f.eks. over for medicin eller fødevare. Patienterne udredes ud fra sygdomshistorie og symptomer blandt andet ved priktest og provokation. En stor gruppe af disse har astma, eksem og fødevareallergi. Afdelingen har landsdelsfunktion i Mastocytose.

Ambulatoriet 7. sal ser patienter til konsultation omkring den planlagte behandling som er igangsat på ny-sporet. I ambulatoriet 7. sal fortsætter patienten sit videre forløb. Patienterne kan komme med korte eller lange intervaller, alt efter patientens behov. Man kan desuden møde patienter til oplæring i injektionsteknik, samt udredes for kontaktallergi eller inhalationsallergi. Afsnittet har landsdelsfunktion i hereditært angioødem (HAE).

I afdeling I arbejder vi ud fra ”Strategi for sygeplejen”, OUH’s samlede strategi for sygeplejen.

På OUH arbejder vi med kodekset ”patienten først”. Afsnittene arbejder overordnet ud fra dette kodeks.

Sygeplejen i afdeling I tager udgangspunkt i patientens helhedssituation. Der kan være mange forhold og problemstillinger som har indvirkning på patienter med allergi og/eller hudsygdom.

Nogle af de sygeplejefaglige fænomener den studerende kan møde kan være:

  • Kløe, smerter og infektion i huden, ødemer, sår, eksem, kredsløbsinsufficiens, hygiejne, hudens udseende, hvordan føles huden?
  • Nedsat appetit, træthed, temperaturstigning, dehydrering, nedsat mobilisering
  • Body image
  • Familiesygepleje
  • Mestring
  • Vejledning/undervisning
  • Klinisk beslutningstagen

  • Refleksion

De 3 afsnit er organiseret med et lederteam bestående af en afdelingslæge og en afdelingssygeplejerske, der har det overordnede ansvar for plejen og behandling af den enkelte patient i afsnittet.

Sygeplejerskerne og SSA'er arbejder i forskellige funktioner. Antallet af plejepersonale varierer afhængig af patientkategorier og opgaver. I nogle funktioner udfører sygeplejerskerne og SSA'er selvstændig sygepleje, og i andre funktioner arbejdes der tæt sammen med en læge.

De patienter som har behov for længerevarende sygepleje af fx behandling af sår og eksem, kommer i ambulatoriet 7.sal, som ligger på 7. sal på patienthotellet. Alle tre afsnit samarbejder om at skabe et sammenhængende forløb for patienterne.

Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse

SSA-elever går som regel sammen med deres praktikvejledere. Når elever skal med i andre funktioner, følger de med de pågældende sygeplejersker. De kliniske vejledere har ansvar for uddannelsen af studerende og elever i afsnittene. Personalet på afsnittet og praktikvejleder har et tæt samarbejde med klinisk vejleder omkring de studerende og SSA-elever. De kliniske vejledere fungerer som rådgiver og vejleder for personalet, i relation til de uddannelsesmæssige forpligtigelser over for de studerende og SSA-elever. Der vil være mulighed for studiebesøg i de enkelte afsnit.

En 17-årig kvinde henvises akut pga. opblussen i sin Atopiske Dermatitis (børneeksem). Hun har haft Atopisk Dermatitis, siden hun var 3 måneder. I begyndelsen havde hun eksem i ansigtet, på arme og ben, senere især i albuebøjninger, knæhaser og ved håndled og ankler. Nu har hun fået et voldsomt udbrud af eksem over hele kroppen. Eksemet klør så meget, at hun ikke kan sove om natten, men må stå op og tage kolde brusebade. Eksemet væsker, og huden er rød, skællende og tyk.

Hendes eksem plejer at forsvinde om sommeren, hvor hun holder sig meget ude, men i år har sommeren været våd og kold. Samtidig er hun stresset, fordi hun læser til eksamen. Ved konsultationen får hun foretaget en hudpodning. Hun får røde bade og får behandling med steroidcreme en gang om dagen og fugtighedscreme to gange om dagen.

Hun ved en del om sin sygdom, men har ikke selv taget ansvar for behandlingen og har i de sidste år helst ville ignorere sygdommen. Hun har brug for støtte til at få bearbejdet det at have en kronisk eksemsygdom, at være sammen med ligestillede og at få forklaringer på, hvordan hun skal bruge de forskellige behandlingsmidler fremover.

