Skip til primært indhold

Patientcentreret tilgang til meget skrøbelige patienter med akut hovedtraume indenfor 7 dage

Kort nyhed fra Neurokirurgisk Afdeling U, Ortopædkirurgisk Afdeling O, Fælles Akut Modtagelsen (FAM) og Præhospital Syd.

Meget skrøbelige patienter, som ikke kan gennemføre et neurokirurgisk indgreb og ikke har behandlingskrævende skader, skal ikke unødigt på skadestuen eller indlægges til observation for commotio. 

Danske Patienter og de Lægevidenskabelige Selskaber er ophavsmænd til den danske VÆLG KLOGT-organisation, der danner rammen om et fagligt stærkt partnerskab. Anbefalingen fra VÆLG KLOGT vedrørende hovedtraumer er: 

"Undgå CT-scanning af hovedet ved let hovedtraume, medmindre der er en specifik indikation.", CT-scanning ved lette hovedtraumer | Vælg Klogt

På regionens sygehuse er man enige om en mere patientcentreret tilgang. På baggrund af en dialog mellem patienten, eventuelle pårørende, plejepersonale, ambulancepersonale og en læge på sygehus eller i AMK vagtcentral vurderes, hvorvidt den meget skrøbelige patient med et let hovedtraume vil profitere af et skadestuebesøg og eventuel indlæggelse eller ej.

Patients skrøbelighed vurderes ud fra Clinical Frailty Score (CFS), https://laegenoter.dk/tests/clinical-frailty-scale-cfs. De sundhedsfaglige visitatorer, der besvarer 112-opkald og ambulancepersonale i Præhospital Syd er undervist i CFS, således at de nemt kan kommunikere med de forskellige sektorer, der er involveret i en given patients forløb.

Terminale patienter, patienter med svær demens samt patienter med CFS 7-9 bliver individuelt vurderet af enten lægefaglig visitator ved AMK-vagtcentral eller neurokirurgisk bagvagt på OUH. For patienter, som ikke skønnes at blive egnede til et neurokirurgisk indgreb, og hvor der ikke behov for anden behandling, f.eks. håndtering af kramper eller syning af sårskade, aftaler den lægefaglige visitator en plan for egen omsorg med patienten, eventuelle pårørende og/eller plejepersonale og ordinerer eventuel pn. medicin.

Tiltaget startede d. 1. april 2025. Der er løbende evaluering. 

Kontaktoplysninger

Cheflæge Christina Rosenlund, Neurokirurgisk afdeling U, OUH: christina.rosenlund2@rsyd.dk

Cheflæge Lonnie Froberg, Orthopædkirurgisk afdeling O, OUH: lonnie.froberg@rsyd.dk

Ledende overlæge Stefan Posth, Fælles Akut Modtagelse, OUH: stefan.posth@rsyd.dk

Overlæge, Tina Svenstrup Poulsen, Præhospital Syd: tina.poulsen@rsyd.dk

Alle OUH Praksisnyt nyhederne er blevet udvalgt og godkendt af Praksiskonsulentordningen.
Spørgsmål til udvælgelsen kan rettes til PKO postkassen; ouh.klu.pko@rsyd.dk   

 

APPFWU01V