OUH indsats om afviste henvisninger skaber læring og overblik
I den regionale rapport ”Kortlægningen af sygehusenes understøttelse af almen praksis” har det vist sig, at en større del af almen praksis er frustrerede over afviste henvisninger fra OUH. Derfor har OUH igangsat en proces, som har til formål at undersøge, hvad der sker i henvisningsprocesserne, og om der er noget, OUH kan gøre anderledes. Erfaringerne har vist sig at være værdifulde.
- Resultaterne fra den regionale kortlægningsrapport i forhold til håndtering af henvisninger på OUH gjorde os naturligvis nysgerrige på, hvad det skyldes; forklarer OUHs lægefaglig direktør Bjarne Dahler-Eriksen og forsætter; - Derfor igangsatte vi en intern proces, hvor vi fik data på afviste henvisninger fra hele OUH og kortlagde, hvor vi fra sygehusets side kunne gøre en reel forandring i samarbejdet.
Vigtigt at skelne mellem speciallægepraksis og sygehuset
Afdelinger på OUH blev fulgt i forhold til, hvor mange henvisninger, de afviser. I dialogen med afdelingerne kom det frem, at årsagerne til de afviste henvisninger er mangeartede. Eksempelvis er nogle opgaver i de senere år overgået fra sygehus til speciallægepraksis, hvorfor nogle henvisninger ikke længere skal sendes til sygehuset. Og inden for bestemte specialer kan der være længere ventetid til speciallægepraksis. -Hvis man som praktiserende læge synes, at det er svært at navigere i, så kan jeg godt forstå det; siger Bjarne Dahler-Eriksen. Han tilføjer; - Vi forsøger fra OUHs side at bidrage til løsninger ved at sige det højt til Regionshuset, hvis der er udfordringer med ventetider i speciallægepraksis, ved at lægge et stort stykke arbejde i at opdatere alle forløbsbeskrivelser, så retningslinjerne er transparente og gennem bl.a. OUH PraksisNyt at informere om, hvad henvisninger bør indeholde.
OUHs praksiskonsulentordning har sat sit aftryk på indsatsen
Men at henvisninger skulle have været sendt til speciallægepraksis i stedet for sygehuset, er blot en årsag af flere, viser dialogen med afdelingerne. Nogle gange benyttes henvisninger som korrespondancer fra almen praksis i håbet om at få et hurtigt svar, andre gange mangler en henvisning væsentlige oplysninger for at kunne vurdere, om patienten skal ses på sygehuset.
Når almen praksis benytter sig af henvisninger fremfor korrespondance, kan det være et udtryk for, at nogle sygehuslæger ikke svarer rettidigt på korrespondancer. Derfor har OUHs praksiskonsulentordning opfordret afdelinger til at kigge på, hvor hurtigt de svarer på korrespondancer, så incitamentet til at bruge korrespondancemeddelelser frem for henvisninger er tilstede. Og når en henvisning mangler oplysninger har man opfordret afdelingerne til at efterspørge disse i en korrespondance i stedet for at afvise henvisningen.
OUHs praksiskonsulentordning har desuden opfordret afdelinger om at rådgive den praktiserende læge, hvis sygehusafdelingen ikke mener, at patienten skal ses på sygehuset. -Praksiskonsulenterne har bidraget med gode pointer hele vejen gennem processen. Vi vil som sygehus gerne være en god samarbejdspartner, og derfor har vi også haft et særligt fokus på, at vi ikke afviser en henvisning uden at fortælle den praktiserende læger, hvad han/hun i stedet kan gøre for patienten, ligesom vi også har haft fokus på at videresende en henvisning til en anden sygehusafdeling, hvis henvisningen er kommet ind af den forkerte dør på OUH.; forklarer Bjarne Dahler-Eriksen. Bjarne pointerer desuden, at når det gælder henvisninger, der skulle have været sendt til speciallægepraksis, må sygehuset ikke videresende disse uden om patientens egen læge i henhold til sundhedsloven.
Har indsatsen ført til synlige resultater?
Efter at have fulgt afdelingerne igennem et år, så konkluderede man, at der skete et fald lokalt i antallet af afviste henvisninger på flere afdelinger. – Det er jo naturligvis et kontinuerligt fokus for os, hvordan det går med antallet af afviste henvisninger på OUH, og vi er ikke blinde for, at den seneste kortlægningsrapport i 2023 viste, at mange praktiserende læger fortsat ikke er tilfredse med samarbejdet om henvisningerne; siger Bjarne Dahler-Eriksen. Afslutningsvis fortæller han; -Men vi erfarer, at når vi forbliver nysgerrige på, hvad det er for nogle dynamikker, der er i samarbejdet, så kan vi målrette vores indsatser og på den måde afhjælpe nogle af udfordringerne. Det er en fortløbende læringsindsats, hvor vi skal forstå, hvordan vi kan hjælpe hinanden. Jeg oplever, at der er god vilje til dette, både blandt praktiserende læger og sygehuslæger.
Nogle af de afdelinger, som har arbejdet med at nedbringe afviste henvisninger, er Hudafdelingen og Endokrinologisk Afdeling, som du kan læse nedenstående nyheder fra i dette nyhedsbrev;
Patienter med hudsygdomme skal sikres en hurtigere vej til hjælp
Visitationsretningslinjer for transpersoner, der ønsker kirurgi på kønsorganer