Allerførst skal hun naturligvis have behandlet sin hud, så hun kan få ro i huden og dermed mulighed for at sove og koncentrere sig om at komme igennem sin sidste eksamen.

Patienten har ikke sovet ret meget om natten på grund af kløe og smerter i huden. Hun ringer til egen læge om morgenen. Egen læge vurderer at hun skal ses af en hudlæge. Lægen kontakter Hudafdeling I og får en akut tid i ambulatoriet samme dag og patienten bliver set af en speciallæge i hudsygdomme. Lægen mener, at der sandsynligvis kan være tale om en infektion i patientens eksem.

Patienten er træt og trist og magter ikke selv at smøre sig. Derfor foreslås det, at hun bliver indlagt på akutafdelingen (FAM CAP vest) til pleje og behandling. En sygeplejerske eller SSA fra ambulatoriet varetager hudplejen, mens FAM CAP vest tager sig af anden behandling samt de daglige behov igennem døgnet. Hudafdelingen foretager en sygeplejefaglig vurdering og planlægger sygeplejen. Patienten bliver behandlet efter ordinationer, som blandt andet indebærer røde bade og smørebehandling. Sygeplejersken eller SSA plejer og behandler patientens hud til den er i bedring efter et par dage.

Efter en uge er patientens hud helet så meget, at hun kan udskrives. Hun skal fortsat behandles med steroidcreme. Derfor samarbejder sygeplejersken/SSA med patienten om, hvordan hun skal trappe ud af smøring med hormoncremen. Patienten får en tid i ambulatoriet 7. sal 4 uger efter udskrivelsen.

Dreng på 4 år med atopisk dermatit og astma henvises fra egen læge med mulig anafylaktisk reaktion på peanuts. Han kommer i afdelingen med mor og far, hvor der indhentes anamnese, der laves priktest, vejledes i smøring og der tages blodprøver.

Ud fra historien får drengen allerede ved 1. besøg udleveret Epipen og der vejledes i diæt ved diætist. Der aftales en tid til provokation og lægetid, som typisk ligger samme dag. På provokationsdagen finder vi drengen allergisk over for peanut med en tærskel på 311 mg. Familien vejledes på ny i at begå sig i hverdagen med en fødevareallergisk dreng og der planlægges fremtidigt besøg.

Rammerne i afdelingen

Din praktik vil primært foregå i I-ambulatoriet på 7.sal, men med mulighed for studiebesøg i en afdeling, som ikke er den primære.  

Her er eksempler på forskellige funktioner som eleven kan blive præsenteret for. 

NY – ny henviste patienter

Patienter på dette spor bliver vurderet af en speciallæge i samarbejde med en sygeplejerske. Der bliver vurderet hvilket forløb patienten skal tilbydes til videre behandling på afdeling I.

DK-spor (fem dage om ugen)

Patienter kommer her til vurdering af længere varende behandlinger af en speciallæge og en sygeplejerske/SSA.

DK-SY-spor (fem dage om ugen)

Selvstændigt sygeplejespor, hvor der foregår behandlinger i form af bade, smørebehandlinger, sårpleje og oplæring i injektionsteknik.

Sår-spor (to dage om ugen)

Her ses primært immunologiske sår-patienter af speciallæge og sygeplejerske/SSA.

Psoriasis-spor (en dag om ugen)

Psoriasis-patienter kommer her til vurdering af længere varende behandlinger af speciallæge/yngre læge og en sygeplejerske/SSA.

Atopisk Dermatit-spor (en dag om ugen)

Patienter med Atopisk Dermatit (børneeksem) kommer her til vurdering af længerevarende behandlinger af speciallæge/yngre læge og sygeplejerske/SSA.

Kontrolspor

­Her kommer patienten til almindelig kontrol og ses af yngre læge.

Bio-spor

Her ses primært patienter med psoriasis i biologisk behandling af speciellæge i samarbejde med sygeplejerske.

BG-spor

­Her ses primært børn og unge med genfejl specifikt i hudorganet af speciallæge i samarbejde med sygeplejerske/SSA.

HAE-spor

­Her kommer patienter fra hele landet til kontrol af den arvelige sygdom Heriditært angioødem (HAE) og ses af speciallæge og sygeplejerske.

Bulløs og Bindevævs-spor (en dag hver 2. uge)

Her ses patienter til vurdering/kontrol af speciallæge sammen med sygeplejerske/SSA.

Eksemklinik

­Her udredes patienter for kontakteksem. Patienterne ses af speciallæge, hvor der tilknyttet allergilaboratoriet. Her tester sygeplejersker/SSA med plaster på ryggen (eksemtestning) eller priktest.

Servicestue

Akutte patienter, Iontoforese (svedbehandling), smørevejledning og behandling, prøvetagning til analyse og vortebehandling, og konsultation med scabies-patienter

Lysbehandling

­Der gives lysbehandling til patienter med forskellige hudsygdomme som for eksempel pustulosis palmo plantaris, eksem og psoriasis.

Tumor/nævus TN

­På tumor/nævus stuerne kommer patienter med hud - og modermærkekræft. Patienterne kommer til kontrol og behandling af disse sygdomme.

PDT-behandling – Photo dynamisk terapi – rødt lys

­Denne behandling gives til patienter som skal behandles for hudkræft.

KIR – kirurgisk laser

­Behandling af patienter med blivende forandringer i huden såsom acne-ar, Xantalasma/kolesterolaflejringer i huden, NdYag laser, CO2 laser.

IPL – hårfjerning

­Her fjernes sorte hår på synlige steder på kroppen. Typisk i ansigtet.

  • Udredning for penicillin- og lægemiddelallergi.
  • Udredning af børn og voksne med fødevareallergi.
  • Mastocytose-patienter
  • Vaccinationer for allergier.
  • Komplicerede Urticaria-patienter.
  • Høfeber-patienter
  • Ambulatoriefunktion til nye patienter samt patienter i forløb

Afdelingens læringsmiljø

I en læringssituation i afdelingen indgår der tre led:

  • en studerende/elev,
  • en vejleder, og
  • indhold.

I en læringssituation er der samspil mellem den studerende/eleven, vejlederen og det indhold, som skal læres.

Den studerende/elevens læring foregår inden for en hospitalskontekst. Det vil sige at læringssituationen foregår:

  • I forskellige patientsituationer
  • I samarbejde med praksisfællesskabet på afsnittet
  • I samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere
  • I en kontekst som overordnet set bestemmes af OUH’s strategier, mål og værdierne bag disse.

Uddannelsesstruktur

Strukturen på social- og sundhedsassistentuddannelsen på Fyn er som følger:

Der er 4 skoleperioder og 3 praktikker. Praktik 1 foregår i primærsektoren i henholdsvis udekørende praktik og praktik på plejecenter og er delt i to (A og B periode) af en skoleperiode. Praktik 2 er placeret i psykiatri. 3. praktik er delt i tre dele. Første del er i primær sektor. Anden del er i somatik og tredje del i primærsektoren igen.

Målene for de 3 praktikker er ens og er gældende på landsplan. Der skal arbejdes progredierende med målene. Progressionen fremgår af ”præstationsstandarder” - begynder, rutineret og avanceret niveau.

Fælles for både skole og praktik på Fyn er, at der er defineret tre overordnede ”temaer”, der refererer til henholdsvis første, anden og tredje praktik.

I et samarbejde på Fyn mellem skole og praktik er der 3 fælles fokusområder:

  1. Sundhedsvæsenets opbygning, rammer og regler for social- og sundhedsassistentens virksomhedsområde
  2. Social- og sundhedsassistentens professionelle rolle og fagprofil i det nære sundhedsvæsen
  3. Social- og sundhedsassistentens første møde med borgeren/patienten.

Både skole og praktik fokuserer på disse områder, når der arbejdes med de forskellige typer mål gældende for skole- og praktikperioder.

Ud fra hver af de fælles fokusområder er der udarbejdet læringsark, der anvendes til at strukturere læringen i praksis. Disse ark er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter fra primær- og sekundær sundhedstjeneste samt psykiatri på Fyn og skal anvendes af alle praktiksteder.

Eleven skal bære læringsarkene med sig fra praktik til praktik. Dette for at understøtte kontinuitet, progression og elevinddragelse i uddannelsen. Desuden kan arkene anvendes som dokumentation af læringen i hver praktik og som oplæg til udfyldelse af bilag til praktikerklæring.

Det daglige arbejde med læringsarkene skal foregå i et tæt samarbejde mellem praktikvejleder og elev og gennemgås jævnligt ved vejledningssamtaler.

Overordnet set er praktikvejlederens opgaver som følger:

  • Sende velkomstbrev til eleven
  • Planlægge uddannelsesforløb i samarbejde med afdelingssygeplejerske
  • Vejlede eleven ud fra praktikmålene ved brug af læringsarkene som læringsredskab
  • Tage initiativ til at afholde uddannelsessamtaler og dokumentere disse. Både forventningssamtale og slutevaluering af praktikperioden og i forbindelse med problematiske forløb
  • Vurdere elevens præstation og dokumentere dette i læringsarkene
  • "Overlevering" af elev til primærpraktik
  • Samarbejde med afdelingssygeplejerske og uddannelsesansvarlig fra Uddannelse og Kompetenceudvikling om problematiske forløb.

Afd. I vil tilbyde dig et spændende praktikforløb, hvor du møder patienter med forskellige hudsygdomme.

Du vil møde forskellige faggrupper/kollegaer her i amb., som man samarbejder med. 

Der forventes at du som elev tager ansvar for egen uddannelse, så du får et godt praktikforløb.

Uddannelsessamtale (forventningssamtale)

Ved første uddannelsessamtale udarbejdes der en plan, som justeres løbende ved efterfølgende samtaler.

Uddannelsessamtalen (forventningssamtalen) ser vi som meget vigtig, idet den er med til:

  • At der skabes et fælles grundlag for samarbejdet i relationen mellem den SSA-elev og praktikvejlederen i praktikforløbet.
  • At der skabes et fælles vejledningsgrundlag mellem den SSA-elev og praktikvejlederen med henblik på planlægning af praktikforløbet for den enkelte SSA-elev.

Målet for uddannelsessamtale er

  • At den SSA-elevens forudsætninger samt forventninger til praktikvejlederen og praktikstedet er afklaret
  • At den SSA-elev og praktikvejlederens forventninger er samordnet
  • ­At praktiksteds læringstilbud ud fra muligheder og rammer er afklaret.
  • ­At der er lavet aftaler mellem SSA-elever og praktikvejleder i forhold til:
    • Gennemgang af mål for praktikken
    • Læringsark fra tidligere praktikker
    • Læringsstil/behov for særlig støtte
    • Samarbejde
    • Handleplan for elevens mål
    • Hvordan og hvor ofte der skal evalueres i praktikken/planlægning af midtvejssamtale og evalueringssamtale

Hvem deltager ved uddannelsessamtalen om praktikforløbet?

SSA-eleven og praktikvejleder.

Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske kan deltage ved behov samt ad hoc vejleder.

Hvornår og hvor holdes uddannelsessamtale om praktikforløbet?

Inden for de første 14 dage i praktikperioden på praktikstedet.

Samtalen varer ca. 1 time. Efter samtalen forventes det, at SSA-eleven sammen med praktikvejlederen udarbejder plan over praktikforløbet.

Der kan etableres studiebesøg i de andre afsnit end dit primære.

Praktikforløb

Den daglige mødetid er i tidsrummet mellem kl. 7.30 til 16.00 fra mandag til fredag.

Du vil opleve at de sygepleje studerende har andre møde tider, da de har en ugentligt studie dag mm.  

Ved sygdom ringes på det enkelte afsnits nummer om morgenen efter kl. 7.30. Raskmelding foregår på samme nummer inden kl. 12.

For at du som SSA-elev opnår en forståelse for patientens forløb på tværs af afdelinger og behandlingsafsnit, vil vi i samarbejde med dig tilrettelægge et patientforløb, hvor du følger en hudpatient gennem sundhedsvæsnet.

Et patientforløb kan forstås som summen af aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsnet som en patient eller en defineret patientgruppe oplever i forhold til den sundhedsfaglige ydelse.

Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsnet, til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet.

Vagter

Du har ikke vagter i dit forløb i afdelingen.

Læringsmetoder i afdelingen

I det praktikforløb er SSA-elever med i hverdagens arbejde omkring flere patienter. Der vil være fokus på at SSA-elever arbejder med at få overblik over hvilke observationer og sygeplejehandlinger, der er vigtige i forhold til den dermatologiske eller allergologiske patient.

For at hjælpe SSA-elever med at få overblik over en patient, både i bredden og i dybden, er der udviklet forskellige læringsmetoder som kan benyttes, fx sygeplejeprocessen, dokumentationsark, mindmap, model for at lære praktisk sygepleje samt problembaseret læring. Det forventes at SSA-elever arbejder med læringsmetoderne under praktikforløbet. Idet vejledning og undervisning er en stor del af afdelingens virke, forventes det at du i løbet af praktikken, skal initiere en form for undervisning/vejledning af en patient og eller monofagligt eller tværfagligt.

Der afholdes PBL en gang om ugen, hvor både studerende og social- og sundhedselever deltager. Den kliniske vejleder er ordstyrer og tovholder. Der aftales fra gang til gang, hvem der udarbejder en case. Materiale sendes dagen før til deltagerne. Det produkt som den enkelte udleder af casen, skal sendes til deltagerne dagen før næste PBL og produktet skal indeholde kildehenvisninger.

Formålet med PBL er

  • At etablere en fælles refleksion over hverdagens patientsituationer med personale, elever og studerende for at skabe grundlag for en fælles læring og udvikling i form af:
  • ­at forholde sig analytisk og reflekterende til sygeplejen - at sætte ord på sygeplejen
  • ­at få øvelse i at bruge og have gavn af hinandens forskellige erfaring og viden
  • at forholde sig analytisk og reflekterende til det at lære- turde vove sig frem med sin usikkerhed og det den enkelte gerne vil lære 
  • at få fokus på egen læreproces
  • at udvikle evnen til tværfagligt samarbejde

Forslag til litteratur

Amtsrådsforeningen 2003. Patientens møde med sundhedsvæsenet de mellemmenneskelige relationer – anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet, Højbjerg, Århus Amt. Kvalitetsafdelingen.

Antonovsky, A. 2000, Helbredets mysterium at tåle stress og forblive rask, Kbh., Hans Reitzel.

Bek, S., Bjeld, B. & Olsen, I. F. 2015. Lægemiddelregning, Kbh., Munksgaard.

Birkler, J. 2007. Filosofi & sygepleje, etik og menneskesyn i faglig praksis, Kbh., Gyldendals Bogklubber.

Færch, J. & Aarhus Universitet. Afdeling for, S. 2008. Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst: en litteraturbaseret afdækning af hvordan patientdeltagelse kan forstås og udmøntes i en sygeplejefaglig kontekst samt hvilke implikationer patientdeltagelse kan have for klinisk sygeplejepraksis, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Færch, J. & Bernild, C. 2015. Pædagogisk reflektionsmodel gavner patienten. Sygeplejersken, 115, 78-83.

Gottrup, F. & Olsen, L. F. 2013. Sår : baggrund, diagnose og behandling. Kbh.: Nota.

Hansson, B. 2014. Sygeplejerskens relation til patienten. Patient : grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard.

Hiim, H. & Hippe, E. 2007. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebog i didaktik, København, Gyldendal.

Hounsgaard, L. O. S., Lene 2014. Sygeplejerskens støtte til patienten.

Patient : grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard.

Illeris, K. 2015. Læring, Frederiksberg, Samfundslitteratur.

Jastrup, S. 2014. Det sygeplejefaglige ræsonement. Klinik : grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard.

Kappel, N. 2014. Sygeplejerskens interaktion med patienten.

Patient: grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard.

Larsen, L. O. T., Inger 2000. Sygepleje til patienter med hudsygdomme. Klinisk Sygepleje. Akademisk forlag.

Miller, W. R., Rollnick, S. & Butler, C. C. 2009.

Motivationssamtalen i sundhedssektoren, Kbh., Hans Reitzel.

Price, B. 2017. Body image: nursing concepts and care. Kbh.: Nota.

Sestoft, B. & Bundgaard, K. 2015. Sygepleje i det korte patientmøde. Klinik: grundbog i sygepleje. Kbh.: Nota.

Thomsen, L. 2013. Body Image. In: LYNGAA, J. (ed.) Sygeplejefag - refleksion og handling. Kbh.: Nota.

  • Hygiejnekomiteens hjemmeside
  • Smittekæder/smitteveje
  • Sundhedssektorrelaterede infektioner
  • Patientsikkerhed
  • Sundhedsloven
  • WHO’s kvalitetsbegreb
  • OUH’s Strategi for patientsikkerhed 2015-2018
APPFWU01V